Stemmen er instrumentet, der sætter tonen for, hvordan andre forstår os

Når vi taler, tolker vores medmennesker ikke kun, hvad vi siger, men i høj grad også hvordan vi siger det. Ved at kende og forstå vores stemme kan vi opnå en bedre overensstemmelse mellem vores følelser og intentioner og andre opfattelser af os, forklarer stemmetræner

Hvor en stemme med lav intensitet, opbrudt tempo og få toner kan aflæses som usikker, vil en stemme med høj intensitet, flydende tempo og mange toner typisk opfattes som stærk og selvsikker. Og det smitter af på det budskab, ordenen i sætningen leverer. Tegning: Rasmus Juul.
Hvor en stemme med lav intensitet, opbrudt tempo og få toner kan aflæses som usikker, vil en stemme med høj intensitet, flydende tempo og mange toner typisk opfattes som stærk og selvsikker. Og det smitter af på det budskab, ordenen i sætningen leverer. Tegning: Rasmus Juul.

”Det er Merete Nørgaard,” siger hun med en stemme, som journalisten i den anden ende af røret tolker som bestemt på den selvsikre måde. Vi aflæser og afkoder nemlig hinandens stemmer, som kan afsløre følelser og egenskaber. Ved at træne stemmen kan man derfor sætte tonen for, hvordan andre forstår én.

Merete Nørgaard er ud over skuespiller også stemmetræner i sin virksomhed Living Voice. Ifølge hende gemmer der sig langt mere end lyd i vores stemmer. Oplevelser, dybder, følelser og erindringer forplanter sig i vores stemme og formidler informationer om os:

”Vores stemme er et instrument, som vi bruger til at udtrykke os og til at kommunikere med andre. Ikke kun med de ord, vi siger, men også hvordan vi siger dem,” forklarer hun.

Med stemmens tone, intensitet og tempo kan vi ifølge stemmetræneren formidle det intellektuelle, åndelige og følelsesmæssige såvel som det kunstneriske og ledelsesmæssige. Og andre mennesker læser vores stemme og kan høre styrke såvel som angst, forsigtighed, glæde og smerte.

Hej!”, lyder en lys stemme i røret, da Jenny Iwarsson, lektor i audiologopædi ved institut for nordiske studier og sprogvidenskab på Københavns Universitet, tager telefonen. I sin udtale hæver hun tonen i slutningen af ordet. Det bøjer ”hej” mod ”hey” og afslører hendes svenske ophav.

Jenny Iwarsson forsker og underviser blandt andet i stemmekvaliteter og deres bagvedliggende fysiologi. Eksempelvis er det vores respirationsmuskler, der lægger kraft bag stemmen og derved styrer intensiteten, mens stemmens toner skabes i stemmelæberne i struben.

Hun forklarer, at vi kan træne den muskel, der spænder stemmelæberne, men grundlæggende handler stemmetræning om at bryde med vaner:

”Vi tænker ikke over, hvordan vi bruger vores stemme, så hvis vi vil ændre stemmen, handler en stor del om at blive bevidst om alt det, der er blevet automatiseret.”

”Prøv at sige håw håååw,” siger Merete Nørgaard.

”Håv håv,” gengælder journalisten lettere forfjamsket.

”Og så lidt mere kraft på. Sig det sammen med mig, mens du mærker på maven under navlen,” coacher Merete Nørgaard.

”Hååw håååw,” stønner journalist og stemmetræner i takt gennem telefonen. På den lange å-lyd trækkes maven ind, da musklerne i bugen hjælper med at tømme lungerne for luft.

”Prøv så at sige hej,” instruerer Merete Nørgaard, hvorefter journalisten leverer et næsten syngende hej, der starter mørkt, men slutter lyst. Som om stemmen selv har indstuderet, erindret og indsprøjtet den dybe, klangfulde tone fra håw til hej og tilmed tilføjet lidt mere swing.

”Når vi bruger flere toner, bryder vi det monotone og kedelige. Vi fanges af mennesker, der siger noget, ikke kun med ord, men med følelse og indlevelse. Stemmen er altså et instrument til at levere meningsfulde budskaber,” forklarer Merete Nørgaard.

Hvor en stemme med lav intensitet, opbrudt tempo og få toner kan aflæses som usikker, vil en stemme med høj intensitet, flydende tempo og mange toner typisk opfattes som stærk og selvsikker. Og det smitter af på det budskab, ordenen i sætningen leverer.

Jenny Iwarsson forklarer, at stemmen har betydning for modtagelsen af det budskab, der bliver leveret.

”Om man taler hæst eller skingert, eller om stemmen knækker. Vi kan ikke undgå at tolke hinandens stemmer, ligesom vi tolker kropssprog. Men vi har ikke altid ret i vores tolkninger,” forklarer Jenny Iwarsson, som derfor ikke helt køber det ordsprog, der siger, at stemmen er sjælens spejl.

Overordnet set kan en bedre forståelse af vores stemme dog, mener Merete Nørgaard, være nøglen til færre misforståelser og bedre kommunikation. Ved mere præcist at vise vores følelser og intentioner i stemmen og dermed skabe en bedre overensstemmelse mellem vores indre og ydre. Mellem det, vi mener, og det, vi udtrykker, og hvordan det forstås af andre.

Hvad siger min stemme så om mig?

”Du har en klar og tydelig stemme, som udtrykker seriøsitet, men også følsomhed. Jeg vil gætte på, at du er 20-30 år. Du blander lyse og mørke toner, men de er relativt komprimerede. Vi kunne godt arbejde med at åbne din stemme mere op og brede den ud over nogle flere toner,” lyder stemmetrænerens endelige vurdering.