Forestil dig, at din 81-årige mor meddelte dig, at hun nu ville rejse om på den anden side af Jorden for at cykle rundt i et fremmed lille land i tre måneder. Ikke sammen med en gruppe venner eller anden familie – nej, ganske alene og udelukkende med den oppakning, der kan være i to cykeltasker.
Sådan var det for Jill Lundmarks tre børn, da moderen sidste år fortalte dem, at hun havde i sinde at forlade hjemlandet New Zealand for at tage til Danmark med det formål at cykle landet rundt og møde nye mennesker.
”Min datter var bestemt ikke henrykt over, at jeg ville af sted. Hun sagde, at jeg skulle huske på, at det jo var hende, der ville have til opgave at komme og samle resterne af mig op, hvis der nu skete mig noget,” siger Jill Lundmark og klukler.
Helt overraskende har beslutningen dog næppe været for hverken Jill Lundmarks børn eller venner. For det er langtfra første gang, at hun er rejst ud i verden på egen hånd. Eller på egen cykel, skulle man måske sige. Det har nemlig altid foregået på cykel, når hun er taget på langfart. Førhen på en tohjulet en af slagsen, men i dag på en trehjulet liggecykel efter en ulykke tilbage i 2015, der skadede hende i et omfang, så det nær havde kostet hende livet.
”At cykle er en dejlig langsom måde at rejse på. Man har tid til at se på blomsterne i vejkanten, når man passerer dem,” siger hun og fortæller, at hun har arvet rejselysten fra sin far.
”Han var en rigtig eventyrer og besteg blandt andet bjerge,” siger Jill Lundmark.
Sin første rejse foretog Jill Lundmark, da hun var 66 år og netop gået på pension fra et job som skolelærer. Turen gik dengang til Skotland, og siden har hun besøgt lande som Thailand, Cambodja, Burma, Indien, Island, Schweiz og USA.
Den sidste rejse, hun foretog inden turen til Danmark, gik til Mexico. Det var et spændende land, fortæller den newzealandske kvinde, der dog oplevede, at kun ganske få mexicanere talte engelsk. Det var derfor svært for hende at få skabt en rigtig god kontakt til de lokale, hvilket ellers er noget af det, Jill Lundmark prioriterer højest, når hun rejser ud. Da hun skulle planlægge sin næste rejse, havde hun derfor nogle ufravigelige krav.
”Jeg spurgte på min blog, om nogen af følgerne havde forslag til, hvor min næste rejse skulle gå hen. Mine krav var, at der ikke skulle være alt for store bakker, og at de fleste i befolkningen skulle kunne tale engelsk. Og så var det, at en af mine cykelvenner foreslog Danmark. Og så tænkte jeg: ’Ja. Jeg skal da til Danmark,’” siger Jill Lundmark.
Og her er hun så og har været det i næsten to måneder nu. Lige nu bor hun hos familien Olesen i Silkeborg og inden da hos familien Nymark Christiansen i Herning, og disse to familier er ikke helt tilfældige. Jill Lundmark får nemlig kontakt til familierne gennem den internationale bevægelse med værtsfamilier, Servas, som begge familier er medlemmer af. Bevægelsen opstod på Askov Højskole i 1949 med amerikaneren Bob Luitweiler som idémand. Som militærnægter var det hans håb, at man kunne forhindre nye krige gennem international forståelse på græsrodsniveau. I dag er der i flere end 130 lande verden over cirka 14.000 Servas-værter, som byder rejsende indenfor i deres hjem med det formål at øge den mellemmenneskelige forståelse.
Selvom Jill Lundmark nyder at køre gennem det danske landskab og også har fået adskillige kulturelle oplevelser i bagagen allerede, understreger hun flere gange, at det vigtigste for hende er at møde nye mennesker.
”Jeg møder naturligvis flest Servas-folk, og de har et åbent mindset som jeg selv. Oftest oplever jeg at blive behandlet som familie. Som rejsende har man kun ’krav’ på to overnatninger hos hver vært, men ofte bliver det til flere, fordi værterne inviterer. Jeg kom engang på en af mine ture til et sted, hvor en mand var ved at bygge et træskur. Jeg hjalp ham, og vi gik rigtig godt i spænd og arbejdede godt sammen, så jeg endte med at blive meget længere hos ham end planlagt. Han sagde til mig, da jeg rejste, at han takkede Gud for at have bragt mig til ham,” fortæller Jill Lundmark.
Den rejselystne newzealænder er særlig begejstret for de gode cykelstier, der er i Danmark. Hun føler sig tryg, og planerne for hendes rejse rundt i landet lægger hun hen ad vejen. Ofte kender hun kun sin rute to-tre dage frem.
”Jeg elsker, at jeg selv kan beslutte, hvad jeg vil, og kan ændre planer, hvis jeg har lyst til det. Og hvis der er steder, hvor jeg ikke kan finde en Servas-vært, så slår jeg bare et telt op. Det elsker jeg også. Jeg har mit telt, min sovepose og et lille kogeblus, så jeg kan sagtens klare mig, og jeg kan ofte få lov at slå telt op i folks haver,” siger hun og afviser, at hun træner en masse op til rejserne for at kunne klare de lange cykelture.
”Nej, nej – jeg tager bare af sted. Jeg prøver ikke at rejse for hurtigt, men det sker dog ofte, at jeg farer vild. Og så må jeg køre lidt ekstra kilometer,” siger Jill Lundmark, der rejser tilbage til New Zealand den 13. august.