Skuespiller: Som syvårig oplevede jeg teaterscenens magi

Skuespiller Jeanne Boel og hendes mand skulle i år selv stå i spidsen for Sønderborg Sommer Revy. Men på grund af coronakrisen er revyen aflyst, og for første gang i mange år er weekenderne derfor helt uden rampelys

59-årige Jeanne Boel blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole som syvårig og uddannede sig senere til skuespiller. Både som barn og voksen har hun derfor tilbragt de fleste weekender på en scene. – Foto: Sønderborg Sommer Revy.
59-årige Jeanne Boel blev optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole som syvårig og uddannede sig senere til skuespiller. Både som barn og voksen har hun derfor tilbragt de fleste weekender på en scene. – Foto: Sønderborg Sommer Revy.

Jeg mærker, det er weekend, fordi jeg pludselig ikke skal på arbejde, som jeg plejer. Det er helt nyt for mig. Jeg har spillet revy i rigtig mange år, og weekenderne er altid de mest travle. Ofte med dobbeltforestillinger både fredag og lørdag. I år skulle vi have haft premiere på Sønderborg Sommer Revy den 30. maj og siden opføre forestillingen i alt 40 gange hen over sommeren. Men vi måtte sende vores ansatte hjem tilbage i marts på grund af coronakrisen, og det gjaldt også min mand og mig. Vi skulle ellers for første gang have stået for det hele selv som revyens nye direktører og havde glædet os helt vildt. Vi er for nylig flyttet fra Charlottenlund nord for København til Augustenborg på Als for at bo i nærheden af vores arbejde. Så det er et stort skift i vores liv. Nogle gange klapper jeg da også mig selv lidt på skulderen og siger ”godt gået”, for jeg er jo efterhånden blevet en halvgammel en på 59 år. Men selv om aflysningen er ærgerlig, så kan jeg mærke, at pausen har været god for mig. Jeg var ikke selv bevidst om, at jeg var topstresset, men var begyndt at sove dårligt og kunne for eksempel se på en blender og tænke: ”Åh, sådan en kender jeg da godt”, men jeg kunne ikke huske, hvad den hed. Så økonomisk har nedlukningen været noget rigtigt møg, men den har været god for mit helbred.

Da jeg var barn, var weekender heller ikke lig med afslapning eller endeløs frihed. Mine forældre havde en danseskole og var ofte ude som dommere ved danseturneringer lørdag og søndag. Jeg var selv ret glad for at danse, så da jeg fyldte syv år, kom jeg til optagelsesprøve på Det Kongelige Teaters Balletskole. Det blev til seks år ved balletten, så min barndom var knapt så megen fri leg, men masser af disciplin og hårdt arbejde. Til hverdag tog jeg til ballet efter skole og var der til langt ud på aftenen, og i weekenderne var der ofte forestillinger, jeg skulle være med i. Det skal ikke lyde som en klagesang, for jeg elskede det. Jeg var syv år, da jeg første gang oplevede at stå på Gamle Scene i teateret og mærkede magien ved at se ud over publikum i den svagt oplyste teatersal.

Jeg er vokset op med, at mine forældre havde deres at se til, og jeg mit. Men ind imellem lavede vi noget sammen og gik for eksempel tit på restaurant, som jeg tror var ret atypisk for et barn, der voksede op i 1960’erne. Men det var noget, de satte stor pris på. Vi var også med på trenden, da der kom charterture til Mallorca. Så havde vi pludselig 14 dage, hvor vi var sammen hele tiden, og det nød jeg virkelig. I dag har jeg det, som om jeg kommer hjem, når flyet lander i Palma. Min mand og jeg har nogle gode venner, der har hus på øen – og som heldigvis godt gider at se os.

Når jeg skal slappe af, skal jeg i hvert fald ikke bage. Jeg har forsøgt mig med både kager og surdej her i coronaperioden og gennem årene investeret i masser af bagebøger. Men det går altid galt og ligner aldrig det på billederne. Til gengæld nyder jeg at lave mad og føler mig helt nede i gear, mens alting syder og braser omkring mig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag er den mest rolige dag i ugen. Når forestillingerne holder hviledag. Det er dejligt at være uden planer en hel dag, men samtidig er det også dagen, hvor vi har tid til at se gæster. Så vi har tit gode venner forbi, og selv om jeg måske pisker rundt for at lave lækker mad, så nyder jeg, at der ikke er replikker, der skal huskes eller et publikum, jeg skal forholde mig til. Jeg behøver med andre ord ikke at være på og skal ikke koncentrere mig så meget, som jeg ellers altid skal i mit arbejde.

Inden jeg går i seng, ser jeg altid en engelsk krimi. Jeg er som regel først hjemme fra teatret ved 23-tiden og stadig fyldt med adrenalin, så jeg elsker tiden omkring midnat, hvor jeg bare kan sidde og falde helt til ro foran et godt plot. Jeg når dog sjældent at finde ud af, hvem morderen er, for jeg falder som regel i søvn inden.