Findes der noget mere sommerligt end at gå i drivhuset og høste af sine selvplantede afgrøder? I hvert fald er det nu, at tiden er inde, hvis man vil være sikker på at komme i gang i ordentlig tid. Det fortæller Magnus Gammelgaard Nielsen, der er uddannet gartner og gartneritekniker og blandt andet tilknyttet institut for agroøkologi på Aarhus Universitet.
Han har flere gode forslag til, hvad man kan dyrke i drivhuset, hvis man vil lidt ud over de mest gængse grøntsager.
”Jeg har selv dyrket auberginer, og det er en fantastisk grøntsag, som man kan skære i skiver og putte på panden. Og de er nemme at dyrke. Man kan også dyrke honningmeloner, men man skal være opmærksom på, at de jo fylder en del. Og så er der vindruer, som også er meget nemme at have med at gøre. Her skal man bare sørge for, hvis man har en cementsokkel, at få lavet et hul i, så planten kan komme i den rigtige jord og selv trække vand,” siger Magnus Gammelgaard Nielsen.
Det er dog stadig afgrøder som agurker, peberfrugter og tomater i alskens afskygninger, der er mest populære i danskernes drivhuse. Og selvom det er nogle forholdsvis enkle grøntsager at dyrke, kan man gøre en hel del for at optimere høsten.
”Det er vigtigt, at planterne får de rigtige vilkår. Hvis de har det skidt, så er de mere udsat for sygdomme. Præcis som vi mennesker. Og det første bud er, at man ikke skal plante for tidligt ud. I øjeblikket er det fint at plante tomater og pebre ud. Men jeg kan se i butikkerne, at de også allerede har agurker, og det er altså for tidligt. Vi skal helt hen i slutningen af maj, før de skal plantes. De tåler ikke de her temperaturfald,” siger Magnus Gammelgaard Nielsen.
Det handler også om, at man skal sørge for at købe sunde planter, der ikke indeholder skadedyr. I for eksempel agurkeplanter risikerer man at få spindemider med hjem. Det er små hvide fluer, der sidder på undersiden af bladene.
Det er også en god idé at være opmærksom på, om planterne overordnet er friske, eller om de er plantedøden nær. Her er et godt tip ifølge Magnus Gammelgaard Nielsen at tjekke rødderne, inden man køber planterne. Hvis rødderne er helt brunlige, så er der tale om dårlig plantekvalitet, hvorimod rødder, der er lyse og fine, kendetegner den sunde plante, der er lige til at putte i jorden.
Og så er der selve miljøet, altså drivhuset, hvor planterne skal gro. Her kan der med fordel foretages en grundig rengøring, inden man begynder at plante.
”Man skal sørge for at få ryddet godt ud i drivhuset, så der ikke står noget gammelt, der kan fejle et eller andet, som gives videre til de nye planter. Der kan også sidde spindemider i sprækkerne i drivhuset, som vil angribe nye planter. En måde at sikre sig mod disse er at lave en opløsning af vand og brun sæbe og give drivhuset en ordentlig omgang. Sæben vil kvæle spindemiderne,” siger Magnus Gammelgaard Nielsen.
Har man mod på det, kan man også i stedet investere i rovmider, som kan sættes ud i drivhuset. De vil gøre det af med skadedyrene og skabe balance i systemet. De kan bestilles forskellige steder på nettet eller i velassorterede havecentre.
Om man har anlagt egentlige jordbede i sit drivhus eller bruger plantesække, er en smagssag. Men tyer man til sækkene, er det en klar fordel at have et drypvandingsanlæg, som kan fås til under 1000 kroner mange steder. Man kan også godt bruge jordrester fra sidste sæson, så længe det ikke lugter grimt. Generelt råder Magnus Gammelgaard Nielsen dog til, at man planter i meget luftig jord.
”Jo mere luftig jorden er, jo bedre for planterne, for så kommer der mere ilt til. Men i dag er løs jord efterhånden svær at opdrive, fordi den fine spagnum er blevet så billig. Så gider planteskolerne sjældent at skaffe den rigtige jord hjem,” siger han.
Det findes to slags spagnum, og det er ikke ligegyldigt, hvilken man benytter til sine drivhusafgrøder. Den ene slags har en surhedsgrad på omkring fire og egner sig til rododendron og andre surbundsplanter, hvorimod den, der skal bruges til drivhusplanterne, er gødet og kalket og har en surhedsgrad på syv.
Men inden man kaster sig ud i at købe store mængder af den populære spagnum med hjem, er det dog værd at tænke sig om en ekstra gang og undlade at lægge beslag på mere, end man har brug for.
”Spagnum er en ressource, som kommer fra de såkaldte højmoser, og dem har vi ikke mange tilbage af. I vores nabolande prøver de at erstatte spagnum med kompost, men det er ikke så nemt at bruge. En af fordelene ved spagnum er jo, at man slipper for at få ukrudtsfrø med,” siger Magnus Gammelgaard Nielsen.