Direktør: I weekenden holder jeg af at vågne til lyden af legende børn

Direktør for Nordens Hus, Sif Gunnarsdóttir, i Tórshavn på Færøerne har ligget søvnløs hele ugen, fordi hun har en nyhed, der i skrivende stund ikke er offentliggjort. Så i denne weekend skal hun først og fremmest sove igennem

 Sif Gunnarsdóttir, 52 år, er uddannet cand.mag. fra Odense Universitet, som det hed, dengang hun studerede kulturarbejde og formidling. –
Sif Gunnarsdóttir, 52 år, er uddannet cand.mag. fra Odense Universitet, som det hed, dengang hun studerede kulturarbejde og formidling. – . Foto: Beinta á Torkilsheyggi.

Jeg mærker, det er weekend, når jeg møder til yoga lørdag formiddag, søvnig og spændt. Men ellers er lørdag og søndag ikke altid fritid, for i Nordens Hus er der ofte koncerter i weekenderne. I denne er det symfoniorkestrets julekoncert. Og så skal jeg sove ekstra længe, for jeg har ligget søvnløs hele ugen. Men snart bliver det offentliggjort heroppe, at jeg har fået stillingen som kulturchef i Rey-kjavik i Island. Så vi flytter fra Færøerne den 1. april. Vi har haft nogle fantastiske år her, men vi er islændinge begge to, og det bliver også godt at komme hjem.

Jeg vil gerne vågne til lyden af den appelsinjuicepresser, min mand bruger lørdag og søndag morgen. Han er den dygtigste morgenmadskok, jeg kender. Jeg holder også af at vågne til lyden af børn, der leger på legepladsen i det stille kvarter, vi bor i. Vores hus ligger meget tæt på Hoyvikar Kirkja, men det er sjældent, at vi sover så længe, at vi vågner til kirkeklokkerne. Hoyvík var en selvstændig by engang, men den er vokset sammen med Tórshavn og udgør i dag den nordøstligste del af byen, kirken ligger meget flot og højt.

I en weekend vil jeg gernenå det hele. Slappe af, møde venner og gøre alt det, jeg har forsømt i løbet af ugen. Ringe til familien i Island, vaske tøj, købe ind til hele ugen, se en film, læse i de bøger, der ligger på mit natbord, den øverste købte jeg i mandags i lufthavnen, den er af Donna Leon, som skriver kriminalromaner, der foregår i Venedig. Og nu, hvor jeg endelig har været i Venedig, kan jeg præcis forestille mig, hvor personerne befinder sig.

Skal jeg holde et middagss

elskab, begynder jeg med at sætte gæstelisten sammen og tænke over, hvem jeg rigtig gerne ville sidde og spise god mad, drikke dejlig vin og fortælle fantastiske historier sammen med. Maden eksperimenterer jeg med – på godt og ondt. Men min mand har en rigtig god vinterret med kylling og fløde og bacon, den har vi altid i baghånden. Det er også den, børnene helst vil have, når de kommer hjem. Vi mødte hinanden rimelig sent og har fire sammenbragte børn, som alle er voksne og flyttet hjemmefra.

Skulle jeg ud af huset, tager jeg sweater på og både regnfrakke og solbriller med, for her ved man aldrig, hvordan vejret bliver om en halv time.

Inden jeg går i seng, læser jeg altid. Søndag aften forbereder jeg mig lidt til ugen, der kommer, så min bevidsthed er rettet mod projekterne, jeg skal arbejde på. Det synes jeg er fint, for så vågner man mere parat mandag morgen. Natten bruger jeg til at drømme løsninger.