Når Merete Weiss sidder med sit strikketøj, har hun ikke som mange andre strikkere en opskrift liggende foran sig. Hun har derimod blok, blyant, målebånd og ikke mindst masser af garn, som hun i første omgang bruger til at strikke små prøver af.
Merete Weiss har måske fundet en ny strikketeknik, hun vil prøve. Det kan også være, hun er blevet inspireret af en bluse, hun har set i et butiksvindue. Når den nye teknik eller en bid af mønsteret fra blusen er omsat til strikkeprøver, måler hun op og regner ud, hvordan hun kan skabe det, hun nu vil strikke.
”Siden jeg var helt ung, har jeg godt kunnet lide den fordybelse, der er ved at sidde med noget i mine hænder, sætte farver sammen og finde på nye mønstre. Jeg bruger aldrig opskrifter, for jeg synes, det er sjovest at skabe noget selv,” siger 79-årige Merete Weiss, der bor i Sakskøbing på Lolland.
Et er, at det er sjovt for Merete Weiss at udfordre sig selv ved at strikke egne kreationer, det er også sundt for hendes hjerne. Så sundt, at strikketøj kan holde aldersrelateret demens fra døren, hvis det er svært nok.
Psykolog ph.d. Anne Kirketerp arbejder med de sundhedsmæssige fordele ved at lave håndarbejde. Hun forklarer, at akademikere, der fortsætter med at få intellektuelle udfordringer, når de kommer op i årene, statistisk set får senere frembrud af demens.
Samme effekt kan man opnå ved at strikke, hvis man vælger strikketeknikker, der er så vanskelige, at de udfordrer hjernen.
”For at opbygge nye hjerneceller er det vigtigt, at vi livet igennem lærer noget nyt. Forskere i England har gennem 10 år fulgt en gruppe kvinder, der i 20 minutter om dagen strikkede efter nye, svære teknikker. I forhold til en kontrolgruppe kan man se, at de har mindre demens, fordi det er de samme mekanismer, der træder i kraft, som ved intellektuelt arbejde,” siger Anne Kirketerp.
Hun forklarer, at man ved at prøve noget nyt, vedligeholder hjernens spændstighed og skaber nye såkaldte synaptiske forbindelser, det vil sige det, som hjernen taler igennem.
”For de fleste bliver det mere meningsfuldt at lære noget nyt, hvis der ligger en passion bag. Jeg var for nylig på strikkekursus. For nogen deltagere var teknikkerne så vanskelige, at de gik. Vi, der blev siddende, skulle virkelig koncentrere os – og det er lige præcis der, hvor en ny strikketeknik nærmest bliver en overudfordring, at det bliver sundt for hjernen,” forklarer Anne Kirketerp.
Merete Weiss har hele sit voksne liv undervist i strikning. Som ung beskæftigelsesvejleder hjalp hun ældre med deres strikketøj, hun har haft strikkeforretninger og hjulpet kunderne, og for 45 år siden begyndte hun at undervise i at strikke på strikkemaskiner. Det gør hun stadig, og det motiverer hende yderligere til at lære nye teknikker.
”Jeg skal jo følge med, så jeg kan udfordre mine elever til at prøve noget nyt, som de så kan gå videre med,” siger Merete Weiss.
Hun forklarer, at man som maskinstrikker også strikker en del i hånden. Skal man for eksempel i en strikkeklub, piller man simpelthen strikketøjet af maskinen og tager det med i tasken. Det kan også være, man strikker noget, hvor dele af det ikke kan laves på maskinen. Også her ligger der en udfordring for Merete Weiss, der må følge med i, hvad man kan med strikkemaskinerne.
”Hvis jeg opdager, at maskinerne kan noget, jeg ikke lige har tænkt over, må jeg hjem og eksperimentere. For nylig lykkedes det mig eksempelvis at få overført jacquard-strikning, som er en teknik, hvor man strikker store mønstre uden lange tråde på bagsiden, til strikkemaskinerne,” siger hun.
Men uanset om det foregår på strikkemaskine eller i hånden, er arbejdet med garn og masker en stor glæde for Merete Weiss.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er strikningen, der holder mig frisk og i gang. Alene tanken om at jeg ikke havde mit strikketøj gør mig helt dårlig,” siger hun.