Det er formentlig de færreste, der finder stor fornøjelse ved at være indlagt eller gå til undersøgelse på hospitalet. Tværtimod kan det være forbundet med betydelige mængder af ubehag at befinde sig i patientrollen. Usikkerhed, angst og stress kan fylde meget, når sygdom sætter dagsordenen, og man oven i købet befinder sig et sted, hvor man også konfronteres med andres lidelse.
Men ubehaget, som knytter sig til hospitalisering, kan afhjælpes. Allerede i 1980’erne begyndte man at interessere sig for, hvordan arkitektur og indretning kunne spille en positiv rolle på hospitaler og andre steder, hvor patienter har deres gang, og i dag, hvor forskningen har bekræftet flere af de teser, man havde dengang, findes der talrige eksempler på, at kunst og arkitektur er tænkt aktivt ind i behandlingssektoren.
Blandt andre har Kræftens Bekæmpelse inden for de senere år bygget syv nye kræftrådgivninger kaldet ”Livsrum”, hvor tanken har været via indretning og omgivelser at skabe tryghed, åbenhed og nærvær. Et andet eksempel er de danske hospicer, hvor kunst også spiller en væsentlig rolle, og i vores naboland Norge har universitetshospitalet St. Olavs Hospital i Trondheim en kunstsamling på hele 2000 værker. Den største samling uden for de norske kunstinstitutioner.
Da det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus blev indviet for et par uger siden, var kunsten også til at få øje på. Flere kunstnere har stået for at udsmykke sygehuset – deriblandt Birgit Johnsen og Hanne Nielsen, der blandt andet har bidraget med videoinstallationskunst på fire store skærme, der er sat op forskellige steder på det 500.000 kvadratmeter store hospital.
Til at skabe videoerne har de to kunstnere brugt et af hospitalets egne værktøjer – en ct-scanner. Med den har de scannet forskellige, genkendelige hverdagsting, der langsomt kommer til syne på skærmen og på samme vis langsomt forsvinder igen. Ud over at referere til beskuerens hverdag i al sin genkendelighed, har flere af tingene også en symbolsk betydning. Som for eksempel det tændte stearinlys, der senere ses som nedbrændt, og det fyldte vinglas, der senere dukker op tomt.
Med deres kunstværker håber Birgit Johnsen og Hanne Nielsen blandt andet at kunne bidrage til, at et besøg på det nye supersygehus ikke bliver for tungt.
”Vi vil gerne have, at beskueren oplever kunsten som et afstressende og meditativt element. Det kan måske gøre, at ventetiden føles knap så lang, eller det kan aflede og frisætte en for tunge tanker for en stund. Vi har arbejdet med tempoet, sådan at videoen på de skærme, der hænger, hvor folk umiddelbart bare passerer, afspilles hurtigere end i for eksempel venteområdet, hvor tempoet er roligere,” fortæller de.
Kunstnerparret har i deres arbejde med kunsten på det nye supersygehus, der også indbefatter folier på glas og stribebemaling af en række vægge, haft den tilgang, at æstetiske oplevelser kan være helende, og for dem er det naturligt, at kunsten tænkes ind i moderne sygehusbyggeri.
”Hvis det er god kunst, så kan det være utrolig godt. Det kan være med til at sætte nogle refleksioner i gang om ens eget liv. Eller det kan gøre, at man får et pusterum, fordi man kommer ud af en sidevej, og på den måde vil man måske få lidt overskud,” siger Birgit Johnsen og Hanne Nielsen samstemmende.
Og de to kunstnere har fat i den lange ende. Michael Finbarr Mullins, lektor ved institut for arkitektur og medieteknologi på Aalborg Universitet, har sammen med et hold af forskere udgivet rapporten ”Kunstens potentiale i sundhedsvæsnet: Oplevelser og anvendelser af kunst på hospitalet” sidste år. Og ifølge ham tyder tidligere forskning på, at kunst på hospitaler vitterligt kan nedsætte angst og stress og som følge deraf forkorte indlæggelsestiden. Forskning har ligeledes vist, fortæller han, at det kan være smertereducerende at have adgang til kunst, når man er i patientrollen.
I de forsøg, han selv har været med til at foretage, har der været fokus på, hvordan kunsten anvendes og opleves af patienter.
”Vi gjorde blandt andet det, at vi fjernede al kunst uden at nævne det for patienterne, hvorefter vi interviewede dem. Efter en periode satte vi kunsten tilbage. Ud fra de undersøgelser kunne vi se, at det faktisk var vigtigt for folk, at der var kunst. Det er ikke sådan, at de udbrød ’nej se, der er kunst herinde’. Snarere får de den modsatte reaktion, når kunsten ikke er der: ’Nej, hvor er her dog trist herinde.’ Det gør altså noget positivt for patienttilfredsheden, når der er kunst på hospitalerne. Og netop patienttilfredshed er noget, der prioriteres højt i dag. Derfor giver det god mening, at hospitalerne investerer i kunst,” siger Michael Finbarr Mullins
Han påpeger, at det tidligere har heddet sig, at abstrakt kunst var uegnet til brug på hospitaler og andre steder, hvor der kom patienter. Men ifølge hans forskning holder den påstand ikke vand.
”Det, vi kunne se, var, at det i stedet handlede om, hvorvidt kunsten var mørk eller lys. Folk foretrak sidstnævnte. På samme måde viste vores forsøg også, at de fleste foretrækker kunst, hvori der er bevægelser, og hvor der er runde frem for skarpe former,” siger Michael Finbarr Mullins.