Prøv avisen

Revselsesretten blev brugt, til vi var stærke nok til at slå fra os

Adrian Lloyd Hughes er 57 år og radio- og tv-vært. – Foto: DR

Jeg mærker, det er weekend, når hverdagens krav rinder ud, og jeg har en åben plan foran mig. På den her tid af året er weekend ensbetydende med, at vi tager til sommerhuset ved Vejby Strand i Nordsjælland.

Da jeg var barn, oplevede jeg to måder at holde weekend på. Før mine forældre blev skilt, boede vi i en patriciervilla på Frederiksberg, og i weekenden havde vi en tradition med, at vi samledes til brunch, som var en festlig sammenkomst. Der blev fileteret grapefrugt og stegt bacon, og vi børn hjalp til. Da de blev skilt, fik min mor en lejlighed på Østerbrogade (i København, red.), og for at gøre weekenderne festlige kørte vi i min mors kanariegule Austin Allegro til Kildeskovshallen i Gentofte, som jeg oplevede som ren luksus med sauna. Og om lørdagen udliciterede min mor madlavningen til kinagrillen og forkælede os med grillkyllinger, pommes frites og masser af remoulade.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor mine forældre forsøgte at fastholde gammeldags dyder. Vi lærte at sige tak, undskyld og havde en fast remse, vi sagde, inden vi gik fra bordet: ”Tak for mad – may I leave the table?”, for vi skulle forestille at være tosprogede, da min far var waliser. Der var ikke noget med at hænge med albuerne på bordet. Det gjaldt om at holde næsen i rillen, og revselsesretten blev brugt, til vi var stærke nok til at slå fra os.

Når jeg skal slappe af og ved, at jeg har tre uforstyrrede dage foran mig, så synker jeg ind i en bog. Jeg har læst Paul Austers ”4 3 2 1” på den måde. Har jeg kun en aften til at slappe af, så hælder jeg hjernen i kloakken, mens jeg ser en serie på HBO Nordic eller Netflix. Da jeg opdagede serien ”Looking”, som er en serie om homoseksuelle venner i San Francisco, fråse-kiggede jeg. Når jeg ser en god serie, får jeg nulstillet min hjerne og slappet helt af.

Søndag læser jeg min morgenavis, og selvom jeg holder helt fri, når jeg har weekend, så arbejder min kreative og legesyge hjerne, og det sker, jeg ser noget i Politiken, som jeg kan bruge i ”Kunstquiz” på DR K, og så gør jeg notater. Jeg hører radio, men skynder mig at slukke, hvis jeg hører, at transmissionen af højmessen er i gang. Jeg er vel det, som hedder aggressiv antireligiøs. Når radioen er slukket, går jeg ud i haven, hvor der ofte er et projekt at tage fat på. Mens jeg laver havearbejde, lytter jeg gerne til en podcast. I øjeblikket er jeg i gang med ”Livets Vand” om et lille vandværk i Tamstrup. Det er en forrygende serie i 20 afsnit.

Skal jeg ud af huset, er der stor forskel på, om vi er i vores lejlighed på Nørrebro eller i sommerhuset. Når vi er i København, udnytter vi, at vi er i storbyen og går til så mange ferniseringer som muligt og er tit i teatret om aftenen. Når vi er i sommerhuset, inviterer vi jævnligt gæster. Min mand og jeg påskønner, at folk vil tage turen. Efter hovedretten sker det ofte, at vi går en tur. Det kunne man jo også gøre på Nørrebro, men når man har gæster i byen, tænker man nok, at folk selv får gået deres ture.

Inden jeg går i seng, nyder jeg, at jeg er i stand til fuldstændig at skubbe arbejdet fra mig. Når jeg vågner mandag, har jeg en følelse af, at mine tænder er børstede, og jeg kan koncentrere mig helt og fuldt om det, som skal ske.