Det er kun få dage siden, at vi skød ikke bare et nyt år, men også et nyt årti i gang. Og hvad er mere oplagt end at begynde turen mod 2021 med at få foretaget den oprydning i hele huset, som måske har presset sig på de seneste 5, 10, 20 eller 30 år?
Mirjam Madsen er Danmarks første såkaldte Konmari-konsulent og kvinden bag hjemmesiden rydheltop.dk.
Hun har taget Konmari-uddannelsen, der bygger på oprydningsfilosofien, som den japanske oprydningsguru Marie Kondo præsenterer i den verdensberømte Netflixserie ”Tidying Up with Marie Kondo”. En serie, som har fået mennesker kloden over til at sortere, rydde op og smide ud, som de aldrig har gjort før. Målet med oprydningen kan være forskelligt fra person til person, men fælles for alle er, at de efter en grundig oprydning får plads til noget i deres liv, som de har savnet eller drømmer om.
”Jeg plejer at sige, at en stor livsændring kræver en stor indsats. Og en oprydning kan faktisk føre dig lige derhen, hvor du gerne vil. Hvad enten det drejer sig om mere tid, tættere relationer til andre mennesker, bedre økonomi eller noget helt fjerde,” siger Mirjam Madsen og tilføjer:
”Rod er udskudte beslutninger.”
I det udsagn ligger den antagelse, at mange mennesker gemmer og beholder ting, fordi det er det nemmeste lige nu og her. Det kan være gamle studiebøger, som man tænker, man måske kan få brug for, hvis man på et tidspunkt skal repetere tillært stof. Men sandheden er, at de færreste i dag opdaterer sig i gamle bøger. Eller det kan være de ubrugte skjorter, man ikke føler sig godt tilpas i, men som man alligevel synes har været så dyre, at de skal hænge i skabet.
Marie Kondos oprydningsfilosofi må ikke forveksles med hverken minimalisme eller feng shui, pointerer Mirjam Madsen.
”Hun er ikke fortaler for minimalisme. Derimod er hun og også jeg fortalere for, at man er tro mod sine værdier og har de ting i sit hjem, der understøtter det liv, man gerne vil leve. Og selvfølgelig må man for eksempel gemme ting, som er gode minder – for fortiden er også en del af vores liv. Men man skal mærke efter og finde ud af, om det er minder, der har en reel betydning for en,” siger Mirjam Madsen.
Når man skal rydde op efter Marie Kondo-metoden, er det første, man gør, at finde sin indre motivation frem. Hvorfor er det, at jeg gerne vil have ryddet ud og op? Har man svaret på det spørgsmål, kan man bedre bevare motivationen igennem hele oprydningsprocessen.
”Det kan være, at man gerne vil have ryddet ud i sine ting, så man sparer en masse tid i hverdagen på unødig oprydning og i stedet kan få tid til at gå til den hobby, man har haft lyst til længe. Men det kan også være, at man gerne vil agere mere økonomisk fremadrettet og ikke købe så mange i princippet unødvendige ting, så man i stedet kan få bedre råd til at rejse. Eller bruge mere tid på ens nærmeste, lade op, når man er hjemme, eller bare helt generelt få mere mentalt overskud,” siger Mirjam Madsen.
En oprydning a la Marie Kondo er delt op i fem kategorier, som man skal følge, når man går i gang med en stor oprydning. Den første kategori er tøj og sko, den anden er bøger, den tredje papirer, den fjerde diverse ting og til allersidst den såkaldt sentimentale kategori.
”Alt fra en kategori samles på et sted. Du tager en ting ad gangen og spørger dig selv: ”Gør den her mig sprudlende glad? Ja eller nej.” Behold kun det, du er glad for, og ud med resten. Nogle gange kan det være funktionen og ikke selve tingen, du er glad for,” siger Marie Kondo.
Når den såkaldt sentimentale kategori kommer til sidst, skyldes det, at det er den sværeste at håndtere. Det er i denne, man gemmer alle de ting, der på en eller anden måde har affektionsværdi, såsom arvestykker. Men ved at have samlet erfaring fra de andre fire kategorier bliver det lettere at gribe den sidste kategori an.
”Det er dejligt med minder, men hvis man sidder med et foto og er i tvivl om, hvorvidt det er fra en tur til Norge eller Sverige, så er mindet måske ikke helt så vigtigt, som man ellers har bildt sig ind. Det samme med fotos fra gamle familiealbums – hvis man ikke ved, hvem der er på billederne, og aldrig har dem fremme, så er det næppe minder, der gør en forskel i ens liv. Jeg oplever stort set aldrig, at mennesker har fortrudt det, de har smidt ud. Tværtimod oplever mange en enorm lettelse bagefter,” siger Mirjam Madsen.
Der kan være mange årsager til, at folk vælger at tage fat på den helt store oprydning. Sygdomsforløb, skilsmisse, arvesager, travlhed eller stress kan være udløseren. Men noget af det, der ofte kan skabe problemer, er, når der er uenighed om, hvad der skal beholdes og smides væk.
”40 procent af alle par har problemer med det. Og jeg har mødt mennesker, hvor den ene truer med skilsmisse, hvis ikke der bliver ryddet op. Den ene er typisk en samlertype og gemmer meget, mens den anden har brug for at smide ud og bo enkelt. Her er det vigtigt, at man har respekt for hinanden. Selvfølgelig er det sjusk med parforholdet, hvis man ved, at ens ægtefælle mistrives i et hjem med rigtig mange ting, og man alligevel bliver ved at slæbe ting med hjem. Omvendt kan den, der samler, godt føle sig forkert, fordi det ofte er ordensmennesket, der fremstår som den, der har fat i den lange ende,” siger Mirjam Madsen.
”Man må gøre op med sig selv: Er det vigtigst for mig at have en masse ting i huset, eller er det vigtigere, at ham eller hende, jeg lever med, har det godt? Og den anden vej kan man tage hensyn til den, der gerne vil gemme, og indrette et særskilt ’samlerum’, måske i kælderen, så de fælles rum holdes så ryddelige, at begge trives der,” siger Mirjam Madsen.