Jeg mærker, at det er weekend, når jeg sidder sammen med min familie, og roen sænker sig. Jeg bor i et stort hus med min kone og vores yngste søn i stueetagen, vores ældste søn, svigerdatter og barnebarn på første sal og min svigermor på anden sal. Det er et gyldent øjeblik, når vi sidder og kigger på hinanden, og Rosa på to år leger på gulvet; hvor vi forstår, at vi eksisterer for at være der for og sammen med hinanden. Min weekend er rolig og åben for, at der kan ske forskellige ting, og den er et afbræk fra min hverdag, hvor jeg rejser en del for at filme og holde foredrag.
Da jeg var barn, tilbragte min bror og jeg mange weekender hos vores mormor og morfar, Harry og Kylle, der havde et sommerhus i Dronningmølle i Nordsjælland. Som barn er det vigtigt at have autoriteter, der rummer én og ser én, for den man er, og passer på én. Hos min mormor og morfar var der faste, rolige rammer. Alle måltider blev spist på et præcist klokkeslæt, og når jeg tænker tilbage på min barndom, fylder Harry og Kylle meget.
Jeg er vokset op med en mor og far, som tidligt besluttede, at de ville være frie til at arbejde. Så i hverdagene tog vores barnepige Lis sig af os. Weekenden med vores forældre var uforudsigelig. Min mor kunne finde på at tage os med ind at se ”Stuepigerne”, et fransk teaterstykke, spillet af mænd. Nogle gange var det irriterende, og andre gange åbnede det mine øjne for noget, jeg ikke havde troet, jeg ville interessere mig for. Min måde at være forælder på er væsentligt anderledes. Det betyder meget for mig at være sammen med mine børn i det omfang, jeg kan. Jeg har ikke slæbt dem med til mærkelige ting, men jeg har prioriteret mere i forhold til, hvad de havde lyst til.
Når jeg skal slappe af, vil jeg være sammen med de mennesker, jeg holder af. Så er det mindre vigtigt, hvad vi laver. Om det så bare er at rive blade sammen i haven, som min hustru, Lise, min svigermor, Tove og jeg gjorde i forrige weekend. Fire timer, hvor vi var sammen, og hvor man kunne koble hjernen af og bare koncentrere sig om at finde, samle og fjerne bladene. Det var fantastisk afslappende. Nu er de blevet hentet med storskraldet, og så kan vi snart tage en tur til.
Søndag har vi et fast ritual, hvor vi mødes til familiemiddag på vores etage i huset. Så kommer min mor som regel også, og så samles alle fire generationer om aftenmåltidet. Lise, min hustru, er chefkok, og jeg er chefsnitter og opvasker.
Skal jeg ud af huset, kan jeg godt lide at være social – enten med Lise, hvor vi går i biografen og på restaurant, eller med venner. Der er noget fantastisk ved at dele sine tanker og følelser med andre mennesker, og jeg elsker, når min venner bruger mig til at spejle sig selv. Der er intet smukkere, end når et andet menneske deler sine bekymringer med en, og man kan hjælpe med at rumme dem.
Inden jeg går i seng, kan jeg godt lide at rydde køkkenet, at alt er i opvaskeren, og den er sat i gang, at puderne i sofaen er sat, og at der generelt er ordenligt i huset. På den måde kan jeg vågne op til et hjem, der er klar til at blive brugt, og det giver mig en ro. Når det er ordnet, falder jeg i søvn efter halvandet minut. Jeg tror, jeg er den hurtigste i verden til at falde i søvn.