Det har ikke været sjovt at være snegl den seneste halvanden måneds tid. Snegle foretrækker vejrudsigter, der lover betragteligt mere regn, end særligt maj har kunnet honorere. Har du set færre af de brune, slimede dræbersnegle i år, kan grunden derfor meget vel være, at de har holdt sig til skyggen i for eksempel kompostbunken.
Det fortæller Stine Slotsbo, forsker og snegleekspert fra institut for bioscience – jordfaunaøkologi og økotoksikologi på Aarhus Universitet.
”Vi har ikke nogen overordnede målinger på dræbersneglene, så vi kan ikke sige med sikkerhed, at der har været færre af dem i år. Men når det så er sagt, så er der ikke tvivl om, at vejret har noget at skulle have sagt i forhold til dræbersnegle. Det generelle billede er, at de har været væk i dagtimerne og primært er kommet frem om aftenen, når duggen er faldet, for at finde føde,” siger hun.
Men haveejere skal ikke fryde sig for tidligt, for dræbersneglen er som art ikke sådan at slå ud.
”Dræbersnegle er super robuste, og de kan sagtens klare sig et par måneder uden særlig meget føde. De kan tåle at tabe halvdelen af deres væskeindhold, og de tager ikke skade af at sidde og vente på bedre tider,” siger Stine Slotsbo.
Der kan dog sagtens være steder, hvor haveejere har oplevet antallet af dræbersnegle som status quo.
Det kan for eksempel være, hvis man bor i nærheden af en sø eller mose, hvor sneglene har gode levevilkår. Det kan ligeledes være, at man selv eller naboen har plantet et nyt staudebed, der i starten kræver meget vand – dette vil også gøre området mere gunstigt for dræbersneglene. Endelig er der altid risiko for, at man kan have fået æg fra dræbersnegle med hjem i de planter, man har købt for at plante ud.
Overordnet er dræbersneglene imidlertid lidt mindre i år end de forgangne år. Det skyldes vejrliget, idet de ganske enkelt ikke har kunnet nå at vokse sig lige så store som tidligere års snegle.
Men heller ikke dette slår dræbersneglene ud af kurs.
Så snart regnen og fugten kommer, vil de parre sig uanset størrelse, og på den vis vil bestanden alligevel holdes oppe.
Hvis det var tilfældet, at de forhadte dræbersnegle primært holdt sig til at spise en eller to slags planter, kunne man nemt undgå dem ved at undlade at have disse planter i haven. Men sådan er det desværre ikke. Dræbersneglene spiser det meste, og derfor er det nødvendigt at skride til mere drastiske metoder, hvis man vil af med dem.
”Hvordan man ønsker at komme af med dræbersneglene, handler nok mest om temperament. Men det mest effektive er at slå dem ihjel. Det kan man gøre på forskellig vis. Man kan hakke dem over eller hælde kogende vand over dem – det dør de af. Man kan også putte dem i en pose i fryseren. Så skal man bare huske at lade dem ligge mere end 24 timer, for ellers kan de overleve. Dræbersneglene har ikke så store hjerner, men Miljøstyrelsen har alligevel meldt ud, at man skal være så dyrevenlig som muligt, når man slår dem ihjel,” siger Stine Slotsbo.
En af fordelene ved at hakke dræbersneglene over med en spade er, at de vil tiltrække havens andre dræbersnegle, som man så også kan få gjort kål på. De spiser nemlig glad og gerne deres afdøde artsfæller. Deraf navnet dræbersnegl.
Det er også en mulighed at sætte et decideret sneglehegn op, hvis man er meget plaget.
”Bor man op ad en brakmark eller har en nabo, der intet gør, så kan man vælge at sætte en barriere op der, hvor man mener, invasionen finder sted. Og det behøver ikke at være et fancy sneglehegn. Sådan et kan man dog også få. Det er en galvaniseret metalplade med en vinkel på 45 grader. Det vil kunne reducere, hvor mange snegle der kommer ind. Men man skal være realistisk. Intet er umuligt for dræbersneglene, så det bedste er at betragte dem som ukrudt og forsøge at holde bestanden i haven nede,” siger Stine Slotsbo.
De senere år har også en anden type snegl gjort sit indtog i de danske haver, nemlig voldsneglen. Navnet har sneglen, fordi man i 1800-tallet satte en masse af disse ud på de københavnske volde som pyntesnegle. Voldsneglen ligner en almindelig havesnegl, men er væsentligt større. Og så er det en type snegl, som man holder et vågent øje med i Miljøstyrelsen.
”Voldsneglen kan gå hen at blive invasiv og gøre meget skade. Nogle steder på Sjælland har man oplevet, at den har gjort stor skade ved at spise planter ligesom dræbersneglen. På samme måde som med dræbersneglen kan man gøre det af med voldsneglen ved at hakke den over,” siger Stine Slotsbo.
Men der findes også en anden løsning på at komme af med voldsneglene. Det er nemlig en snegl, der på linje med vinbjergsnegle kan spises.
”I Spanien er voldsneglen mere populær end vinbjergsneglen. Så hvis man kan lide dem, kan man faktisk spise sig fra problemet,” siger Stine Slotsbo.8