Jeg mærker, det er weekend, når jeg kører hjem fra museet fredag aften. Det er en relativ kort køretur på 25 minutter fra København til Søllerød, men det er tid nok til at tænke tilbage på ugen og lægge nogle ting bag mig. Jeg får meget sjældent gæster fredag aften, for det er en aften, vi bruger på at komme ordentligt ud af en travl arbejdsuge og ind i weekenden. Nogle gange er jeg så træt, at jeg kan falde helt omkuld efter et enkelt glas rødvin.
Da jeg var barn, var der familietid i weekenderne. Det bedste var, når min far tog mig med på Nationalmuseet om søndagen. Da jeg var 8-10 år, ville jeg frygtelig gerne være arkæolog, så jeg var vild med alt, der var forhistorisk. Dengang kom man ind til millioner af stenøkser og flintedolke, som lå, som de nu gjorde på museer i 1960’erne og 1970’erne. Jeg fordybede mig i det og tegnede de ting, jeg så, og lavede små notesbøger med observationer. Det kunne jeg få en fantastisk søndag til at gå med, og højdepunktet var, når min far sagde:
”Nu er det vist tid til en lille forfriskning.”
Så trak vi en kop varm kakao i Scanomat-automaten. Begge mine forældre var meget historieinteresserede, så det prægede mig naturligvis. Og når vi sad over den varme kakao, havde min far og jeg mange samtaler om det, vi havde set.
Jeg er vokset op i Hellerup og kan huske, at Kildeskovshallen blev bygget i 1972. Det var en stor sportsbane og svømmehal pakket ind i smuk arkitektur. Det var meget moderne og usædvanligt at have i sit nabolag dengang – jeg havde i hvert fald aldrig set noget lignende før. Vi boede tæt på, så jeg kunne cykle derhen med mine kammerater. Jeg var 11 år, og jeg har en erindring om, at vi generelt legede mere frit og uden planlægning i haver og på veje. Vi havde vores egen børnetid og frirum, uden at der nødvendigvis var nogen, der havde tjek på, hvad vi lavede.
Når jeg skal slappe af, går jeg ture. Så mange, som jeg kan komme af sted med. Det er sjovt at se, hvordan der i dag bliver skrevet bøger om det gode ved at gå. En særlig vane, jeg altid selv har haft, er pludselig blevet moderne. Jeg er så privilegeret at have meget skov omkring mit hjem, så der går jeg ofte – både alene og med min mand. Det er en god måde at tale sammen på i stedet for hjemme i sofaen. Går jeg alene, er der mange tanker, der falder på plads. Den dynamik og bevægelse, der er i gåturen, kommer ind i ens tanker, så de bliver bearbejdet på en helt anden måde. I skoven kan man, især lige nu, også se, hvordan tingene springer ud og ændrer sig nærmest dag for dag, og det giver et fantastisk forhold til – og et nærvær i– tiden. Uden kan man godt få en fornemmelse af, at kalenderen bare galopperer af sted.
Søndag kan være meget forskellig. Det bliver ofte en blid start på den kommende uge. Jeg forsøger at undgå at arbejde i weekenderne, men jeg gør det alligevel lidt, især fordi jeg hjemme har mere sammenhængende tid, hvor jeg ikke bliver forstyrret. Jeg plejer at holde lørdag helt fri for arbejde, og søndag tager jeg så nogle små tilløb. Jeg kan godt lide at nørkle, som jeg kalder det. At sidde stille og roligt og fordybe mig med mit system med notesbøger og lister. Og ellers forsøger min mand og jeg at samle vores fire børn, svigerbørn og ni børnebørn, når det kan lade sig gøre.
Skal jeg ud af huset, skal det være for at få frisk luft og bevæge mig. Eller for at være sammen med mine børnebørn. Der er mange ting, som jeg ved, deres forældre ikke viser dem, som jeg gerne vil – både geografisk og indholdsmæssigt. Så jeg kan godt lide at tage dem med på ture og miniferier hver for sig alt efter deres alder og interesser. Næste gang skal jeg til Nordnorge med den ældste, som bliver 12 år, og der har vi været flere gange før. Så skal vi for eksempel ud at vandre.
Inden jeg går i seng, er der computerfri zone, hvis det kan lade sig gøre. Jeg skal i hvert fald have en time uden elektronik. Dagen skal afrundes på en ordentlig måde, så jeg kan falde til ro og lande lidt, inden jeg går i seng. Det gør jeg ved at sidde og tale med min mand eller gå lidt rundt og ordne ting i huset. Måske får jeg læst lidt og tænker over, hvad der skal ske næste dag.