Skønskrift giver sproget stemning

Kalligrafi er kunsten at skrive smukt, og det ældgamle håndværk er blevet en kreativ hobby. Med skønskriften kan man give sproget personlighed, samtidig med at man stresser af, fortæller hobbykalligraf

45-årige Therese Persson kalligraferer som en hobby. Med skønskriften kan hun skabe stemning og personlighed i det skrevne, og hun kan sidde i timevis og skrive de smukke bogstaver. En aktivitet, der giver hende ro og en kreativ tilfredsstillelse, fortæller hun. – Alle fotos: Leif Tuxen.
45-årige Therese Persson kalligraferer som en hobby. Med skønskriften kan hun skabe stemning og personlighed i det skrevne, og hun kan sidde i timevis og skrive de smukke bogstaver. En aktivitet, der giver hende ro og en kreativ tilfredsstillelse, fortæller hun. – Alle fotos: Leif Tuxen.

Therese Persson dypper den hvide fyldepen i det sorte blæk. Hun sætter spidsen til papiret og udformer roligt og langsomt ordet ”Kalligrafi” med sirlige og tynde bogstaver, hvor g’et svinger sig halvanden linje ned, slår en krølle og slutter elegant af som et svirp med halen.

”Det lyder tosset, at jeg kan sidde og skrive bogstaver i otte timer i streg, men der er noget smukt i gentagelsen og i den forbedring, jeg kan se, jo mere jeg øver mig,” fortæller 45-årige hobbykalligraf Therese Persson, der bor i Tureby syd for Køge og til daglig arbejder med marketing.

Kalligrafi er græsk for skønskrift. En disciplin og kunstart, der har været knyttet til håndskriften på tværs af kulturer i flere tusind år. På hobbyplan findes i dag utallige bogudgivelser såvel som Youtube-videoer om kalligrafi, og redskaberne, såsom diverse penne og kalligrafi-tuscher, kan købes i de fleste hobbyforretninger.

”Kalligrafi giver følelsen af at kunne noget med sine hænder, som er smukt og personligt. Det kan akvarel- eller oliemaleri eller pileflet også, men skrift kan noget, som alt muligt andet ikke kan. Skrift bruger sproget og tilføjer det en æstetisk dimension og et budskab,” fortæller Allan Daastrup, der er selvstændig skriftdesigner og tidligere underviser i kalligrafi og skriftformgivning ved blandt andet Danmarks Designskole og Skolen for Visuel Kommunikation.

Therese Persson bladrer gennem én af sine kalligrafibøger. Hun har lavet kalligrafi på hobbyplan i godt to år. Det startede med et kort kursus, som blev fulgt op af forskellige bøger og utallige videoer på Youtube. I dag har hun flere forskellige fyldepenne, farver og kalligrafituscher, som hun bruger, afhængig af hvilket udtryk hun ønsker at skabe.

”Sproget bliver levende i hænderne, og jeg kan se det variere sig, alt efter hvordan jeg holder på pennen, hvor hårdt jeg trykker, og hvilken rytme og bevægelse jeg bruger,” siger hun.

Skønskriften bruger hun blandt andet, når hun skriver lykønskningskort. Ofte skriver hun også et citat, som passer til personen, og hun tilpasser kalligrafien til det skrevne, fortæller hun:

”Der er en stemning i den måde, man skriver på. Når man skriver et smukt citat med en smuk skrift, tilføjer det noget og gør citatet endnu smukkere, synes jeg. For mig viser skønskriften omsorg og betænksomhed. At jeg har brugt tiden på at lave noget personligt og smukt. Og det bliver folk ofte meget glade for, rørte endda.”

Et gotisk T, som anvendes som begyndelsesbogstav i tekster. Foto: Leif Tuxen.
Et gotisk T, som anvendes som begyndelsesbogstav i tekster. Foto: Leif Tuxen.

Skrift, fortæller Allan Daastrup, hvad enten det er typografi eller håndskrift, benytter sig af de samme virkemidler som andre visuelle formsprog. Således opfatter vi runde former som noget venligt, og spidse og skarpe former som uvenlige eller oprørte, ligesom bogstavernes tykkelse eller tæthed har betydning for det indtryk, vi får.

”Der er altid et spænd mellem ordets form og dets betydning. Der ligger et universelt sprog gemt i skriftens form, og den er et fantastisk redskab til at udtrykke stemninger, som vi alle kan afkode og er fælles om,” forklarer Allan Daastrup, som kalder kalligrafi ”skriftens hjerteblod”, fordi skønskriften i årtusinder er blevet brugt til at opløfte sproget til noget formelt.

Som en måde at formidle autenticitet, autoritet og skønhed i både lovskrifter, religiøse skrifter og kunst.

Der er mange farver at vælge mellem, når man skriver kalligrafi. Foto: Leif Tuxen.
Der er mange farver at vælge mellem, når man skriver kalligrafi. Foto: Leif Tuxen.

På trods af eller måske netop i kraft af den digitalisering, det skrevne ord til stadighed gennemgår, kan den analoge, håndskrevne skønskrift stadig løfte sproget, mener Allan Daastrup:

”Det er en øjebliksaktivitet, hvor skriften afspejler kroppens og håndens bevægelser, og hvor man i nærværet af den enkle trio af pen, blæk og papir selv giver sproget form.”

Foran Therese Persson ligger ark med snorlige rækker af ens bogstaver. T’er, U’er og H’er i nærmest uendelig repetition. Sådan træner hun håndens hukommelse af bevægelserne og rytmen. Hun sætter igen pennen til papiret, hvorigennem man kan skimte bagvedliggende linjer, som bogtaverne placeres efter. Og så går hun i gang med at skrive en langsom sekvens af L’er.

”Her er det umuligt at have travlt. Det kræver ro og tålmodighed. Derfor er det også enormt afstressende, og så er der en enorm tilfredsstillelse i at se bogstaverne blive smukkere og smukkere.”