Prøv avisen
Min sommer

Filosof: Sommer betyder, at tiden får evighedskarakter

47-årige Anne Marie Pahuus er prodekan på Faculty of Arts på Aarhus Universitet og filosof. Forfatter til en række bøger blandt andet om kærlighed. – Foto: Natascha Rydvad

Prodekan og filosof Anne Marie Pahuus er ret romantisk i sin sommersmag og elsker bølgeskvulp og rosmarinduft – og at rejse med sin efternøler

Jeg vil gerne holde ferie i vores sommerhus i Kandestederne, men også gerne nå at komme til Sydfrankrig. Sommerhuset i Nordjylland har vi bare haft i et år. Vi bor i byen og arbejder meget, så det er et fristed for os, hvor vi kan komme væk og have en andet slags liv. Heroppe er naturen anderledes, og når det er mørkt om natten, kan man se stjernerne. Det deler arbejdsugen og fritid op på en god måde at tage i sommerhus.

Jeg vil rejse med min mand og børn, meget gerne også de voksne af dem. Efternøleren på fem er i forvejen min foretrukne rejsemakker. Vi har rejst meget sammen, bare hende og mig. Vi har været i Vietnam og besøge hendes storesøster, og hun var med mig i Grønland til bestyrelsesmøder. Hun er ufattelig tålmodig og fleksibel og en god iagttager, og så får man meget kontakt til folk, når man rejser med børn. Hun bringer mig steder hen, hvor jeg ellers ikke ville komme.

Når jeg vælger ferieform, er det vigtigste bjerge, lys og bølger. Jeg er ret romantisk i min smag, elsker solnedgange, duften af rosmarin, blå bjerge, lyse sommernætter, varmt sand i klitterne og lyden af bølgerne.

I ferien vil jeg læse en fransk roman i Frankrig, måske Delphine de Vigan, som kommer til Danmark igen i år, og i Danmark noget i feltet mellem filosofi og litteratur, måske Siri Hustvedt eller Louis Sass. Den sidste måske især, fordi jeg skal byde velkommen til ham på en konference om ”Madness and Literature” i august arrangeret af en af vores gode unge forskere på Aarhus Universitet. Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt væk fra arbejdet, selvom jeg har ferie. Der er indimellem nogle ledelsesbeslutninger, jeg må træffe, så jeg ikke lader folk i stikken. Og så skriver jeg lige nu på et bogmanuskript, men det nyder jeg nu.

På rejsen vil jeg lytte til cellisten Andreas Brantelid spille Bach. Bach forbinder jeg med sommer siden engang for mere end et kvart århundrede siden, hvor min mand og jeg tilbragte sommeren i Bardou, en bjerglandsby i Languedoc, og bogstaveligt talt levede af kærlighed og kildevand. Byen blev dengang og bliver stadig brugt af musikere, hende ved siden af øvede Bach den sommer. Jeg elsker at lytte til klassisk musik og særligt strygeinstrumenter. Jeg spiller selv violin.

Når det regner, vil jeg se nogle af de film, som jeg ikke har fået set, gerne danske, for eksempel opdagede jeg først for nyligt ”Klumpfisken” med Henrik Birch.

Sommer betyder, at tiden får evighedskarakter, og huden bliver brun.

Når jeg kommer hjem, vil jeg sortere i bunkerne og rydde op, inden hverdagen melder sig igen. Det er blevet en sommertradition for mig at lave en hovedoprydning. Det er en lettelse af få luget ud, inden et nyt arbejdsår begynder. Jeg er egentlig et rodehoved, men kan godt lide, når der er ryddet op, og jeg ved, at når først hverdagen er i gang igen, har jeg kun overskud til at samle rodet i en bunke.