Prøv avisen

Spis løs af havens nødder

Hvis man bedst kan lide at plukke nødderne frisk fra busk, så er det nu, inden konkurrenter som mus og fugle tager over. – Foto: Robert Przybysz/Ritzau Scanpix

Nøddesæsonen er over os. Det betyder, at man nu i skarp konkurrence med naturens dyr skal have samlet ind, så man har til de kommende måneders bagværk, madlavning eller vinterforråd

Der hænger stadig lækre, friske hasselnødder på nøddebuske i have og skov. Men med de seneste dages rusk og regn og udsigt til mere af samme slags kan det være en stakket frist. Hører man derfor til den nøddeelskende type, der bedst kan lide at snuppe nødderne frisk fra busk, er det med at komme af sted.

Det fortæller ejer af Westergaard Planteskole ved Kerteminde Lars Westergaard, der har specialiseret sig i dyrkning af forskellige nøddebuske og -træer.

”Hasselnødderne er klar til at blive plukket, når man kan mærke, at de sidder løst i hasen og er lette at tage af. De fleste steder har de faktisk allerede været plukkeklar et par uger nu. Men hvis man bor et sted, hvor man ikke er i konkurrence med naturens dyr som fugle og mus, kan man sagtens vente med at samle nødderne, til de er faldet ned på jorden,” siger han.

Er man uheldig, kan det ske, at man får fingrene i hasselnødder, der har været orm i. Så vil der være et lille hul at se der, hvor ormen har gravet sig ud, og nødden må kasseres.

Som oftest gælder det ikke mange af nødderne – for Lars Westergaard har det i år blot været tilfældet for to til tre procent af hans hasselnødder. Men der har tidligere været år, hvor det har været op til halvdelen af nødderne, der er blevet spist af orm.

For hasselnødder gælder det, at de både kan spises helt friske fra busk, og kan tørres og gemmes til jul – ja faktisk op til et helt år, hvis man behandler dem rigtigt. Det vil sige lader dem tørre et sted med god ventilation, der sikrer, at de ikke ødelægges af skimmel. Når de er tørre, skal de opbevares køligt og tørt for at holde sig.

Også årets valnødder er klar til at blive høstet. Men da de ofte hænger i toppen af de høje valnøddetræer, er det lettest at samle disse, når de rammer jorden. Her er der dog en udfordring i forhold til det våde efterårsvejr.

Det fortæller Karna Maj, der blogger om sin økologiske selvforsyningshave på karnamaj.dk og tillige er køkkenhaveekspert på Havenyt.dk.

”Det er en rigtig god idé at gå en runde hver dag og samle de nødder op, der er faldet ned. Gerne inden det begynder at regne, da de ellers let bliver sorte. Får man alligevel nogle, der ikke er så pæne, så kan de stadig bruges, hvis man putter dem en tur i fryseren. De får en lidt anden konsistens og mister lidt i smag, men de kan godt bruges i for eksempel bagværk,” siger hun.

Når man har samlet sine valnødder, er det en god idé først at skylle dem rene for jord og derefter at skylle dem i varmt atamonvand. Herefter skal de lufttørre – gerne på en bagerist eksempelvis, da der så også kommer luft til dem nedefra.

”Det er godt at tørre dem udenfor i vinden, men da de også skal stå tørt, skal det gerne være i en carport eller lignende, hvor man er sikker på, at de ikke bliver våde af regn eller dug. Efter en uge tager jeg dem ind i varmen og lader dem tørre færdigt indenfor i to til tre uger, hvorefter jeg putter dem i net eller kurve og stiller dem køligt og tørt. Og så kan de faktisk holde sig helt op til to år,” siger Karna Maj.

Ud over val- og hasselnødder er det lige nu også tid til høstning af en anden nøddelignende afgrøde, nemlig spisekastanjen. Den er ikke en nød i botanisk forstand, men ligner nødderne af udseende. Hvor nødderne er kendetegnet ved højt indhold af fedt og protein, er spisekastanjerne kendetegnet ved et højt indhold af stivelse. Og netop på grund af dette er spisekastanjen ofte blevet kaldt træfrugternes kartoffel.

Spisekastanjerne adskiller sig på flere punkter fra den såkaldte hestekastanje, som er den, der bruges af børn og barnlige sjæle, når der skal laves kastanjedyr.

”Hestekastanjen er nærmest giftig og kan ikke bruges som menneskeføde, hvorimod hjortevildt er glad for den. Spisekastanjen kendes fra hestekastanjen på resterne af støvfanget, der nærmest går op i en spids. Og så skal de spises som friskplukkede og ikke tørres som nødder,” siger Lars Westergaard.

Mens både hassel- og valnødder bruges i mange forskellige slags retter og i bagværk herhjemme, er der ikke tradition for at bruge spisekastanjen til ret meget andet end en enkelt ret. Og det er lidt synd, synes Lars Westergaard, der også via sin planteskole prøver at udbrede kendskabet til spisekastanjens fortræffeligheder.

”Det, som de fleste traditionelt gør herhjemme, er at skære et snit i kastanjen, bage den i ovnen som en kartoffel og putte smør og salt i og spise den som en snack til et glas vin. Det smager godt, men der er mange flere muligheder. I andre lande laver man blandt andet mel af kastanjen, chips og koger dem som kartofler,” siger han og fortæller, at der den 13. oktober i år afholdes en kastanjefestival på Samsø, hvor nysgerrige kan lære mere om at bruge spisekastanjen i madlavningen.