Jeg mærker, det er weekend om eftermiddagen, fredag. Jeg har ofte lange dage på kontoret i hverdagen og vielser og repræsentativt arbejde i weekenden, så jeg prøver at holde fri allerede klokken 15, for dér er jeg godt ør i hovedet. Det er ikke, fordi jeg skal andet end hjem at ligge på sofaen. Det er, som om min krop er indstillet på at slappe helt af fredag aften. Min mand og jeg køber altid takeaway og gerne bøfsandwich med pommes frites, ligger på sofaen og ser noget nemt i fjernsynet. For tiden ser vi ”Fuld af Danmark” med Kirsten Birgit eller ”Badehotellet” eller ”Mr. Bean”.
Da jeg var barn, husker jeg mest søndagene, hvor mine forældre altid kørte mig og mine søskende fra Volstrup til familiefrokost hos min farmor og farfar, der boede mellem Løkken og Hjørring. Vi fik varm mad: flæskesteg med brun sovs, grisetæer og -haler, hvidkålsrouletter, karbonader og koteletter og så videre, og så fik vi budding, rødgrød eller regnbueis til dessert. Jeg tror også, det er derfor, jeg så tydeligt kan huske, da der var bilfrie søndage i 1970’erne, for der kunne vi pludselig ikke besøge dem.
Når jeg skal slappe af, skal jeg have ro. Ingen diskussioner eller høj musik. Jeg er kommet frem til, at jeg restituerer ved ro. Nogle padler i kajak. Nogle løber. Og nogle sætter sig med en bog. Jeg skal simpelthen lave ingenting. Det kan være, at jeg sætter mig med en kop kaffe og kigger ud ad vinduet, indtil jeg får øje på et egern. Der kan jeg sagtens sidde og kigge i en halv time og bare slappe af og tømme hjernen.
Jeg er vokset op med mine forældre, min storebror og storesøster. Vi boede på en gård over for præstegården, hvor mine forældre drev en minkfarm, men gården brændte, og så blev min far i stedet slagteriarbejder, og min mor blev hjemmegående. Sidenhen blev min far graver, og fra da af begyndte vi at gå i kirke hver søndag, så jeg vil ikke tøve med at sige, at Gud blev en del af min opvækst. Det samme gælder politik. Min farfar sad i sognerådet som socialdemokrat, og det samme gjaldt min far. Modsat var min morfar kommunist, så jeg skal love dig for, at mine bedstefædre kunne have højlydte diskussioner. Vi blev opdraget med, at hvis man er utilfreds, så bør man gøre noget ved det.
Når jeg skal ud af huset, så besøger jeg mine forældre eller går en tur med min mand ved havet eller i lidt kuperet terræn. Sidst kørte vi til Katsig Bakker, og det var fuldstændig fantastisk, men det er først noget, vi er begyndt på for nylig. Jeg holder af at være hjemme, så jeg er absolut ikke en af dem, der skal i biografen eller ud at spise hver weekend. Faktisk skal jeg lidt sparkes ud ad døren. Jeg må erkende, at de her år som borgmester har en pris, og det ved de veninder, jeg har tilbage, også godt. Jeg ved, at jeg nok skal blive en god ven igen en dag, men lige nu har jeg brug for at koble helt af i weekenden.
Søndag symboliserer forskellige faser i mit liv. I barndommen var det familiefrokosten hos min farmor og farfar. Så stod den på kirke, da min far blev graver, og nu her er søndagen mest af alt ro. Før corona kørte min mand og jeg gerne til Aalborg søndag eftermiddag, hvor begge vores to børn boede indtil for nylig. Så inviterede vi dem på middag. Og jeg tror, at det er en tradition, de vil have taget op igen, når det bliver muligt.
Inden jeg går i seng, tjekker jeg nyheder på telefonen. Der har jeg nogle faste både lokale, regionale og nationale nyhedssider, jeg vil igennem, så jeg føler mig opdateret på, hvilke debatindlæg der eksempelvis står på Kanal Frederikshavn eller i Nordjyske. Efter det logger jeg gerne på Twitter og Instagram. Jeg synes ikke, de sociale medier er så slemme, som folk gør dem til. Jeg synes, det er en nem måde at holde sig opdateret på.