Jeg mærker, det er weekend, når jeg om fredagen for eksempel mødes med tre veninder i den tidligere Absalons Kirke på Vesterbro i København og drikker en kop kaffe, og snakker om, at vi i morgen kan mødes på en bar. Det giver mig en følelse af frihed at være sammen med venner og familie. En følelse af at kunne give slip for en stund. For mig er weekenden lidt uendelig. Jeg kan godt lide, at mulighederne er åbne, og at man i princippet kan tage et fly til Barcelona hen over weekenden, hvis man vil. Der er en stor forventningens glæde forbundet med de to dage. Samtidig kan jeg godt lide at dyrke følelsen af at have dage uden planer.
I en weekend vil jeg det hele. Jeg har følelsen af at ville nå det hele på to dage. Jeg vil både være alene og lade op med at læse en bog og være i min egen boble, men jeg vil også nå at se alle mine venner. I virkeligheden har jeg lidt problemer med at administrere min weekend, fordi jeg på den ene side ikke vil lave for mange planer, men på den anden side er nødt til at arrangere noget, hvis jeg gerne vil være sammen med venner og familie. Så det er den ambivalente følelse af spontanitet over for planlægning. Jeg kan godt lide den eventyrlige følelse, der kan være ved fridage, og det spontane i at tage min bil og køre forbi en veninde og køre til Asserbo i Nordsjælland for eksempel. Det er frihed for mig.
Jeg lader op, når jeg er helt alene med en bog eller med en dokumentarfilm. Jeg havde også en periode, hvor jeg lagde mange og store puslespil. En eller anden form for fordybelse. Lige nu er jeg i gang med sidste bind af Elena Ferrantes Napoli-trilogi. Det er dejligt at have en verden, man svømmer ind i. Jeg er meget social, så det kan være sundt for mig at være i min egen boble. Jeg lader også rigtig meget op, når jeg kører en tur i min Saab alene, hvor jeg sidder og tænker og lytter til mit Elvis-bånd. Jeg kan rigtig godt lide at køre. Nogle gange ender jeg med at køre forbi en ven, andre gange ender jeg ved en mark og kører tilbage til København igen. Jeg kan godt lide følelsen af at være i bevægelse.
Skal jeg holde et middagsselskab, skal der være en masse mennesker, jeg godt kan lide, og en masse drinks. Jeg er for nylig blevet glad for at drikke Negroni, der er en cocktail af gin, campari, sød vermouth og en appelsinskive til pynt. Jeg var i Norditalien i sommerferien, hvor der var en sej bartender, som sagde, at Aperol Spritz er en dårlig turistdrink. Og så lavede han en vildt lækker og meget stærk Negroni, så det skal der være. Der skal også være noget let mad, noget pasta og noget tomatsovs. Jeg gider ikke bruge al for meget tid i køkkenet og på at være vært. Der skal være tid til samvær. Bare to gryder på bordet, og så må folk selv tage. Selskabet må gerne vare hele natten og også være noget med nogle instrumenter og en jamsession.
På en søndag skal jeg sove så længe, jeg kan. Jeg vil ikke lave mad. Jeg vil være helt fuldstændig fri for ansvar og have følelsen af, at dagen er uendelig. Måske ser jeg en hel sæson af en serie eller kører en tur sammen med ven
ner. Jeg kan godt lidt at gå ud at spise eller hente takeaway søndag aften, så jeg ikke skal bruge tid på at lave mad. Dagen skal bare strækkes længst muligt.
Skulle jeg ud af huset, ville jeg køre en tur i Saaben ud til en strand, gerne sammen med nogle venner. Jeg kunne også finde på at besøge min lillesøster i Svendborg og så spise aftensmad hos hende og køre tilbage til København samme aften.
Inden jeg går i seng, vil jeg gå en tur med min hund. Jeg synes, det er dejligt at gå ved 22-23-tiden, hvor alle folk er ved at gå i seng, og byen er helt rolig og underligt tom. Nogle gange kan jeg godt synes, der er for mange mennesker på for lidt plads på gaden i København. Det er dejligt at bevæge sig, mens man falder lidt ned og tænker over, hvad man skal i ugen.8