Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Min weekend

Venstre-politiker: Er det min baby eller Brexit, der kommer først?

Linea Søgaard-Lidell, 32 år, arbejder for Vækst-fonden, indtil briterne forlader EU, og hun kan indtage sin post som den 14. folkevalgte dansker i Europa-Parlamentet. – Foto: David Perrin

Venstre-politiker Linea Søgaard-Lidell, 32 år, har de seneste måneder brugt en del weekender på at vente. Både på sit første barn, der kommer til januar, og på, at briterne forlader EU, så hun kan indtage sin plads i Europa-Parlamentet som det såkaldte 14. mandat

Jeg mærker, at det er weekend, når jeg når at bage morgenbrød. De seneste to år har jeg brugt mange weekender på at dele flyers ud på torvedage og markeder i egen valgkreds. Så når duften af koldhævede valnøddeboller breder sig, ved jeg, at jeg faktisk har fri. Jeg kan rigtig godt lide at bage.

Da jeg var barn, spillede jeg teater i 10 år, og det har været med til at forme mig. Jeg har nok spillet samtlige roller i ”Folk og røvere i Kardemomme by” med Esbjerg Børne- og Ungdomsteater. Det har givet mig meget at stå på scenen foran et stort publikum og synge, komme til at lave fejl eller have en skør paryk på. Jeg er stadig tæt ven med den flok, jeg spillede teater med. I politik er der også klart et element af, at man stiller sig frem og er til bedømmelse.

Jeg er vokset op med, at min far sejlede og boede i Mellemøsten, og min mor rejste til Strasbourg for at dække EU-nyheder til den lokale radiostation i Esbjerg. Det lærte mig tidligt, at vi er tæt forbundet med hinanden på tværs af grænser og nationaliteter. Mine forældre blev skilt, da jeg var lille. Min far er sømand og sejlede med skonnerter og var væk i måneder. I en periode boede han i Amman i Jordan i flere år. Min søster og jeg besøgte ham, og vi rejste rundt og var turister i Syrien, hvor man ikke kan færdes i dag. Det har præget mit syn på verden at se, at der er masser af muligheder for at arbejde sammen internationalt. Min mor er journalist, og jeg er selv uddannet cand.public. og vokset op med lokalnyheder og fokus på samfundet.

Når jeg skal slappe af, går jeg offline og tager ud i naturen. Det giver mig ny energi. Min kæreste og jeg tager i skoven eller får os en dukkert uanset årstid. Der kan jeg glemme min telefon, som jeg ellers har på mig konstant, fordi den er et arbejdsværktøj. Det får tankerne til at flyde på en anden måde. Man er mere nærværende, når man bliver konfronteret med årstiderne frem for Twitter-strømmen og nyhedsflowet. Det sætter tanker i gang. Vi prøver at prioritere det uanset årstid.

Søndag kommer jeg helt sikkert til at følge med i britisk politik, fordi jeg nu meget længe har ventet på en afgørelse af Brexit. Hver dag kan jeg komme min plads i Europa-Parlamentet for Venstre et skridt nærmere eller fjernere. Noget tyder dog på, at der snart sker noget. Jeg vil følge med på TV 2 Nyhederne, på BBC’s hjemmeside og på Twitter – helst alle tre på en gang som det medieafhængige menneske, jeg er. Det er mærkeligt, at mit liv afhænger af, hvad der sker i britisk politik. Når Brexit træder i kraft, er vi klar til at flytte fra Østerbro i København til Bruxelles fra den ene dag til den anden. Mit kontor står klar til indtagelse. Samtidig venter min kæreste og jeg vores første barn til januar. Kommer der et Brexit, tager jeg en kort barsel, og min kæreste tager en længere, for så skal jeg i gang med arbejdet. Er der ikke sket noget endnu, bytter vi, så jeg tager den længste barsel.

Skal jeg ud af huset, har jeg altid en snack med i tasken, fordi jeg er gravid lige nu og vil være sikker på ikke at gå sukkerkold. Min jyske opvækst tilsiger, at det kan være en god idé at have en madpakke med. Jeg fandt ud af i begyndelsen af valgkampen, at jeg var gravid, men jeg har heldigvis haft det godt undervejs.

Inden jeg går i seng, beder jeg min kæreste, Alexander, om at sætte et vækkeur. Op til valget havde jeg brug for at holde skærmfri, inden jeg gik i seng for at kunne falde til ro, og måtte ikke bruge min telefon som vækkeur. Og det er vi egentlig fortsat med, så i hvert fald en halv time inden sengetid lægger jeg telefonen væk. Der er også noget hyggeligt over, at det er ham, der sætter vækkeuret, og ham, der vækker mig igen om morgenen.888J