Bæltefikseringer er en af de foranstaltninger, som personalet på landets psykiatriske afdelinger kan være nødsaget til at ty til over for patienter, der er til fare for enten sig selv eller andre. Men det er et voldsomt indgreb for patienterne, og inden for de seneste år har der fra politisk side været fokus på, at brugen af bæltefikseringer skal nedbringes.
Det har blandt andet udmøntet sig i, at der for tre år siden blev bevilget penge fra den såkaldte satspulje til landets fem regioner. Penge, der skulle bruges til, at enkelte psykiatriske afdelinger kunne gøre nye forsøg med at nedbringe antallet af bæltefikseringer. I Region Hovedstaden var afdeling 809 på Psykiatrisk Center Glostrup en ud af to afdelinger, der fik bevilget en pose penge.
Her iværksatte man en indsats kaldet ”Projekt nye veje”. Den treårige indsats har været flersporet, men særligt den del af forsøget, hvor man har indrettet et sanserum til de indlagte patienter, har været succesfuld.
Katarina Nenadovic, forsknings- og projektsygeplejerske på Psykiatrisk Center Glostrup, har stået i spidsen for projektet og fortæller, at man allerede i andre lande har gode erfaringer med at bruge sansestimulation til psykiatriske patienter, og at det blandt andet er de erfaringer, man har bygget videre på.
”Det er en stor udfordring at integrere alle de sanseindtryk, man får, når man er psykisk syg. Så vi har kigget meget på teorien bagved, som egentlig hører hjemme i ergoterapien. Derfor har vi også ansat en ergoterapeut og en psykomotorisk terapeut og har på den måde arbejdet meget tværfagligt. Vi har også lavet sanseprofiler på patienterne, så vi ved, hvad den enkelte har brug for,” fortæller hun.
På afdelingen, der fortrinsvis behandler patienter med psykoseproblematikker, er der indrettet et egentligt sanserum, som patienterne enkeltvist kan benytte sig af døgnet rundt, hvis det er ledigt. Rummet er spartansk indrettet for ikke at forstyrre patienterne med andet end de sanseindtryk, som de selv har tilvalgt.
”Man kan enten mørklægge rummet helt eller trække florlette gardiner for. Så står der en sort sofa i rummet, og på væggen er der en storskærm med tilhørende små højttalere i loftet. Der er også et aflåst skab derinde, hvori der blandt andet findes en kugledyne eller kædevest. Inden patienten kommer derind, har vi en dialog med dem om, hvad de mener, de har brug for,” siger Katarina Nenadovic.
Patienterne kan have forskellige bevæggrunde for at bruge sanserummet. Det kan være, de hører stemmer, har et højt angstniveau eller føler sig latent aggressive. De har ligeledes forskellige præferencer i forhold til, hvad de gerne vil foretage sig i sanserummet, og personalet stiller adskillige muligheder til rådighed.
”Nogle vælger at se tv. Og her taler vi ikke ’Terminator’ eller en fodboldlandskamp, men det kunne for eksempel være en film fra et strandmiljø, og så kan man vælge, om man vil have lyd på eller ej. Man kan også få serveret en kop velduftende te, få tyggegummi, der stimulerer tyggemusklerne, høre musik eller få en ’tangled twisted’ (ergonomisk redskab, red.), som man kan sidde og kramme mellem hænderne,” siger Katarina Nenadovic.
På Psykiatrisk Center Glostrup afdeling 809 har man kunnet se, at antallet af bæltefikseringer er raslet ned, efter man igangsatte projekt sanserum. Tidligere havde afdelingen flere bæltefikseringer hver måned – i 2017 havde den kun én enkelt fiksering i løbet af hele året. Dette er ikke alene sanserummets fortjeneste, men Katarina Nenadovic er ikke i tvivl om, at tiltaget har haft positiv indflydelse på nedbringelsen af bæltefikseringer.
”Vi har lavet vores egen lille spørgeundersøgelse blandt de patienter, der har brugt rummet, og overordnet viser den, at patienterne generelt føler sig bedre tilpas, når de har brugt sanserummet, end de gjorde, inden de gik derind. På en skala fra 1 til 10 får de det i gennemsnit to ’point’ bedre efter brug af sanserummet. Ingen beskriver derimod, at de har fået det værre efterfølgende,” siger hun.
Blandt personalet på Psykiatrisk Center Glostrup er man udmærket klar over, at sanserummet ikke helbreder eller kan fjerne diagnoser. Derimod ses det som et redskab til at skabe en lise lige her og nu for patienterne. Og det er også sådan, patienterne oplever det.
”Patienterne vil gerne have det bedre her og nu. Ikke om en måned, når medicinen virker, eller psykosen er ovre. De beskriver, hvordan søvnløshed og uro er meget pinagtig for dem. Her kan sanserummet hjælpe dem. Nogle patienter kan for eksempel pludselig sove, når de befinder sig i sanserummet, eller når de sidder i vores ’Cocoon-stol’, som står i fællesarealet. Den er lavet, så den skærmer patienterne lidt af, når de sidder i den,” siger Katarina Nenadovic.
Også for personalet har det været en øjenåbner og fantastisk at opleve, hvordan forskellige sansestimuleringer kan hjælpe svært syge patienter.
Og netop nu er der blevet afsat midler til, at flere afdelinger på Psykiatrisk Center Glostrup får indrettet sanserum.
”Jeg synes, at det har været ret rørende at se og høre patienterne i deres interviews fortælle, hvordan vi har formået at kunne hjælpe nogle af dem med den her behandling. Men når man tænker over det, er det næsten universelt – der er jo mange mennesker, der kan lide at få massage, lide velduftende te eller kaffe og at høre musik. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan hjælpe mange, at vi har fået det her ekstra arbejdsredskab i værktøjskassen,” siger Katarina Nenadovic.