Et tårnfalkepar i Hønsinge på Nordvestsjælland har i år brugt en uglekasse til at udruge fem fine tårnfalkeunger. Det er én mere end sidste år. Og forrige år. For fugleparret har nemlig tre år i træk valgt præcis samme sted at yngle og videreføre slægten.
Men selvom det for områdets beboere er sjovt at følge med i tårnfalkeparrets tilbagevenden – og så endda i en fuglekasse, der var tiltænkt et uglepar – er det ingenlunde en sjældenhed, at tårnfalke vender tilbage til præcis samme ynglested år efter år. Det samme gælder for en del andre fuglearter – både trækfugle, der kommer langvejs fra samt standfugle, der aldrig bevæger sig uden for landets grænser. Det fortæller biolog fra Dansk Ornitologisk Forening, Knud N. Flensted.
”Det korte af det lange er, at det er en lille smule komplekst, fordi det er så forskelligt fra art til art, hvad de gør. Men der er både standfugle og trækfugle, der yngler samme sted hvert år. Nogle kommer sågar aldrig længere væk end en kilometers penge fra det sted, de selv er udruget. Det gælder for eksempel de små gråspurve, som er en udpræget standfugl. Solsorte er en smule mere mobile ligesom musvitter og mejser, der godt kan strejfe lidt mere, ” siger han og fortsætter:
”I den helt anden ende af skalaen er der landsvalen, som flyver helt til Sydafrika om vinteren, men meget ofte vender tilbage til præcis samme stald i Danmark om foråret. En ting er, at de kan finde ud af at vende tilbage til samme område, men at de også kan genkende træer, buske og bygninger og i nogle tilfælde yngler i præcis samme rede som året forinden, det er meget fascinerende,” siger han.
Når mange fugle har en tendens til at vende tilbage til samme område for at yngle år efter år, hænger det formentlig sammen med deres biologi og slægtens overlevelse, forklarer Knud N. Flensted.
”Når vi mennesker får barn nummer to, og det skal passes i en børnehave, vil vi være tilbøjelige til at vælge den samme, som vores første barn gik i, hvis det ellers har været en god oplevelse. Det samme gælder for fuglene. Rent evolutionsmæssigt ville det være uklogt af dem at satse på nye steder hele tiden i stedet for at gå efter det mere sikre, hvor de før har haft succes,” forklarer han.
Det betyder dog ikke, at fuglene helt opgiver deres ævred, skulle noget forhindre dem i at yngle samme sted som året forinden. Det kan ske, at for eksempel musvågens træ er væltet, så den må finde et nyt, eller at den strand, hvor dværgternen ellers ynglede, ikke længere ser godt ud, så den må finde en ny. Men imens musvågen formentlig vil lede og finde et nyt træ i nærheden, er dværgternen mere mobil.
”Dværgternen kan let flytte sig 50-100 kilometer væk fra den oprindelige strand, hvis ikke den vurderer, at forholdene er gode. Har de forsøgt for eksempel at yngle på Korsør Strand, og der så kommer højvande, så flyver de måske i stedet til Rügen og tilbage igen senere samme år,” siger Knud N. Flensted.
Der er også arter, blandt andre sneuglen, hvor parrene kan finde på helt at undlade at yngle et enkelt år, hvis forholdene ikke er egnede, hvor de er.
Bor man i nærheden af nogle af Danmarks søer – Sortedamssøen eller Utterslev Mose eksempelvis – vil mange af de fugle og ænder, man kan se der, være de samme, der yngler år efter år. Om vinteren kan der dog komme nye fugle til på træk, men de forlader gerne søerne, når sommeren melder sin ankomst i Danmark.
I landets mindre søer eller gadekær holder ænderne gerne til i lokalområdet hele livet. Det betyder dog ikke, at de ikke kan være væk i kortere perioder for så atter at komme tilbage. Det gælder for eksempel, hvis søen fryser til. I sådanne tilfælde vil de ofte søge ud mod havet, hvor der er føde, men komme tilbage, når forholdene er blevet bedre.
Inden for de enkelte fuglearter er der forskel på, hvor mobile henholdsvis hannerne og hunnerne er. For en fugl som vandrefalken gælder det, at der er mere hjemmefødning i hannerne end hunnerne. De slår sig således oftest ned i nærheden af det sted, hvor de selv er blevet udruget. Hunnerne derimod kan sagtens være udklækket i Sydtyskland og alligevel vælge at flyve til Danmark og bosætte sig her.
Men der er også hanfugle, der vover pelsen – eller måske retter fjerene – og flyver til fjernere egne. Det gælder blandt andet gråænderne.
”Hvis en han, der er udklækket og udruget i Danmark, forelsker sig i en gråand-hun, der er fra eksempelvis Rusland, men overvintrer i Danmark, kan han godt finde på at flyve med hende tilbage til Rusland og formere sig der,” siger Knud N. Flensted.