Prøv avisen
Min weekend

Anders Ladekarl: Selv weekendens cykelture foregår i hjemmet

Anders Ladekarl (født 1960) har sønnen Otto sammen med sin hustru Alice Moltke Ladekarl, der er seniorrådgiver i Red Barnet. Derudover har han to voksne børn, Ida og Jens, fra sit første ægteskab. – Foto: Jacob Nielsen

Generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl har ikke mange friweekender, men de få, han får, bruger han allerhelst derhjemme. For her kan han opnå en både ydre og indre ro, som ikke er mulig i en ellers travl hverdag

Jeg mærker, det er weekend, når jeg kommer hjem fredag eftermiddag og føler den helt særlige stemning i huset. Det er, når min dreng måske har nogle legekammerater på besøg, og når jeg selv kan åbne en flaske ekstra lækker rødvin med min hustru og bare se lidt skodfjernsyn. Det er desværre en sjældenhed. For jeg har et arbejde, hvor jeg hele tiden er på, og jeg har derfor også meget få weekender, hvor jeg ikke skal noget. Men de fredag eftermiddage, hvor jeg kan få lov til at geare ned, vel vidende at jeg ikke skal så meget de næste par dage, er vigtige for mig.

I en weekend vil jeg gøre noget godt for mig selv. Jeg vil træne min dovne krop ved at cykle mig en rigtig god tur. I kælderen. Ja, jeg har en træningscykel i kælderen, så jeg samtidig kan se en af de Netflix-serier, som jeg kun må bruge tid på, når jeg træner. Det er først, når jeg er helt udmattet, at jeg slipper pedalerne. For jeg oplever en fantastisk ro, når kroppen virkelig er blevet brugt.

Roen kan jeg efterfølgende tage med mig i haven, hvor jeg slår græs eller nusser i mit drivhus. Jeg skal se, hvor langt chilierne og tomaterne er kommet, og plukke et par håndfulde af mine egne krydderurter til aftensmaden. Mens træningen giver mig en fysisk ro, giver havearbejdet mig en indre ro.

Jeg lader op, når jeg – efter at have trænet og nusset i haven – sætter mig med min iPad i min bamsestol. På iPad’en kan jeg lave stort set alt, jeg har lyst til. Jeg har min e-bog, som jeg kan læse i, jeg kan spille lidt på nettet, eller jeg kan tjekke Facebook eller Twitter. For jeg holder mig altid opdateret. Det er en del af min livsstil. Og nogle gange betyder det da også, at der kommer en bemærkning fra familien om, at jeg går i ét med stolen. Det rører mig nu ikke.

Skal jeg holde middagsselskab, forbereder jeg mig gerne lang tid i forvejen. Jeg elsker at lave mad til andre. Så gnaver jeg mig igennem mine hyldemeter af kogebøger for at finde den helt rette opskrift, og så køber jeg typisk selv ind. Den del tør jeg ikke overlade til andre. For det skal være ordentlige råvarer – økologisk og i en god kvalitet fra specialbutikker. Jeg kan sagtens bruge en eftermiddag på at kæle for maden og lave alt fra bunden, hvis det betyder, at vi får en smagfuld middag ud af det.

På en søndag har jeg som regel afsat tid til at passe mine tre vidunderlige børnebørn. Det er min datters børn. Dem nyder vi enormt meget at se, og forældrene nyder også at få lidt aflastning. Så går vi lange ture, mens deres mor og far sover, eller vi sørger for, at der er noget underholdning at lege med eller et lækkert måltid til familien, så de slipper for selv at kokkerere. Det er min favoritmåde at bruge søndagen på.

Skulle jeg ud af huset, er det min familie, der må forsøge at trække mig ud og af sted. Det er altid dem, der planlægger biografture, kulturarrangementer eller restaurantbesøg. For når det kommer til stykket, har jeg rigeligt af den slags i hverdagene, hvor jeg er meget uden for hjemmet.

Inden jeg går i seng, så opdaterer jeg mig lige en sidste gang på nyhederne. Jeg tjekker profiler, som jeg følger på Twitter, og jeg ser, hvad de store kanaler siger, der er sket andre steder i verden. For der er jo mange andre tidszoner end vores.

Jeg kan lige få det sidste fra USA og det første fra Asien. Så er jeg klar over, om der er noget, jeg skal reagere på næste dag. For jeg vil på ingen måde fanges om morgenen på kontoret uden at vide, hvad der er sket.