Jeg mærker, det er weekend, når jeg begynder at lade op til søndagen. Som præst arbejder man jo i weekenden, og på den måde er søndagen noget særligt. Også de gange, jeg ikke skal holde gudstjenesten. Det sidder simpelthen i kroppen, at det er en dag, man gør noget ud af. Og det tænker jeg allerede på om fredagen.
Jeg vil gerne vågne med en fornemmelse af, at jeg har energi og overskud til de ting, der skal foregå i weekenden, uanset om det er i kirken eller ej. Sådan har jeg det heldigvis de fleste dage, at jeg glæder mig til dagen, jeg har fået. Jeg har indarbejdet det, som jeg særligt kan lide at gøre, i min daglige livsstil. Det kan være de tre løbeture, jeg har i løbet af ugen, at jeg spiller på violinen stort set dagligt, og at jeg skriver blogs, klummer, bøger. Uanset hvor travlt, jeg har i mit arbejdsliv, indarbejder jeg de tre ting i min hverdag, for det er sådan noget, der giver god energi, og som gør, at jeg vågner glad og forventningsfuld de fleste morgener.
I en weekend vil jeg, hvis jeg har fri, gerne trække stikket. Så siger jeg til mig selv, at nu lukker jeg alt ned, og så besvarer jeg kun de mest nødvendige telefonopkald og lukker mig inde i en boble. Jeg sover middagssøvn, spiser en god frokost, tøffer lidt rundt, hører musik på anlægget. Det kan være amerikansk country eller Vivaldi-koncerter, Mozarts strygekvartetter og Bach, selvfølgelig.
På en søndag vil jeg færdiggøre min prædiken om morgenen. Jeg har den liggende på notater og i baghovedet i løbet af ugen, og så samler jeg det søndag morgen, inden jeg går i kirke. Det er en arbejdsform, jeg har haft i mange år, og det hører til sjældenhederne, at jeg har prædikenen klar før om søndagen. Den skal være så frisk som muligt, og prædikenen står altid i punktform. Jeg har aldrig manuskript, men kan bedst lide at tale naturligt, når jeg prædiker.
Skal jeg ud af huset, vil jeg ud at se noget, opleve noget. Min kone og jeg flyttede jo her til London for et lille år siden, og vores fem børn er voksne og studerer og arbejder i Danmark. Så på den måde er min kone og jeg lidt på eventyr her hver dag, og vi er stadig meget sultne på at opleve byen. Så når vi har tid, er det ud ad døren og se noget. Kirken ligger ikke langt fra centrum, og vi kan godt lide at gå rundt i områderne Camden, Soho, Regent’s Park. Vi har endnu ikke brug for at gå samme sted hen igen og igen, vi er stadig på opdagelse og nysgerrige efter at se alt i byen. Indtil videre har det været meget stimulerende at være skudt ud af sin komfortzone, og Londons pulserende energi er meget smittende.
Før jeg går i seng, kigger jeg i kalenderen, ser en film eller læser nyheder. Som regel er det en meget rolig aften. Jeg holder jo altid fri om mandagen, og det vil sige, at søndag aften er aftenen før fridagen. Det er på en måde min fredag. Så er alle ugens opgaver overstået, og når jeg vågner næste morgen, har jeg en hel dag, som jeg kan bruge til præcis det, jeg har lyst til. Det er en god fornemmelse at gå i seng på.