Prøv avisen
Billedserie

Bridgewalking: Se Lillebælt fra oven

På den gamle bro, der blev indviet i 1935, har man siden maj 2015 kunnet komme på bridgewalking – på dansk: brovandring. Foto: Carsten Bundgaard

På den gamle Lillebæltsbro kan man som det eneste sted i Europa komme på bridgewalking. 60 meter over vandoverfladen kan man på én og samme tid få sus i maven og nyde en storslået udsigt

”Ved jorden at blive, det tjener os bedst” – synger vi i en af Grundtvigs sange. Heldigvis skal det vist mest forstås symbolsk. For der kan være situationer eller øjeblikke, hvor det giver god mening at miste jordforbindelsen for en stund. En af disse kunne blandt andet være, når man begiver sig ud på en vandretur hen over den gamle Lillebæltsbro, der forbinder Fyn og Jylland.

På den gamle bro, der blev indviet i 1935, har man siden maj 2015 kunnet komme på bridgewalking – på dansk: brovandring. Her er vel at mærke ikke tale om en vandretur, hvor man lukker adgangen for biler og cykler og lader fodgængere overtage den asfalterede vej i et begrænset tidsrum.

Bridgewalking er derimod en nøje planlagt tur helt op i toppen af broen, hvor der til formålet er blevet anlagt en gangsti, der fører hele vejen fra Fynssiden til Jyllandssiden og tilbage igen.

60 meter oppe over havets overflade befinder man sig, når først man har tilbagelagt de mange trapper, der fører til broens top. Iført en heldragt, man får udleveret på stedet, samt sikkerhedsudstyr, der bolter en fast til broværket og forhindrer ulykker, er man klar til en spadseretur i højderne på godt halvanden times tid.

Kristeligt Dagblad er med på bridgewalking denne mandag middag, hvor en lille gruppe på syv mennesker skal gå turen fra Middelfart til Fredericia i højderne. Med raske skridt går flokken gennem et lille stykke majgrønt skov anført af et par guider. Få hundrede meter senere står de og betragter det første store stykke af broen set fra det, der føles som frøperspektiv. Den store bue i beton er kolossal.

Video: Martha og Flemming Jensen fortæller om deres bridwalking-oplevelse 

En enkelt må give op på vej op ad ståltrapperne – bentøjet strejker. Resten af gruppen fortsætter, og der bliver kun grinet, da guiden i den høresnegl, vi er blevet udstyret med, fortæller, at vi nu er ved ”fortrydelsestrappen”. Det er her, lige inden man går de sidste meter op i højden, at man har muligheden for at vende om. Det er der dog ingen, der gør i dag. Men indimellem sker det, at udfordringen bliver for meget for folk med skræk for højder, og så må de tage turen ned igen.

På en lang række entrerer gruppen toppen af broen, og det er ikke svært at blive bjergtaget af synet, der møder en.

De lysegrønne trætoppe på Fynssiden udgør et kæmpemæssigt grønt, bølgende tæppe, der ikke lader en plet på jorden synlig. Solen står skarpt på himlen og kaster reflekser i vandet langt nede under os, og bådene, der kommer sejlende fra den anden side af broen og syner legetøjsagtige små på grund af afstanden, efterlader sig lange fine, hvide spor i kølvandet.

Guiden når lige at fortælle, at der om sommeren er god mulighed for at se marsvin i Lillebælt, da en af gæsterne får øje på et par ikke langt fra kysten. På bedste delfin-manér dukker de skiftevis op og forsvinder ned under vandet igen og efterlader en med følelsen af på heldigste vis at have fået afsløret en af naturens hemmeligheder.

Det er ikke nemt at tale med andre end sidemanden på turen over broen. Man er spændt fast med sikkerhedsline og må gå i den rækkefølge, man nu engang gik op i. Undervejs fortæller guiden om broens tilblivelse, om, hvor mirakuløst det er, at kun to bygningsarbejdere mistede livet under byggeriet, da de arbejdede helt uden sikkerhedsudstyr, og om, hvordan man med et skarpt øje kan se helt til Skamlingsbanken mod syd.

Første del af turen foregår på broens vestlige side, mens turen tilbage til Fyn tilbagelægges på den østlige side, hvor solen gavmildt belønner os med sine skarpe stråler lige ind i ansigtet. Indimellem, når et tungt godstog buldrende krydser broen, summer det i rækværket, og gulvet, vi går på, sender rystelser op gennem benene.

Cirka tre kilometer og to timere senere er alle deltagere atter trygt nede på jorden igen. Fyldt op af spændende, historiske fortællinger, som guiden har delt ud af undervejs samt et sandt bombardement af synsindtryk fra en vinkel, man normalt ikke ser verden fra, har gjort stemningen blandt de deltagende høj.

Gitte Ånerud har givet turen over broen til sin far, Olav Ånerud, i fødselsdagsgave. Og både hun og fødselaren har fået fuld udbytte af gaven.

”Det var fantastisk smukt at se det hele fra oven. Med marsvin og alt det grønne. Det var en stor naturoplevelse,” siger Gitte Ånerud, mens hendes far supplerer.

”Man ser jo tingene fra en hel anden vinkel. Det er ikke så mange steder i Danmark, du har muligheden for det.”

Far og datter er kommet helt fra Nordsjælland, og også Kirsten og Peer Weinwurm har taget turen til Middelfart langvejs fra. Men køreturen fra Greve syd for København var det hele værd, mener de.

”Jeg har været brobygger i Østrig for 53 år siden, så det var meget spændende at få lov at komme op på en bro igen. Og jeg må sige, at den er i virkelig god stand. Og det var sjovt at se byerne fra oven, og så gør blå himmel og god temperatur jo meget,” siger Peter Weinwurm.

Hans hustru var begejstret for naturoplevelsen.

”Det var en pragtfuld tur. Meget spændende og smuk. Jeg havde egentlig troet, at det var lidt mere farligt at komme op på broen. Men der var jo rigtig god sikkerhed, så jeg var fuldstændig tryg,” siger Kirsten Weinwurm.