Prøv avisen

Sådan passer du på havens blomster i varmen

At anlægge et staudebed er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden. Storkenæb kan være en god begynderstaude. – Fotos: Torben Christensen/Ritzau Scanpix.

Har man flair for stauder, kan man arbejde med sit staudebed, som en kunstmaler arbejder med sit maleri. Lige nu skal mange stauder ligesom sommerblomsterne have et ekstra skud vand grundet det ekstremt varme vejr

Solen brager ned over det ganske land i denne tid, og der er al mulig god grund til at opholde sig i haven og nyde synet af de blomster, som den tidlige sommer forkæler os med. Måske sidder man netop nu og glæder sig over, at man i efteråret fik sat de rigtige stauder – planter, der visner helt ned, men blomstrer op igen, når frosten slipper sit tag om foråret – sidste efterår. Hvis ikke er det netop nu det perfekte tidspunkt til at indhente inspiration og afgøre, hvilke stauder man gerne vil se i sin have til næste sommer. Det fortæller havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, Louise Møller.

”Årstiden lige nu er ikke ret god i forhold til at plante og rykke rundt på stauder, fordi det er så tørt. Det er derimod nu, man skal have besluttet sig for, hvad man gerne vil have i sit bed næste sommer, og så sørge for at få dem anskaffet til september og oktober, som er gode plantemåneder,” siger hun.

Selvom stauder er rimeligt hårdføre planter, betyder den tidlige sommers meget varme temperaturer, at de lige nu har brug for ekstra vand. Særligt stort er behovet for stauder, der er plantet i foråret eller sidste efterår, idet de har endnu ikke har udbygget et ret stort rodnet. Det betyder, at de ikke har muligheden for at søge efter vand ret langt væk.

”Et godt trick er at tage et spadestik ned i jorden og mærke efter, om der er fugtigt dernede. Det nytter ikke kun at se på overfladen. Den kan sagtens være våd, uden at vandet er sivet helt ned til rødderne, der skal bruge vandet,” siger Louise Møller.

Ofte hører man haveelskere tale om, at det er tiden at få flyttet lidt rundt på stauderne. Det kan man trække på smilebåndet af, men der er faktisk flere gode grunde til netop at gøre dette. Nogle stauder har således godt af at blive delt hvert fjerde eller femte år. På den måde forynges planterne, og den saft og kraft, der ikke var så meget tilbage af, vender tilbage. Det kan eksempelvis være floks, hosta eller dagliljer, der vil nyde godt af dette.

En anden grund til at flytte rundt på stauder handler mere om æstetik og smag.

”Hvis man bliver rigtig bidt af det her med at have et flot staudebed, bliver man aldrig rigtig færdig. Man kan blive ved at justere og finde planter, der kan passe til nogle andre planter, man har i forvejen. Man bliver måske inspireret af besøg i andre haver eller på havecentre, og så må man hjem og plante om igen. Det er lidt ligesom at være kunstmaler og have et maleri, man bliver ved at justere lidt på,” siger Louise Møller.

De fleste stauder blomstrer cirka halvanden til to måneder, men på forskellige tidspunkter. Gør man sig umage og sætter sig godt ind i planternes cyklus, kan man være heldig at få skabt et blomstrende staudebed helt fra midt i april til midt i oktober.

”Det er rigtig smukt at se på staudebede, der er anlagt af folk, som har forstand på det. Men det er ikke noget, man lærer fra den ene dag til den anden. Det er noget, man lærer hen ad vejen. Nogle stauder kan være svære at håndtere, fordi de måske har behov for en bestemt jordbund, eller de gror meget langsomt og overtrumfes af nogle andre stauder, der gror hurtigt og vildt lige ved siden af,” siger Louise Møller og anbefaler storkenæb, lodden løvefod, sankthansurt og staudesalvie som gode begynderstauder.

Man kan godt plante stauder i krukker, omend de har det allerbedst i havens bed. Louise Møller anbefaler, at man ikke planter stauder i krukker, hvor planterne bliver over en meter høje. De vil i for høj grad blive præget af vinden. Derimod er en staude som hosta god til krukker, idet den har meget flotte blade og derfor pynter ud over den halvanden måneds tid, hvor den blomstrer.

Også de etårige sommerblomster tørster i varmen og trænger til ekstra vand lige nu. Nogle af dem er dog mere robuste end andre, og hvis man er typen, der ikke er alt for flittig med vandkanden, tilrådes det, at man fylder sine krukker med for eksempel pelargonie, margerit og fjerblomst.

”Pelargonie er jo en klassiker, som tåler let udtørring. Og den hænger ikke med hovedet så hurtigt. Det samme gælder margeritter, der dog skal nippes lidt mere. Men det synes jeg nu også, det kan være ganske hyggeligt at gå og gøre, for eksempel mens grillen bliver klar. Og fjerblomst kan stå helt i skyggen og stadig holde sig. Derfor passer den fint til at have stående ved hovedtrappen, hvis man har nordvendt indgang til huset,” siger Louise Møller.

Fjerblomst er velegnet til at have stående i krukker. – Foto: