Kun fantasien sætter grænser, når man laver sine egne smykker

Halskæder, armbånd, ringe og brocher. Kun fantasien sætter grænser, når man laver sine egne smykker. På et aftenkursus i Svendborg kan man være med, uanset om man er nybegynder eller garvet udi smykkefremstilling

Et smykkehold fra AOF, der er på deres anden kursusgang på Kunstskolen i Svendborg. Fra venstre: Martha Falkesgaard Nybroeog Sif Jonsdottir, der instrueres af Anna Højris.
Et smykkehold fra AOF, der er på deres anden kursusgang på Kunstskolen i Svendborg. Fra venstre: Martha Falkesgaard Nybroeog Sif Jonsdottir, der instrueres af Anna Højris. Foto: Carsten Bundgaard.

Det lyse lokale med de fritlagte bjælker, der ligesom loft og vægge er malet i hvidt, står i skarp kontrast til vintermørket udenfor. Her i et førstesalslokale på Kunstskolen i Svendborg har et par håndfulde fynboer skabt sig en kreativ oase. Skiftevis sidder de dybt koncentreret ved deres egne arbejdsborde og går rundt og ser nysgerrigt på, hvad deres medkursister er i gang med at skabe. Fælles for alle er, at de har valgt at bruge deres mandag aftener på at fremstille egne smykker.

Se hvordan smykkerne fremstilles

Nogle har været med i mange år, andre er med for første gang. Nogle er i gang med at lave et smykke for første gang – andre har kreeret smykker i så mange år, at de nu også fremstiller for at kunne sælge lidt af dem.

Susanne Jensen hører til sidstnævnte kategori.

”Jeg har lavet smykker i rigtig mange år, og nu gør jeg det mest for hyggens skyld. Jeg finder rigtig meget af min inspiration i naturen. Jeg har for eksempel brugt æbler og pærer til at støbe efter, og til den her har jeg brugt en nød, jeg fandt, engang vi var i Afrika,” siger hun og holder et tungt stykke sølv op formet efter den brune nød, der ligger på bordet ved siden af.

På Susanne Jensens arbejdsbord ligger flere afbrækkede stykker fra gamle sølvskeer og -gafler. Det er arvestykker fra hendes mor. De skal smeltes om og bruges til smykker. Hun viser, hvordan skeens hoved skal blive til et spænde, der kan sættes på et bælte. Måske bliver det til hende selv – måske ikke, for hun både sælger af sine smykker og bruger dem som gaver.

”Når mine veninder er på besøg, er det tit, de lige spørger, om de ikke må se mine smykker, for måske er der noget, de kunne tænke sig. Og om sommeren har jeg en lille kasse, hvor jeg lægger øreringe i og stiller udenfor – vi bor i et sommerhusområde, og turisterne kan godt lide at købe den slags,” siger Susanne Jensen igennem larm og lugt fra bunsenbrænderen, som en anden kursist er i gang med at bruge.

Resultatet af anstrengelsern er en knap i bronze, der ligger midt i støbesandet.
Resultatet af anstrengelsern er en knap i bronze, der ligger midt i støbesandet. Foto: Carsten Bundgaard

Ved et af de andre små borde sidder Linda Petersen bag et par specielt udseende briller. Det er briller med forstørrelsesglas i, som man kan have på, når man sidder og arbejder med små stykker metal og for eksempel skal lodde dem sammen. Hun har tilmeldt sig AOF-kurset for tredje gang.

”Jeg gik arbejdsløs og havde brug for at komme ud og møde nogle mennesker, og så tænkte jeg, at et smykkekursus kunne være spændende. Og ja, så er jeg bare fortsat, fordi jeg synes, det er rigtig hyggeligt,” siger hun.

Hun er i gang med at lave en halskæde i sølv og har forinden målt med en snor om halsen, hvor lang den skal være. Forinden har hun også haft travlt med at fremstille små glasperler, som skal pynte på halskæden.

”Jeg går egentlig ikke særlig meget med smykker selv, men jeg kan godt lide at give dem i gaver. Den sidste halskæde med glasperler, jeg lavede, fik min svigermor. Hun blev rigtig glad for den, og det er da rart at se, når nu det er noget, man selv har lavet,” siger Linda Petersen.

Det er Anna Højris, der underviser på smykkekurset. Det har hun gjort i 20 år, og ifølge kursisterne er hun god til at inspirere dem til, hvad de skal gå i gang med, og til at guide dem, når de kaster sig ud i nye projekter. I dag har hun blandt andet hjulpet Bodil Rodwell, der er nybegynder udi smykkefremstilling, med at støbe en lille prøve i messing, inden hun kaster sig ud i at støbe i sølv, som er et noget dyrere materiale.

”Anna råder os til altid at prøve at støbe i et lidt billigere materiale, inden vi støber i sølv, som jeg skal i gang med om lidt. Jeg har allerede lavet en ring til min datter, og så ville min søn også gerne have et smykke. Så jeg har en lille figur af Fugl Føniks med, som skal bruges til at lave en form, som jeg kan støbe i,” fortæller hun.

Anna Højris (tv.) og Bodil Rodwell smelter bronze til en afstøbning. – Fotos: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix.
Anna Højris (tv.) og Bodil Rodwell smelter bronze til en afstøbning. – Fotos: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix. Foto: Carsten Bundgaard

Bagest i lokalet sidder Anna Rossel og vender og drejer på et par elegante øreringe i sølv, som hun selv har lavet i løbet af de to sidste kursusgange. En ekstra pudsning, så er de færdige og ligner nogle, der kan købes i butikkerne for en anseelig portion penge. For 10 år siden tog hun grunduddannelsen inden for guldsmedefaget, men hun kom aldrig til at arbejde med smykker og har siden bevæget sig over i noget helt andet.

”Jeg læser til ingeniør nu og skal faktisk til eksamen i morgen. Så det er noget helt andet end det, jeg lavede førhen. Det her med at lave smykker er mere blevet en slags ’get away’ fra bøgerne for mig,” siger hun.

Et par timer er gået – Anna Højris lokker deltagerne ind i køkkenet. Nogle har bagt kage, og der er kaffe på kanden. Der er også tid til socialt samvær midt i kreativiteten.

”I starten vidste jeg slet ikke, hvad de andre hed, fordi vi bare sad og nørdede hver især. Men så bliver man nysgerrig og går rundt og kigger, og så får man snakket. Og det er også hyggeligt,” siger en kursist, Kirsten Jenslev, inden hun og de andre sætter sig ved kaffebordet.

En af kursusdeltagerne Carlos Novello pudser en ring, han har lavet til sin datter.
En af kursusdeltagerne Carlos Novello pudser en ring, han har lavet til sin datter. Foto: Carsten Bundgaard