Jeg mærker, det er weekend, når jeg vågner til duften af kaffe. Til hverdag går min kæreste på arbejde, inden jeg vågner, og i weekenden står han altid op før mig og gør morgenmaden klar. Så i weekenden minder duften af kaffe mig om, at vi kan se frem til en morgen sammen.
Jeg vil gerne vågne af mig selv uden vækkeur. Selvom jeg som skuespiller meget ofte skal på teatret om lørdagen, møder jeg først sent. Så muligheden for at sove længe benytter jeg mig af, for det at kunne vågne i ro og mag og have en lang morgen foran sig giver en ren form for frihed.
I en weekend vil jeg gerne slappe af, når jeg ikke skal arbejde. Ganske enkelt.
Jeg vil gerne have klaret rengøringen. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg helst være fri, men det er i weekenden, tiden er der.
Skal jeg holde et middagsselskab, inviterer jeg min familie over. Jeg har en meget stor en af slagsen, så man er nærmest nødt til at satse på nogle afbud, ellers skal man pludselig lave mad til 30 mennesker! Siden jeg var helt ung, har min familie holdt søndagsmiddage, hvor værtskabet går på skift.
Så holder jeg ikke selv et selskab, bliver jeg med garanti inviteret til et. Det var noget, min mor startede. For en stor del af min familie, mig selv inklusive, har boet i udlandet i længere perioder, så når folk endelig var hjemme, var søndagsmiddagene en måde at samle flokken og er det stadig. Hvis jeg selv er vært, laver jeg noget italiensk. Min far boede i Italien, og jeg har også været gift med en italiener, så landet har fyldt meget i forskellige kapitler af mit liv, og så elsker jeg, hvordan man i det italienske køkken kan kreere lækre retter ud af noget så simpelt som tomater og løg.
På en søndag vil jeg se alle de mennesker, jeg ikke har tid til at se i hverdagen. Mit arbejdsliv er jo typisk centreret om aftenen, derfor er der desværre ofte arrangementer, jeg ikke kan deltage i. Så søndagen er min chance for at se nogle af de mennesker, hverdagen ikke levner så meget plads til.
Skal jeg ud af huset, går jeg en lang tur i byen. Jeg bor selv på Vesterbro, men jeg elsker at besøge de andre kvarterer. For eksempel kan jeg finde på at tage ud og se mig om i nordvestkvarteret eller gå igennem et boligkvarter på Amager. Jeg har ikke andre formål med turen end at lære min by lidt bedre at kende. Selv efter mange år som københavner er der stadig hjørner af byen, jeg aldrig har set. Og det er jo egentlig ret fantastisk, at byen gang på gang kan åbne sig lidt mere for en.
Inden jeg går i seng, læser jeg en bog, ellers kan jeg ikke sove. Bøgernes univers giver mig mulighed for at lægge mit eget til side for en tid. På mit natbord ligger der næsten altid en digtsamling, for genrens opdeling i særskilte digte giver en fragmentarisk form, der passer rigtig godt til mit læsebehov. Når jeg har mange replikker i hovedet op til en forestilling, kan det godt være en ordentlig mundfuld at sætte sig ind i en ny, ukendt plotstruktur med fremmede karakterer og dialoger.
For nogle gange er der næsten ikke mere plads derinde. Men poesien passer perfekt ind. Den giver mig stadig muligheden for at forsvinde ind i noget fremmed, samtidig med at jeg efter et enkelt digt har muligheden for at lægge bogen væk og lade søvnen komme.