Mikkel går på jagt efter Nordens guld

At lede efter rav ved de danske kyster er lidt som at gå på skattejagt, siger ravsamler Mikkel Rødvig. Han har selv rav fra 60 forskellige strande og samler ofte i mørke med en uv-lygte, der får ravet til at lyse op

 Mikkel Rødvig råder til, at man tager en lille rive med, når man tager ud for at finde rav.
Mikkel Rødvig råder til, at man tager en lille rive med, når man tager ud for at finde rav. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Måske har du selv prøvet det. At gå en tur langs kysten med hovedet bøjet og øjnene fæstnet på strandunderlaget få centimeter foran dine fødder. Og pludselig ligger det der. Det lille gule stykke rav, som ved første øjekast ligner en helt almindelig sten, men som, når man får det undersøgt nærmere, i stedet viser sig at være mange millioner år gammelt harpiks.

Mikkel Rødvig er rav- entusiast og har gået rigtig mange af den slags ture, hvor målet har været at finde rav. Derfor kan han også bryste sig af at have ravstumper fra hele 60 forskellige strande liggende.

”Det er vanskeligere at finde rav ved de små farvande, hvor der ikke er så mange bølger. Men i princippet kan det findes overalt, og det er det, der gør det så fascinerende at samle. Jeg har for eksempel snorkeldykket ved Nordsjælland og fundet rav der,” siger han.

Selvom det i teorien er muligt at finde rav hvor som helst i Danmark, er der steder, hvor chancen for at få fingrene i et stykke af ”Nordens guld”, som ravet så fint kaldes, er større end ellers. Mange af disse steder ligger ved den danske vestkyst. Ravstykkerne, der skyller i land, stammer fra de baltiske skove, hvor de efter sidste istid har bevæget sig med smeltevandet til Danmark.

Mikkel Rødvig er bidt af at samle rav af flere årsager. En af dem er de naturoplevelser, han får, hver gang han er ude ved kysterne.

”Når jeg tager ud og leder nord for Mariagerfjord og hører edderfuglene, ser ræven og betragter det frostklare vand, så får jeg bare en enorm ro i sjælen,” siger han.

Men der er også en anden faktor, der gang på gang får ham til at trække i gummistøvlerne for at begive sig ud til vandet.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

”Det er selve skattejagten. Finder du noget i dag? Det er, når du samler den her klump op, som ingen mennesker har set eller lagt hånd på i 30 eller 40 millioner år – det er ret fantastisk,” siger Mikkel Rødvig.

Selv holder han også af at tage ud og samle rav, når mørket er brudt frem. Og det er slet ikke så tosset en idé at gå på ravjagt midt om natten. Tværtimod er chancerne for at finde rav på det tidspunkt af døgnet rigtig gode. Hvis man vel at mærke ligesom Mikkel Rødvig har medbragt en såkaldt ravlampe. Den kan hurtigere end en menneskehånd gennemsøge et givent område, idet et eventuelt stykke rav vil være selvlysende, hvis lygtens ultraviolette lys rammer det. Oveni er oplevelsen ved nattetide også helt speciel ifølge Mikkel Rødvig.

”Det er den særlige ro og det, det giver at være alene på stranden midt om natten, jeg godt kan lide. Man føler sig meget lille i den her enorme verden,” siger han.

Vejrliget har også noget at sige for chancerne for at finde rav. Et godt udgangspunkt er at tage ud, efter der har været pålandsvind, og vinden og strømmen efterfølgende vender. Så vil der ofte blive skyllet rav med op. Det afhænger dog stadig meget af de specifikke strømforhold det sted, man leder. Så det er en fordel at kende sin strand godt.

”Man siger, at de mest garvede kan vågne op om natten og sige: ’Så, nu kommer der rav op.’ Men helt generelt vil jeg opfordre til, at man tager ud og gør sig sine egne erfaringer med de enkelte områder,” siger Mikkel Rødvig.

Når man vandrer rundt på stranden i håbet om at få fingre i et stykke rav, skal man ikke udelukkende kigge efter rav, der ligner de vedhæng, man har set i sin bedstemors halskæde. Rav kan således have mange farver – helt fra cremehvid til sort. Heldigvis er der flere metoder, man kan bruge, når man skal afgøre, om det er rav eller en nitte, man står med i hånden.

Først og fremmest kan man slå stykket mod tænderne. Er det rav, vil det føles meget lettere og blødere end en sten, ligesom rav hurtigere end sten bliver varmt, når man holder det i hånden. Er man stadig i tvivl, må man tage stykket med hjem. Her kan man lave en blanding af én liter vand og 170 gram salt. Når man putter et stykke rav i blandingen, vil det flyde ovenpå, hvorimod en sten med det samme vil synke til bunds.

Når Mikkel Rødvig leder efter rav på stranden, er det ikke hvor som helst, han kigger. Det er for eksempel sjældent i stenbunkerne, at ravet gemmer sig.

Det er fantastisk at stå med en klump rav, som ingen har lagt hånd på i 30 eller 40 millioner år, siger Mikkel Rødvig.
Det er fantastisk at stå med en klump rav, som ingen har lagt hånd på i 30 eller 40 millioner år, siger Mikkel Rødvig. Foto: Henning Bagger

”Man skal kigge i det opskyl, der har samme vægtfylde som rav. I bunker med store stykker tang finder man det sjældent. Man skal i stedet se efter i bunker med små, sorte pindestykker, som har været aflejret sammen med ravet, og som har samme vægtfylde. Det er også altid godt at kigge der, hvor mågerne flokkes. Der findes der nemlig ofte småfisk og smådyr med samme vægtfylde som rav,” siger han og råder til, at man tager en lille rive med, når man tager ud.

”Man siger, at det kun er cirka fem procent af alt rav, der ligger oven på opskyllet, så det kan ses. Resten ligger nedenunder,” siger Mikkel Rødvig.