For tiden mærker jeg ikke, at det er weekend. Når landet befinder sig i en sundhedsmæssig krise, som det nu er tilfældet med coronavirussen, er der ikke noget, der hedder normal weekend. Det er helt i orden, fordi der er vigtige historier at fortælle. Til gengæld bliver det sikkert weekend igen om nogle måneder, når det er blevet sommer, og alting er mere, som det plejer.
Da jeg var barn, var det også dengang lettere at være dreng end pige. Jeg er bekymret for unge piger og kvinder i dag, der er de allermest mentalt belastede over alt det, de skal præstere.
Jeg voksede op i et parcelhus i Vodskov ved Aalborg sammen min far, mor og lillesøster. Og vi drenge havde altså få bekymringer og kun tre hjerneceller. Jeg brugte mine tre på at tænke på fiskeri, knallerter og fodbold, så mit liv var ganske sorgløst.
Jeg er vokset op med at have naturen tæt på. Det betyder, at jeg er enormt opmærksom på, at børn i dag kun er halvt så meget ude i naturen, som da jeg var dreng. De sidder for meget med skærmene og får ikke nok vitamin N – altså vitaminer fra naturen. Forældre og bedsteforældre må droppe nogle af de planlagte indendørs aktiviteter i skemaet og få børnene ud i naturen i stedet. Det er godt givet ud. Får du smag for naturen som barn, vil du også bruge den mere som voksen. Selv kan jeg ikke få nok af at fiske.
Når jeg skal slappe af, er den bedste blodtryksnedsættende medicin at være sammen men min datter Merle på ni år i sofaen. Der skal være chips, og jeg kan mærke hendes fod på mit lår. Jeg læser et eller andet, og hun spiller et spil på sin iPad, og indimellem kigger vi på hinanden. Jeg kan mærke, at det virker rigtigt, og at vi er på bølgelængde. Hun er mere iPadfikseret end jeg og har ikke lige så mange fiskestænger, men vi ligner hinanden. Hendes mor og jeg bor i den samme opgang på hver sin etage, så Merle kan komme og gå, som hun har lyst. Det er meget flydende.
Søndag vågner jeg i min himmelseng, og Merle ligger ved siden af. Jeg vågner altid lidt før hende og lurer lidt på hende og hendes fredfyldte pigeansigt. Så kan jeg se, hun er på vej til overfladen, og jeg aer hende lidt på ryggen, hun trækker på smilebåndet, og så skal der laves pandekager med Nutella. Søndag handler om nærvær og om at være tæt på. Det, som hverdagen nogle gange kan stå i vejen for. Er der noget, vi ikke har om søndagen, er det et program. Med undtagelse af i øjeblikket med coronaen, hvor hun godt forstår, at jeg kan være nødt til at arbejde. I det hele taget fanger hun det meste. Derfor har jeg heller aldrig skældt hende ud for noget som helst, og jeg tror heller ikke, jeg kommer til det. Når jeg siger, ”hvad mener du med det?”, har hun som regel en god argumentation. Hun har heller ikke skældt mig ud endnu.
Skal jeg ud af huset, skal det være for at så blomster, gerne en vild blanding af frø, der får haven i sommerhuset til at ligne en forårseng. Der findes, så vidt jeg ved, 56 forskellige slags blomster, der kan lokke sommerfugle til, og dem vil vi gerne have i haven. Til hverdag bor jeg i en lejlighed i København, og i fritiden er jeg ofte i sommerhuset ved Frederikssund. Jeg har fået lov at bygge en bådebro der, hvor vi kan fiske fra. Det er jeg meget glad for. Merle er dygtig til at fiske efterhånden. Nogle gange kan jeg se, at mobilen ringer, og så ved jeg godt, at der er en reportagevogn fra TV Avisen på vej op til sommerhuset. Det er helt i orden. Jeg har aldrig skelnet mellem arbejdsliv og privatliv. Det hele må gerne flyde sammen for min skyld. Jeg læser også mails hver dag hele sommerferien. Hellere rydde op hen ad vejen, frem for at mailboksen bliver en kæmpe sten i skoen.
Inden jeg går i seng, læser jeg altid i en krimi. Der skal helst slås en ihjel på side 1, for at jeg er med. Vi skal direkte på historien. Og jeg må aldrig gå ned på krimier, som jeg kan flygte ind i. Jeg har et stort behov for at delete dagen og stikke ind i et nyt univers med sin egen spænding. Ellers kan jeg ikke falde i søvn. I øjeblikket når jeg ikke at læse ret meget, før jeg nærmest besvimer. For tiden går jeg i seng ved 01.30-tiden og står op igen klokken 6, og det har jeg det fint med. Det er en vigtig opgave at klæde danskerne ordentligt på i denne coronatid.