Først tager manden ravet, så tager ravet manden, siger man om den besættelse, der griber ravsamlere, når de en gang for alle bliver bidt af det at finde de gyldne klumper. Og sådan har det også for Gunnar Engsted været en livslang søgen, siden han første gang for godt 70 år siden fandt rav på Rindby Strand på Fanø.
Det begyndte i tiden efter, at tyskerne i maj 1945 havde forladt Danmark efter fem års besættelse.
”Under krigen kunne vi ikke komme på stranden. Så første gang, jeg så havet, var, da jeg kørte med min far ud på stranden, hvor jeg sad på stangen på hans cykel. Da var jeg seks år,” fortæller den nu 77-årige tidligere sømand, der er født og opvokset på øen, hvor han stadig bor.
Der gik dog noget tid, før al pigtråd, miner og ammunition var væk fra stranden, og fanøboerne kunne begynde at tage derud uden risiko for at løbe på tyskernes efterladenskaber.
”Jeg så, hvordan de gamle drog af sted for at samle rav. Nogle gange var jeg også med min far og min bedstefar ude et par timer. Senere begyndte jeg selv at cykle derud. Og da jeg fandt ud af, at ravet kunne omsættes, blev jeg bidt af det. Jeg havde jo brug for lommepengene,” siger Gunnar Engsted.
”Når der var penge i det, så var det med at komme af sted, når det var ravvejr. Så pjækkede jeg fra skole og fik skældud af min mor, når jeg kom hjem.”
Godt ravvejr er, når der har været en storm, så vandet har stået over almindeligt højvande. Så skal man vente et døgns tid, til det hele er faldet til ro, og tage af sted to-tre timer efter højvande. Ravet finder man på faldende vande.
”Så bliver man derude, så længe vandet falder, for så er det, der er rav. Det varer to-tre timer, før vandet igen begynder at stige,” siger Gunnar Engsted.
Garvede ravsamlere kan mærke, når det er ravvejr. Nogle gange vågner de midt om natten og kan høre på vinden, om den for eksempel er løjet af. Eller når de ser, at vandet er begyndt at falde.
”Så er det bare med at komme af sted,” siger Gunnar Engsted, som dog er holdt op med at tage ud om natten.
Nogle gange kolliderer ravvejret med sociale begivenheder. I julen havde Gunnar Engsted og hans kone lovet at komme over til deres datter i Helsinge på Sjælland i tre dage. Og da blev det ravvejr.
”Så gik jeg der og skulede. Og ganske rigtigt – de fandt masser af rav.”
På Fanø er ravsamlernes foretrukne køretøj en knallert af mærket Suzuki FZ 50, fordi den er lavet af materialer, der ikke ruster lige så let som andre knallerter, når de udsættes for den salte havluft og saltvandet.
Som andre ravsamlere har Gunnar Engsted også slidt nogle stykker op på turene til stranden.
”Det, man drømmer om, når man kommer ud til stranden, er at komme først til et godt stykke druse,” siger Gunnar Engsted.
Druse er opskyl fra havet, og godt druse er sort, fordi det består af kulstykker og rådne træpinde, der har samme vægtfylde som rav. Derfor ligger ravet tit i det sorte opskyl.
Når Gunnar Engsted har kigget drusen igennem, går han ud i vandet og holder øje med sorte bræmmer på vej ind. Der kan man være heldig at finde og fiske ravet op, inden det når ind på stranden.
Det største stykke rav, Gunnar Engsted har fundet, fandt han dog ved en tilfældighed for et par år siden. Det var ikke ravvejr, og han var på stranden for at lufte sin hund. Han mødte et par tyskere, der ledte efter rav, og spurgte, om de havde fundet noget. Men det havde de ikke.
”Så kom det trillende, og jeg sparkede til det. Jeg troede, det var en halv grapefrugt. Men så syntes jeg godt nok, det var noget hårdt, og samlede det op.”
Og det var en flot gul ravklump af en god håndfulds størrelse.
Man siger, at ravet ligger der til den, der skal have det, at det er forudbestemt, hvem der skal have det. Det var derfor, det var Gunnar Engsted, der fandt det store stykke, og ikke tyskerne, der lige var gået forbi det, mener han. Så store stykker kan der sagtens gå 20 år imellem, at man finder. Og det forarbejder man ikke.
”Det har man liggende som små monumenter,” siger Gunnar Engsted.
På samme måde som den erfarne ravsamler fandt sit største stykke en dag, da han ikke engang ledte efter rav, kan man sagtens risikere, at man ikke finder noget, selvom det er perfekt ravvejr.
”Der hører også held med til ravsamling. Og får man ikke andet, så får man da i det mindste en masse frisk luft,” siger Gunnar Engsted.
Det såkaldte brugsrav af størrelse fra dueæg op til hønseæg kan der gå fem-seks år imellem, man finder.
Gunnar Engsted har indrettet et lille værksted i huset på Fanø, hvor han sliber ravet og laver halskæder og andre flotte smykker af det, som han sælger. Det har han gjort, siden han som 10-årig som det første lavede en nål med en ravknop til sin mors fanø-dragt.