De røde kinder matcher den lange hue, som ender i en hvid, rund kvast. Den lille nissedreng hænger i en klokkeknebel og kigger ængsteligt ned for sig. Ud over en stribet bluse og røde bukser er han iklædt både støvler og en lille vest med blomstermotiv, inspireret af den skandinaviske folklore.
Kravlenissen er tegnet af Susanna Hartmann, som siden 1980 har været medvirkende til, at mange danske hjem op til jul indtages af de små papnisser, der kravler på hylder, kommoder og billed-rammer.
”Der ligger meget i øjnene. Der kan man tegne personligheden. Om nissen er kærlig, nysgerrig eller ude på noget. Og så skal kropsholdningen passe til et lille væsen, der tumler rundt i vores hjem. Jeg får tit inspiration af at se mine børnebørn mose over en sofaryg eller under et bord,” fortæller Susanna Hartmann, der er selvstændig illustrator, om, hvordan man tegner en ”rigtig” kravlenisse.
Et væsen, der ifølge tegneren udtrykker en særlig stemning ved både at være hyggelig og drilsk.
Mange juletraditioner kan være svære at datere præcist. Sådan er det ikke med kravlenissen, som blev født i 1947, da den danske tegner Frederik Bramming på kunstforlaget Alliance udgav de første to klippeark og kaldte nisserne ”kravlenisser”.
Men klippeark med nisser var ikke en ny opfindelse, forklarer Dyveke Sijm, der er forfatter til bogen ”Julefnat – en bog om kravlenisser”:
”Klippeark med nisser har eksisteret siden midten af 1800-tallet, men det nye bestod i, at nisserne nu var forsynet med en støttefod, så de kunne ’kravle’ og interagere med deres omgivelser. Bramming ville, at nisserne skulle pynte på juletræet, men sådan kom det jo ikke til at gå,” siger Dyveke Sijm, der har samlet på kravlenisser i mere end 20 år og sideløbende udgiver nye og gamle kravlenisseark på Kravlenisseforlaget.
Ifølge Dyveke Sijm blev kravlenissen øjeblikkeligt en succes, og Brammings første 80.000 ark blev hurtigt udsolgt. I årene efter kom flere kravlenissetegnere til, og arkene med de små julevæsner kunne købes i mange af landets boghandlere og stormagasiner.
Når Susanna Hartmann skal tegne et ark med kravlenisser, starter processen med en fortælling – hvor nisserne bor, hvilke personligheder de har, og hvad de laver.
”De må gerne komme ud for uheld. Være ved at falde og gribe hinanden. Eller tabe noget i hovedet på hinanden. Det er en lille fortælling i et ukompliceret sprog, som alle kan forstå, og som kan give et smil på læben og en følelse af tryghed og glæde,” fortæller Susanna Hartmann.
Nissen i klokken tegnede Susanna Hartmann i 1987, og den er én af hendes yndlingskravlenisser, fordi ”han har noget sødt, barnligt over sig og samtidig er lidt uheldig, sådan på ’nissevis’, hvor alt ender godt,” som hun siger.
Kravlenissen er, forklarer Dyveke Sijm, et af de få elementer af den danske jul, der har en entydig dansk oprindelse. Måske er dette årsag til, at kravlenissen trods flere forsøg aldrig er blevet udbredt til andre lande.
”Kravlenissen har en forbindelse til den danske drillesyge nisse, som bor i menneskenes verden, hvor eksempelvis den amerikansk importerede version er julemandens søde hjælper. Så i andre lande har man ikke den samme forfortælling om nissen, som vi knytter til kravlenissen,” forklarer Dyveke Sijm.
I 1980’erne flyttede kravlenisserne ind i de danske ugeblade, og der fandt de ifølge Dyveke Sijm et stabilt hjem, da papirvarernes storhedstid udrandt, og arkene i vid udstrækning forsvandt fra butikker og boghandlere.
I dag lever kravlenissen stadig i bedste velgående i ugebl
adene, men også i mange museumsbutikker og ikke mindst på internettet, hvor gamle ark handles frem og tilbage, og hvor gratis ark kan printes ud.
At kravlenisserne blev så stor en succes, og at de stadig findes i dag, skyldes ifølge Dyveke Sijm formatets mange udtryksmuligheder og lette tilgængelighed for alle. Derfor ser hun kravlenissen som en del af den danske jul mange år fremover:
”Det er en genre, der har genopfundet sig selv flere gange, både som reklamekravlenisser for firmaer, temakravlenisser for tv-kalendere og senest satiriske politikerkravlenisser. Kravlenissen lever stadig af den nostalgi og hygge, der er omkring julen, og det kan den blive ved med i nye former.”
Susanna Hartmann har gennem årene tegnet mange forskellige slags kravlenisser. Nogle med lange, tynde arme, nogle udformet som trolde, nogle som klassiske julemænd og andre som ”Nissebanden” fra tv-julekalenderen. Men der er nogle, hun selv særligt godt kan lide:
”Jeg går ofte tilbage til hvad den danske nisse er. Til almuens overtro om gårdboen, som er på gården hele året rundt. Det er ikke bare en hyggelig nisse, der kommer frem til jul. Det er et lille væsen med personlighed og humor, men som også kan være drilsk og fræk. Almuenissen bygger på den danske kulturhistorie og bor i et miljø, der er genkendeligt for os. På den måde får nisserne en autentisk historie. Så de bor i sprækken mellem virkelighed og fantasi”.