Hvis ikke man vidste bedre, kunne man tro, at de fem-seks vinterklædte mænd, der ihærdigt arbejder nogle meter fra søens bred, var i gang med at reparere et skur. Det er dog ikke tilfældet. I stedet knokler de for at få stablet den primitive svedehytte på benene, som om et par timer skal indgå i det årlige nytårsritual for vinterbaderne ”Søens Folk”. En gruppe af vinterbadere, der holder til ved Davinde Sø lidt uden for Odense.
Vinden er bidende kold, og selvom temperaturen ikke når under frysepunktet i dag, skal handskerne kun være af fingrene få minutter, før de bliver kolde og stive. Det ser dog ikke ud til at genere flokken af vinterbadere, der den næste times tid vokser til en gruppe på 15.
Nok ankommer de i vinterjakker, huer og støvler, men det lader sig ikke skjule, at de ser frem til at dyppe deres kroppe i det fire grader kolde ferskvand.
”Jeg glæder mig hver gang til at komme i vandet. Til at mærke den her blussen i kroppen, som starter med en stikkende fornemmelse i fødderne og så arbejder sig op igennem kroppen,” siger Benedicte Nielsen, der snart har 10-årsjubilæum som vinterbader i det, der oprindeligt var en grusgrav.
Under et halvtag er borde og bænke stillet op. Her er fyldt med pebernødder, vaniljekranse og andre af julens søde efterladenskaber. ”Søens Folk” spiser løs, men allermest sørger de for at drikke en masse væske – de ved, at særligt turene i svedehytten vil gøre dem utilpasse, hvis de bliver overophedet og dehydrerer.
”Så er det nu,” lyder det fra et par stykker, hvorefter vintergevandterne smides og byttes ud med badetøj.
Med håndklæder om liv og skuldre vandrer flokken ned til søbredden. Nogle i tøfler, en enkelt med hue, men alle tydeligt forventningsfulde. Der hvines og gispes frydefuldt ude fra søen, da alle er i.
Flere holder hænderne foldet over vandet og undgår at dyppe dem. Det skyldes, at hænder og fødder er de to steder, hvor kulden slår hårdest, forklarer et par af vinterbaderne senere.
Der er ikke noget krav om, hvor længe gyset i søen skal vare. Nogle dypper sig hurtigt, andre tager lidt svømmetag, og for Maria Ringmann Christensen drejer det sig slet ikke om at tælle sekunder.
”Jeg har det sådan, at jeg skal blive i, indtil jeg har fået helt kontrol over min vejrtrækning. Så kan jeg gå op igen,” fortæller hun.
Efter første badetur er det op i den selvbyggede svedehytte. Sidste mand fylder to sorte spande med iskoldt søvand, og sammen med et par dråber æterisk olie hældes det ud over de glohede sten inde i svedehytten, der forinden har ligget og trukket varme et par timer på et bål. Dampen fylder den lille, mørke hytte i samme øjeblik, vandet rammer stenene, alt imens duften af stærk pebermynte stiger op i næseborene og giver omtrent samme virkning som en af apotekets næsesprays.
Temperaturen sniger sig op på godt 50 grader i svedehytten, og selvom snakken går lystigt i den cirka en meter høje hytte, sidder vinterbaderne der ikke i evigheder. Som i det kolde søvand kan kroppen ikke klare den ekstreme temperatur så længe. Det er også med svedigt glinsende ansigter og røde kinder, at vinterbaderne fra Davinde kommer væltende ud fra svedehytten efter godt 10 minutters ophold i heden. Deres kroppe nærmest hungrer efter søens svalende vand nu.
For hver gang vinterbaderne træder ud i søen, der efter sigende på sit dybeste sted skulle være 16 meter dyb, til et nyt dyp, virker vandet mindre koldt, fortæller de. En mener ligefrem, at hun kunne rulle sig i en snedrive uden at komme til at fryse af det nu. Og under halvtaget er stemningen nærmest euforisk.
”Nu har jeg det rigtig godt. Jeg fryser slet ikke. Der sker et eller andet med kroppens system, og vandet føles slet ikke koldt mere,” siger Jens Jørgensen efter tredje badetur, mens han takker ja, da et fad med rullepølsesnitter og rå løg sendes rundt.
Nogle minutter senere , for længere kan man trods alt ikke holde varmen uden tøj her ved nytårstid, er han og resten af gruppen atter på vej ind i den primitive sauna. Flere varme sten er blevet læsset derind, og nu er det i stedet for duften af pebermynte den bløde duft af rosenblade, der siver ud fra en lille sprække i hytten.
Stemningen inde i svedehytten er god. Udenfor sørger et par stykker, der springer nytårsritualet over, for at gøre klar til en omgang jordskokkesuppe og pølser på grill. Efter maden går turen for de fleste formentlig hjem på sofaen. Engang afholdt ”Søens Folk” arrangementet på selve nytårsaftensdag. Det blev imidlertid en engangsforestilling.
”Der var mange, der ikke oplevede nytårsaften det år. Man er simpelthen så træt, når man har vinterbadet og været i svedehytte seks gange,” siger Jens Jørgensen.
