Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Min weekend

Sara Blædel: Jeg har en tilbøjelighed til altid at være i cirkulation

For forfatter Sara Blædel er søndag hviledag. Hun debuterede som forfatter i 2004. – Foto: Politikens Forlag.

Som barn brugte forfatter Sara Blædel, 55 år, en del tid på at digte drabelige historier om de søndagsbilister, der tog på skovtur tæt på hendes hjem i Hvalsø på Midtsjælland. I dag udkommer hendes krimi ”Pigen under træet”

Jeg mærker, at det er weekend, når jeg sætter mig i bilen i København og kører mod sommerhuset i Hornbæk. Jeg forlader byen og kører op til fristedet. Det er indbegrebet af tid, som bliver trukket væk fra den daglige trummerum, hvor folk kan få fat på mig. Det kan sagtens være, jeg bruger hele weekenden på at skrive, men følelsen af at være ude af hamsterhjulet er særlig, og alt inden i mig rystes på plads, når jeg kommer til sommerhuset. Her er plads til fordybelse og gåture, og jeg føler mig ikke forpligtet til at reagere på arbejdsrelaterede ting i weekenden. Det skræmmer mig ikke at sidde alene i et sommerhus og skrive krimier, men jeg har da et alarmsystem, hvis nogen skulle finde på at bryde ind. Og så har jeg efterhånden numrene på samtlige politifolk i Danmark.

Da jeg var barn, boede jeg langt ude på landet ved Hvalsø på Midtsjælland. Vi havde heste, og jeg var udendørs en stor del af tiden. Jeg er enebarn, og vi boede på kanten af en skov. Jeg havde en livlig fantasi og levede en del inden i mit eget hoved, og der var ikke grænser for, hvad der kunne foregå i den skov. Jeg gik også til ridning og håndbold, men ellers husker jeg især at ligge på det flade tag på mit legehus sammen med min veninde Gitte og spejde efter søndagsbilister på vej i skoven. Vi digtede historier om dem og forestillede os, at de havde lig med i bagagerummet. Det er ligesom holdt ved siden for mit vedkommende, kan man sige.

Jeg er vokset op med forældre, der altid har bakket op om mine valg, og jeg havde en meget tryg og kærlig barndom. Min far var journalist, og min mor skuespiller, og de var stort set altid hjemme. De var ikke curlingforældre, men de troede på, at jeg kunne, hvad jeg ville. Nu, hvor jeg har mistet dem begge, er der blevet tydeligt for mig, at de har formået at give mig et godt selvværd. Som barn var jeg både usikker og indadvendt og kunne sagtens ligge på værelset og læse en hel weekend, og jeg var aldrig i tvivl om, at det var helt o.k.

Når jeg skal slappe af, rejser jeg. Det kan være til Spanien eller hvor som helst – der må gerne være varmt og rart. Jeg har godt af at komme rigtig væk, for jeg har en tilbøjelighed til altid at være i cirkulation. Det sjove er, at når jeg har været væk et stykke tid og begynder at kede mig lidt, så begynder små idéer til nye bogprojekter at tage form i mit hoved. Det slapper jeg rigtig godt af med. Når jeg har brug for at koble af eller blive nulstillet, rejser jeg som regel alene. Jeg er lige kommet hjem efter en uge i Dubai, hvor jeg lå på en solseng med en stor stak bøger. Det gav et kæmpe boost til min ro.

Søndag er dejlig og rolig. Søndag er en dag, hvor man kan sidde i morgenkåbe og læse aviser i mange timer. For mig er søndag stadig hviledag, men samtidig er det også dagen, hvor der ofte er en vigtig bogmesse et sted i verden, hvor jeg skal være i forbindelse med mine bøger. De er nu udkommet i 38 lande, så i foråret og efteråret er jeg en del på farten. Hvis ikke der er bogmesse, holder jeg af at få besøg i sommerhuset af mine nære venner, som jeg har kendt siden barndommen. Bare at være sammen uden nødvendigvis at skulle sige så meget, det er skønt. Og faktisk er det ikke så mange mennesker, man kan være stille med.

Skal jeg ud af huset, er det for at gå min daglige morgengåtur. Jeg begynder langt de fleste dage med at gå i en time til halvanden for at få luft og energi ind i kroppen og måske lytte til en lydbog imens.

Inden jeg går i seng, lægger jeg telefonen ud i stuen, og det er helt nødvendigt, at den ikke er med ind i soveværelset. Efter min søn Adam på 22 år er blevet voksen, har jeg ikke samme behov for at tjekke mobilen, som da han var teenager. Fordi mine bøger går godt i USA, hvor arbejdsdagen begynder, når den slutter i Danmark, kunne det let ende med, at jeg lå i sengen og læste mails fra den anden ende af verden, og det gør ikke noget godt for mig. Jeg læser altid i en bog, inden jeg lægger mig til at sove – lige nu ”Stik ham en” af Pelle Hvenegaard, som er god godnatlæsning. Mine dage begynder og slutter i ro.