Prøv avisen

Påskebryg, hvad vil du her?

”En påskebryg skal ikke være så stærk som juleøl. Påskebryg er sin helt egen øl og skal være en slags forårsbebuder,” siger direktør for Indslev Bryggeri Anders Busse Rasmussen. – Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Foto

For godt 100 år siden drak danskerne deres første påskebryg. En mørk, stærk øl inspireret af de tyske paulaner- munke. I dag er påskebryggen som på det lille fynske Indslev Bryggeri oftest en let øl, der varsler forårets komme

Når danskerne inden længe går om bord i skidne æg, lune postejer og marinerede sild i anledningen af påskehøjtiden, vil man ganske givet også ved mange frokostborde kunne slukke tørsten i en svalende påskebryg.

Det har man kunnet siden begyndelsen af 1900-tallet. Først fra fad og et par årtier senere på flaske. Om det var Carlsberg eller det randrusianske bryggeri Thor, der var først til at lancere påskebryggen i Danmark, står ikke helt klart, men sikkert er det, at de første påskebryg ikke ligner og smager som den, de fleste danskere foretrækker at drikke i dag.

Det var københavnske restauratører, der i slutningen af 1800-tallet begyndte at importere øl fra Paulaner-bryggeriet i München i Tyskland. Her havde munke siden 1634 fremstillet øllet Salvatorøl, der efter sigende skulle gøre det nemmere for dem at komme frelst igennem fastetiden op til påske. Øllet var stærkt og mørkt og havde en alkoholprocent på 7,9.

Da flere danske bryggerier selv begyndte at eksperimentere med at brygge en lignende øl og ovenikøbet navngav den Salvator, fik det imidlertid tyskerne på barrikaderne, og det lykkedes dem med trusler at få de danske bryggerier til at stoppe produktionen.

I 1905 udgav Carlsberg i stedet en lignende øl på fad med navnet påskebryg. Således har påskebryggen faktisk en langt længere kommerciel tradition end julebryggen, der først blev sat i handlen i 1953 af bryggeriet Carlsminde ved Nyborg.

Der var dog en årrække, hvor danskerne måtte undvære deres påskebryg – under Anden Verdenskrig blev det forbudt at fremstille øllet. Det skyldtes, at det krævede for megen byg at producere. Først i 1949 vendt påskebryggen tilbage til påskefrokostbordet.

Det var nogenlunde samtidig med Salvator-øllets indtog i Danmark i slutningen af 1800-tallet, at Indslev Bryggeri, der ligger ved Nr. Aaby på Fyn, så dagens lys. Dengang var det hvidtøl, der blev tappet fra hanerne, mens bryggeriet, efter at have været lukket en årrække, genåbnede i 2006 med hvedeøl som speciale.

Da Kristeligt Dagblad aflægger besøg på det lille bryggeri en fredag før påske, står produktionen stille. Brygmesteren holder fri, og påskebryggen er for længst brygget færdig og puttet på flaske. Den tunge, sødlige duft, man normalt forbinder med ølbrygning, overtrumfes i dag af en lugt, der på ingen måde slører, at det fynske bryggeri ligger et godt stykke ude på landet.

Mens maskineriet står stille i de gamle autentiske bygninger fra 1897, er der anderledes liv i den lille gårdbutik, der ligger ved siden af bryggeriet. Egentlig er butikken ikke åben før i eftermiddag, men et par kunder, der er tidligt ude, har alligevel fået lov at købe ind fra varesortimentet på hylderne.

Direktør Anders Busse Rasmussen, hvis oldefars bror, Frederik Christian Rasmussen, byggede byggeriet i sin tid, tager to øl ned fra en af hylderne. ”Frederiks Påske” og ”Påske Hvede” står der på de mørkebrune 50-centiliterflasker.

De er det fynske bryggeris bud på bryg til påskefrokosten.

”Påskebryggen sælger slet ikke i så stort omfang som julebryg. Der er mange flere traditioner omkring julebryggen. Men i dagene op til påske køber folk dem i stedet for andre øl,” siger han.

Påske Hvede er en øl tilsat lidt ekstra humle, hvilket betyder, at øllet smager lidt mere bittert end bryggeriets andre hvedeøl. Samtidig varsler den dog forårets komme, fordi den har en svag duft af blomster.

Frederiks Påske, der er opkaldt efter grundlæggeren af Indslev Bryggeri, er en mere krydret påskebryg, hvilket især skyldes, at den er brygget med ”fransk saison-gær”.

En solstråle falder ind på flaskerne, som Anders Busse Rasmussen står og vender og drejer i hånden. Trods det brune glas får man tydeligt fornemmelsen af to lette, luftige øl. Og når øllene hældes på glas, og deres lysegule farve afsløres, føler man nemt længslen efter de første halvlune dage i have eller på altan.

”En påskebryg skal ikke være så stærk som juleøl. Påskebryg er sin helt egen øl og skal være en slags forårsbebuder. Begge vores øl egner sig rigtig godt til det kolde og lune påskebord,” siger Anders Busse Rasmussen.

De to øl indeholder henholdsvis 6 og 5,6 procent alkohol og er således langt fra den 7,9 procent stærke Salvator-øl.