Prøv avisen

Gå på opdagelse i himmelrummet

Tåger, stjernehobe og andre svagtlysende fænomener er ikke nemme at se i Danmark om sommeren på grund af vores lyse nætter,” siger astronom Michael Quaade. Foto: Ritzau Foto

Man behøver ikke eje en stor stjernekikkert for at se stjerner og planeter på nattehimlen. Men vil man tættere på himlens fænomener, bør man unde sig selv et besøg på et af landets små observatorier

Hvem har ikke prøvet at stå og kigge op på en sort nattehimmel fyldt med lysende stjerner og føle sig som en meget lille brik i et meget stort puslespil? Der er noget fascinerende ved at betragte noget, der for det blotte øje syner så småt, men i virkeligheden er så stort.

Det kan Michael Quaade nikke genkendende til. Ud over at være uddannet astronom og arbejde som kommunikationsmedarbejder på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har han i mange år beskæftiget sig med astronomi i sin fritid og blandt andet i en årrække været formand for Astronomisk Selskab.

”Moderne naturvidenskab er spændende, men meget af det, der forskes i, kan man ikke rigtigt se. Det kan man med astronomi. Man kan betragte noget, der går langt ud over Jordens tilstedeværelse og er så stort – det er fascinerende, synes jeg,” siger han.

Ifølge Michael Quaade kan alle få glæde af at kigge på himmelfænomener – også selvom man ikke ligger inde med en stjernekikkert. Som nybegynder udi astronomi kan man for eksempel starte med at lære stjernebillederne at kende. De fleste har sikkert hørt om og måske også set Karlsvognen og Cassiopeia, men der er mange flere at stifte bekendtskab med. I alt findes der 88 stjernebilleder – mange af dem navngivet allerede i oldtiden – Ræven, Lyren og Delfinen hedder nogle af de mindre kendte.

Et andet sted at starte kunne være hos planeterne, som fra Jorden umiddelbart kan ligne stjerner, der bevæger sig. Til forskel fra stjernerne lyser planeterne dog ikke af sig selv og er også markant mindre. Fem af planeterne i vores solsystem kan man i klart vejr se fra Jorden med det blotte øje; Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Betragter man dem over en længere periode, vil man også kunne iagttage, at de flytter sig fra uge til uge som følge af, at de bevæger sig i baner rundt om Solen.

Ligger man inde med en almindelig håndkikkert, kan man fint bruge den, når man vil kaste et blik ud i det store univers. Med sådan en for øjnene får man nemlig adgang til lidt mere end det, man kan se med det blotte øje, fortæller Michael Quaade. Oriontågen og stjernehobe som Syvstjernen og Mælkevejen eksempelvis.

Der findes naturligvis også et stort udvalg af stjernekikkerter, man kan investere i, hvis man vil endnu tættere på rummets mysterier. De smarteste af dem kan man selv indstille til at finde frem til det ønskede himmelfænomen. Men mindre kan gøre det, og ifølge Michael Quaade er den ideelle kikkert et kompromis mellem særligt to faktorer.

”Jo større kikkertens objektiv er, jo mindre og svagere objekter vil den kunne opfange i himmelrummet. Men samtidig er det en fordel at have en kikkert, som er tilpas let at håndtere og derfor heller ikke alt for stor. Så her må man forsøge at finde frem til en, der lever op til begge dele,” siger han.

Himmelrummet over os er ikke konstant natten igennem. Som følge af, at der konstant står nye stjerner op i øst, samtidig med at andre går ned i vest – præcis som Solen gør det – ændrer himlen udseende. Forklaringen er, at Jorden drejer rundt om sig selv fra vest mod øst én gang i døgnet.

Også med årstidernes skift forandrer himlen sig – nogle stjerner ses således kun om vinteren – Orion for eksempel, mens Løven udelukkende er synlig om foråret, og Svanen om sommeren.

I det hele taget er der stor forskel på at beskæftige sig med astronomi sommer og vinter.

”Tåger, stjernehobe og andre svagtlysende fænomener er ikke nemme at se i Danmark om sommeren på grund af vores lyse nætter. Så skal man ned syd for Paris, hvor det altid er sort om natten. Men planeterne, for eksempel, dem kan vi sagtens se her om sommeren, selvom det er lyst,” siger Michael Quaade.

Han opfordrer til, at man, hvis man vil have et ekstraordinært blik ud i verdensrummet, besøger et af de cirka 20 observatorier, der ligger placeret rundtom i Danmark. Her er der opstillet stjernekikkerter med store objektiver, som tillader mange flere detaljer fra nattehimlen end en gængs håndkikkert, ligesom der er viden at hente fra de folk, der passer observatorierne.

Michael Quaade er selv tilknyttet Wieth-Knudsen Observatoriet, der med sin beliggenhed i et sommerhusområde i Tisvildeleje giver gode betingelser for et kig på stjernehimlen.

”Man kan se meget mere på himlen, hvis man tager ud på landet, hvor det bliver mest mørkt. I byerne ødelægger lyset oplevelsen på to måder. Dels ved at lyse himlen op og dels ved at lyse os ind i øjnene, så vores syn hindres i at vænne sig til mørket.”