Patchwork er meget mere end bare sekskantede lapper

Sidste år sagde Kirsten Ekdahl sit faste job op for at gå ind i patchworkverdenen på fuld tid. Selvom hun har været i gang med håndværket i over 20 år, synes hun stadig, at hun udvikler sig

Om sommeren dækker Kirsten Ekdahl op på terrassen med hjemmelavede dækkeservietter af eget design. Hun har lavet patchwork i mere end 20 år. – Alle fotos: Kirsten Ekdahl.
Om sommeren dækker Kirsten Ekdahl op på terrassen med hjemmelavede dækkeservietter af eget design. Hun har lavet patchwork i mere end 20 år. – Alle fotos: Kirsten Ekdahl.

Hun har gennem hele sit liv dyrket forskellige typer af håndarbejde. Korssting, strik, syning. Men på et tidspunkt i midten af 1990’erne faldt hun over patchwork. Og siden da har hun ikke forladt den hobby. 61-årige Kirsten Ekdahl fra Hedehusene på tæt på Roskilde tog sidste år konsekvensen, opsagde sit fuldtidsarbejde og satte alle sejl ind på at dyrke sin patchworkinteresse professionelt. På det nedlagte landbrug, som hun bor på sammen med sin mand, har hun indrettet en stofbutik, Kirstens Quiltshop, i den gamle stald. Og hun mærker både i sin butik og på sine patchworkkurser, hvordan hun langtfra er den eneste, der har ladet patchwork fylde mere i hverdagen de senere år.

”Patchwork er blevet moderne igen. For det første er det nu blevet meget mere end de sekskantede lapper, som mange måske forbinder håndværket med. Der er kommet nye teknikker til. For det andet har det hjemmelavede fået fornyet værdi hos mange i disse år. Dét at have tid til at lave sine egne tæpper fra bunden er blevet et mål i sig selv,” siger Kirsten Ekdahl.

Også yngre mennesker er begyndt at finde interesse for patchworket.

”Den unge generation bruger mere ensfarvede stoffer. Deres udtryk er rent, grafisk og skandinavisk. Det er enkle mønstre, hvor de typisk giver dem struktur ved at lave quiltninger i mange lag,” siger hun, der heller ikke tror, at patchworktæpperne nogensinde uddør.

”Patchwork har overlevet i flere tusinde år. Det er jo faktisk et ældgammelt håndværk, som er blevet brugt af alle fra de gamle egyptere, til Victoriatidens fine fruer.”

For Kirsten Ekdahl er patchwork i højere grad et håndværk end en kunstart.

”Selvom det ikke er alle dele af processen – for eksempel det her med at skære ud – der er lige spændende, så skal man ikke undervurdere betydningen af det. Det er ligesom med et hus. Hvis fundamentet er i orden, går resten som en leg. Hvis ikke, så slås man hele vejen i byggeprojektet,” siger hun.

Nogle gange øver hun sig i at komme ud af sin egen komfortzone og gå nye veje med sit patchwork ved at eksperimentere.

”Lige nu synes jeg, det er sjovt at lave noget, der er holdt i mere enkle mønstre og farver, men som så får struktur ved, at jeg sidder og laver en masse quiltning på det,” siger hun.

For Kirsten Ekdahl handler det meget mere om at få lov at bruge sine hænder end at sælge de færdige produkter.

”Jeg har kun solgt ét tæppe engang. Jeg vil hellere forære dem væk. Så ved jeg, at de får et godt hjem. Hvis jeg har brugt så mange timer på et tæppe, så skal det hen til et sted, hvor folk bliver glade for det. Det er som oftest min familie, jeg har givet mine tæpper til, men jeg har også lavet et, som jeg gav til et julemærkehjem,” siger hun og tilføjer, at der bliver doneret over 1000 patchworktæpper om året til de danske julemærkehjem fra frivillige quiltere, ligesom der også gives en masse til Mødrehjælpen, som forærer dem til de nystartede børnefamilier, der har særligt brug for hjælp.

Der findes tæpper, der tager hundredevis af timer at lave, fordi man syer delene sammen med detaljerede quiltninger, men der findes også teknikker, hvor tæppet kan laves færdigt på en enkelt dag. Den teknik bruger Kirsten Ekdahl, når hun laver tæpper til børnene i familien.

”Når man giver det til børn, er det selvfølgelig vigtigere, at det bliver brugt, end at det holder meget længe. Typisk vil man bruge meget mere tid på et sengetæppe til et brudepar end et tæppe til en nyfødt,” siger hun og fortsætter: ”Jeg har også hørt om bryllupper, hvor gæsterne bliver bedt om at skrive en hilsen på et stykke stof, som så efterfølgende bliver lavet om til et patchworktæppe.”

Der er også flere, der laver såkaldte mindetæpper af for eksempel afdødes skjorter, sengetøj eller sommerkjoler. Det giver både et rart minde at tage med hjem og en anledning til at få talt om sin sorg.

”Mange bruger de lokale patchworkgrupper, der findes rundt om i landet, som en form for terapi. Nogle har måske mistet deres mand eller har været igennem andre forskellige former for livskriser. Andre er blevet ensomme og kan godt lide at komme ud blandt nye mennesker i et trygt miljø,” siger hun.

Selv bruger Kirsten Ekdahl mest håndværket som en mental pause i hverdagen, og hun prøver at hellige én dag om ugen til udelukkende at sy.

”Det er min tid. Når jeg sidder og koncentrerer mig om at quilte, er der ikke plads til hverdagens tankemylder. Det tror jeg faktisk er sundt. For så får man lige det der helle, hvor det er hænderne – frem for hovedet – der gør arbejdet. Min mand gør det ved at gå i haven, og jeg gør det ved at lave patchwork,” siger hun.

Find en forening, butik eller aftenskole, der har et godt grundkursus og prøve at lære teknikkerne fra bunden. Så får man både god sparring og hyggeligt selskab på samme tid.

Alternativt kan man søge på YouTube og finde videoer, hvor teknikkerne gennemgås.