En tur på den brede strand langs Fanøs vestkyst under den høje himmel og med den fjerne horisont bag det store brusende hav bliver aldrig den samme igen. For det er, som strandfoged Peter Michélsen siger: ”Har du først en gang gået med en pose i hånden og fyldt den med havaffald, kan du aldrig nogensinde igen gå en tur uden at lægge mærke til det.”
For hov, der ligger en orange gummihandske og en til, og der er en plasticdunk og tynde blå og orange nylonsnore filtret ind i tang, små og store stykker gennemsigtig plastic, en punkteret rød ballon med gult bånd, tykke rebstumper – man kan blive ved. Lysstofrør, fjernsyn, fyldte malerbøtter, nødraketter og brugt meteorologisk måleudstyr bliver også skyllet og blæst i land ude fra Nordsøen og ligger nu på den fine hvide sandstrand.
Mindst 1000 tons plastic strander årligt på Danmarks vestkyst, fremgik det af en artikel i Kristeligt Dagblad i sidste uge. Cirka 35 tons af det er siden 2017 blevet opsamlet af frivillige – familier med børn, unge og ældre, fastboende og turister – på den 15,7 kilometer lange strand på Fanø. Hvor der først var skepsis, er det nu blevet en hel folkebevægelse, som Peter Michélsen satte i gang i vinteren 2017, da han dannede det frivillige projekt Ren Strand Fanø.
”I starten blev der kigget lidt skævt til folk, som samlede affald, men nu er det nærmest omvendt. Nu er der fokus på at gøre noget, så det er fuldstændig eksploderet. Og det er fint, for det er den vej, vi skal, og jo flere der kommer med på bølgen, jo nemmere bliver det at overbevise resten. Jeg vil gerne råbe op efter dem, der smider affald i havet,” siger Peter Michélsen.
Han er 46 år og vokset op og bor i Sønderho på sydspidsen af vadehavsøen Fanø ud for Esbjerg. Som uddannet navigatør har han sejlet med handelsflåden og siden kørt som ølkusk for Carlsberg i 20 år. Nu er han strandfoged for Sønderho Strandejerforening, har en tjans på redningsstationen og kører fragt – resten af tiden bruger han på Ren Strand Fanø.
”Det begyndte en vinterdag for to et halvt år siden, da vi var på stranden og havde traileren med. Der mødte vi en mand, der slæbte på supermarkedsposer fulde af affald. Dem var han på vej til en skraldespand for at smide ud. ’Op i traileren med dem’, sagde jeg og gav ham nogle ’havfaldsposer’, jeg havde liggende. Og da jeg var på stranden dagen efter, stod der fire fyldte poser. Da var idéen til Ren Strand Fanø født,” siger Peter Michélsen, der siden har uddelt over 20.000 af de røde og hvide såkaldte havfaldsposer, der nu også fås i sækkestørrelse, som han får leveret af søværnets havmiljøvogter-initiativ.
Det er også ham, der afhenter poserne og andet affald på stranden i sin trailer, og i begyndelsen blev det hele kørt til forbrænding, da meget lidt af det kan genanvendes. Men interessen fra folk for at se, hvad det er, der driver i land, var så stor, at han nu har en udstilling på grunden foran sit hjem på Landevejen i Sønderho bestående af et bjerg af affald – lige fra plasticlightere og gummihandsker over kemikaliedunke med indhold til tårne af fiskekasser i alle regnbuens kulører og enorme trawlernet og ruller af reb.
Inde på sit kontor i en skurvogn forsøger han via sin computer at efterspore affald med logo og firmanavn på, deriblandt kemikaliedunke. Når han har fundet frem til synderen, sender han en mail med billede og en hilsen, hvor han forklarer, hvem det rammer, når man smider affald ud i havet. Men ofte får han intet svar, eller også en forklaring om, at det kunne man aldrig finde på at gøre.
Han har også eftersporet en ballon fra åbningsfesten på et pizzeria i Skegness i England.
”Folk tænker ikke over, når de slipper en ballon i England, og de ikke kan se den mere, at den kan lande her, hvor jeg samler den op,” siger Peter Michélsen, der har en fryser stående med fugle, der er blevet viklet ind i eller har slugt balloner samt dele af et marsvin med ballonrester.
Der findes love og regler for, hvad de maritime erhverv må smide i havet af affald. At det sker alligevel, kan godt gøre Peter Michélsen sur.
”Det er den der ligegyldighed. Jeg har selv sejlet, så jeg kender godt begrebet ’den blå hylde’, som åbenbart stadig bliver brugt, når man smider ting i havet i stedet for i en skraldespand. Jeg bliver sur over, at de ikke erkender det og lover, at de vil gøre noget ved det. Så der er plads til forbedring.”
Peter Michélsen fik i 2017 Fanø Kommunes Initiativpris på 20.000 kroner, fritidstøjkæden Ny Form har støttet med 10.000 kroner, og sidste år fik Ren Strand Fanø tilsagn om en million kroner i støtte fra Velux Fonden. Pengene er øremærket til projekter, som bestyrelsen for Ren Strand Fanø arbejder på at få sat i værk. Håbet er at oprette et formidlingscenter med plads til foredrag, udstilling med mere, og at der med tiden også kan blive økonomi til løn til Peter Michélsen.
Indsamling af havaffald kan virke som noget af et sisyfosarbejde, for der bliver jo ved med at drive nyt ind. Men gejsten har Peter Michélsen stadig.
”Ork ja, det har jeg masser af. Forleden havde jeg besøg af 75 skoleelever, der snakkede og larmede. Men da jeg begyndte at vise dem lysstofrør, dunke og andet havaffald, fik jeg deres opmærksomhed, og de kunne ikke hurtigt nok få en pose og gå i gang. Hvis de så går hjem og fortæller det til deres forældre, er der en mulighed for, at de vil overlevere en bedre verden til deres børn end den, de selv har fået.”
”Det eneste trælse er, at jeg bliver nødt til at gå ud og tjene nogle penge, for der er så meget at gøre. Der er intet, jeg hellere vil end holde stranden ren, og jeg kan se, at det gør en forskel,” siger Peter Michélsen, der bliver glad, når han møder folk, der siger:
”Hvor er stranden blevet pæn, efter at du er begyndt med Ren Strand Fanø.”