Prøv avisen
Min weekend

Professor: Når jeg skal slappe af, har jeg brug for overgangsritualer

Michael Bang Petersen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, gift og har tre døtre; to på 11 år og en på 13 år. Familien bor i Brabrand ved Aarhus. – Foto: Pure Aarhus Universitet.

Michael Bang Petersen, 40 år, er professor og leder af Hope-projektet, der måler danskernes reaktion på coronaen. Han mediterer inden sengetid, løber sig til ro og har erkendt, at man ikke skal gå efter alt, der trækker i én

Jeg mærker, det er weekend, når jeg sidder med aviser, kaffe, rundstykker og vender verdenssituationen med min hustru. Vi har begge to hektiske jobs, og i hverdagen er der tre børn, der skal i skole, så vi har sjældent tid til at snakke særlig meget sammen om morgenen i hverdagen. Så weekendens ro den nyder jeg. Min hustru er økonomichef i Blå Kors og en klog kvinde, der ser mange ting anderledes end mig. Det kommer der gode snakke ud af.

Da jeg var barn, drog jeg ofte på eventyr. Vi boede, og mine forældre bor stadig, ved et nedlagt landbrug uden for lands lov og ret ved landsbyen Almind nord for Kolding. Min storebror og jeg pakkede tit en rygsæk og drog ud i skove og buskadser på cykel eller gåben. Jeg kan se, at mine børn gør det i mindre grad, end jeg gjorde, selvom vi bor i Brabrand ved Aarhus tæt på naturen. Det trækker ikke i samme grad. Derfor forsøger jeg at gå i barndom, når jeg om lidt tager alene på tur til Mols Bjerge med rygsæk, telt og vandrestøvler.

Jeg er vokset op med frihed. Jeg kunne i høj grad gøre det, jeg ville. Det har jeg sat stor pris på at kunne. Pligt prægede til gengæld ikke min opvækst så meget. Netop pligten vil jeg gerne give til mine egne børn. I en verden, hvor man kan gøre alt, hvad er det så rent faktisk, man skal gøre? Hvilket kompas skal man bevæge sig efter i en verden uden grænser? For mig er det mindre vigtigt, hvor man får begrebet fra. Religion er ét sted, man kan få rettesnoren fra, men jeg opfatter ikke mig selv som troende. For mig er det mere de klassiske oplysningsfilosoffer, der har inspireret. Man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles.

Når jeg skal slappe af, har jeg brug for overgangsritualer, for jeg er dårlig til at slappe af. Den måde, jeg ofte slapper af på, er at gøre noget andet end det, jeg plejer. Det kan være langdistanceløb eller tage en rygsæk på for at vandre af sted. Og så ved jeg ikke noget mere afslappende end skiferie. Når man står øverst på en pist og tænker, at nu skal jeg dø, kan man ikke tænke på hverdagens stress og jag. Især løb fungerer for mig som en fantastisk måde til at resette sindet, og jeg er begyndt at påskønne det lange seje træk i maraton og halvmaraton.

Søndag er på mange måder en mærkelig dag. Jeg kan bedre lide lørdag. Søndag er en overgangsdag på mange måder, og jeg kan ikke lade være med at kigge frem mod mandagen. Lørdagen er det de åbne vidder. Søndagen venter hverdagen igen og har ikke samme fornemmelse af fridag.

Skal jeg ud af huset, kan jeg ikke finde mine nøgler eller mit nøglekort til mit arbejde. Det fortæller noget interessant om det menneskelige sind. Man ved, man kommer til at fare rundt for at lokalisere de forsvundne nøgler – men alligevel tænker man ikke over det, idet man lægger nøglerne fra sig.

Inden jeg går i seng, eller i hvert fald inden jeg falder i søvn, mærker jeg mit åndedræt. Gennem meditation har jeg lært at påskønne åndedrættet og roen i bare at mærke, at man trækker vejret. Retningen hedder Vipassana-meditation og har rødder i buddhismen. Jeg har deltaget i en række stilhedsretræter, hvor den længste varede i 10 dage. Det handler om at kunne finde ro og komme helt ned i tempo. Ved fysisk aktivitet løber man væk fra egne tanker. Når man mediterer, mister tankerne taget i en, og man lærer at lytte til, hvad der er vigtigt. Det går op for én, at man ikke altid skal gå efter alt, der trækker i en.