Bushcraft tager det moderne menneske tilbage til rødderne

Flere tilegner sig viden og færdigheder til at kunne klare sig i naturen med begrænsede midler. En af dem er Jesper Hede, der tilbringer de fleste weekender i skandinaviske skove for at koble af fra hverdagens travlhed

41-årige Jesper Hede lejer 10 hektar i Jyderup Skov på Vestsjælland, hvor han blandt andet holder kurser om bushcraft for både tidligere soldater og børnefamilier.
41-årige Jesper Hede lejer 10 hektar i Jyderup Skov på Vestsjælland, hvor han blandt andet holder kurser om bushcraft for både tidligere soldater og børnefamilier. . Foto: Jens Welding Øllgaard.

Røgen fra bålet trækker ud i toppen af den kegleformede tipi. Indenfor hviler 41-årige Jesper Hede knæene på et stykke rensdyrpels, mens han med sin hjemmesnittede træske rører rundt i gryden med de nyslagtede fasaner.

Tipien ligger i Jyderup Skov på Vestsjælland, og det er her, at Jesper Hede afholder kurser i bushcraft. Bushcraft handler om at klare sig i naturen og tilegne sig viden og færdigheder, som muliggør dette – en slags primitivt friluftsliv.

”Bushcraft betyder egentlig bare vildmarksfærdigheder. Det bliver tit sammenlignet med overlevelsesture, hvor man virkelig skal ud og nærmest kæmpe for livet. Mange af teknikkerne er de samme, men her det ikke meningen, at man skal sulte eller lide. Det hele er lidt primitivt, men man må gerne hygge sig samtidig,” siger Jesper Hede.

Både Jesper Hede og vennen Jens Nybro har overnattet i skoven efter at have brugt det meste af aftenen i går på at bygge bålkroge og lave ildbor-sæt forud for et kommende kursus-arrangement. I dag er en anden af kammeraterne fra bushcraft-miljøet, Morten Roskilde Rasmussen, stødt til. Alle er iklædt klassisk ”outdoor”-tøj i grønbrune nuancer, og det svenske friluftsmærke Fjällräven er stærkt repræsenteret.

Selvom bushcraft kan dække over alt fra vandre- og kanoture til jagt og fiskeri, praktiserer de tre venner det på nogenlunde samme måde. De fleste ture er til forskellige skovområder i Skandinavien, de er af et par dages varighed og næsten altid med et bestemt formål.

”Vi har oftest et projekt for øje, når vi tager af sted. Det kunne for eksempel være at afprøve en ny færdighed, som vi har trænet. Hvis man ikke har en agenda, kommer man nemt til bare at se indianer-tv,” siger Jesper Hede og peger på bålet i midten af tipien.

Konsekvensen af denne slags projekter er, at det ofte er nødvendigt at medbringe en række værktøjer, men det står af den grund ikke i kontrast til at udleve det primitive friluftsliv, mener Jesper Hede.

”Nogle fravælger soveposen og liggeunderlaget til fordel for et uldtæppe og en bunke blade. Man kan næsten få indtrykket, at de tager ud i skoven for at få den slags oplevelser, der giver hold i ryggen. Men for os er målet ikke at ligge i sølet og have det elendigt,” siger han.

Foto: Jens Welding Øllgaard

Jesper Hedes interesse for bushcraft begyndte længe før, han overhovedet kendte til begrebet. Allerede i 12-13 års-alderen tog han på flere vandreture i Norge og Sverige med en fjeldvandregruppe, men det stod hurtigt klart, at naturen havde potentiale til at danne ramme om meget mere end blot gåture. Med undtagelse af de senere teenageår og årene som småbørnsforælder er Jesper Hedes interesse for bushcraft kun vokset, og for en lille håndfuld år siden opsagde han sit job som vagt og startede sin egen virksomhed, hvor han udbyder kurser og sælger bushcraftudstyr.

Selvom bushcraft er blevet et arbejde for Jesper Hede, fungerer det stadig som et frirum og en kontrast til en travl dagligdag.

”Vi får så mange input i vores hverdag – beskeder og notifikationer, som hele tiden popper op på telefonen. Herude er det eneste, vi skal tænke på, at vi har et tørt sted at sove, og hvad vi skal spise til aftensmad,” siger Jesper Hede.

”På den måde kommer vi tilbage til rødderne og de basale menneskelige behov, hvor man skærer alt unødvendigt fra. Jeg tror på, at det er nødvendigt indimellem at koble hjernen helt fra, og selvom vi måske har hugget brænde og haft gang i en masse projekter, så bliver man alligevel mentalt genopladet,” siger Jesper Hede, inden vennen Jens Nybro tager over.

”Jeg var ansat i detailbranchen før, hvor jeg arbejdede fra tidlig morgen til sen aften hver eneste dag, og jeg følte, at jeg måtte gøre et eller andet, hvis jeg ikke skulle gå ned med stress. At komme ud i skoven gav en særlig ro, som fungerede som en slags medicin. Det har så bare hængt ved, fordi det både er hyggeligt og ufordrende, og nu er det nogle gange min kone, der smider mig i skoven, fordi hun føler, at hun får en mere rolig og overskudsagtig mand hjem igen,” siger Jens Nybro.

At flygte fra hverdagens stress og jag er den primære grund til, at folk deltager i et af Jesper Hedes kurser, og der er folk i alle aldre. Så hvis man har en formodning om, at bushcraft kun er for yngre mænd, der tager i skoven for at udleve deres indre vildmand, tager man fejl.

”Det er alt fra den unge hippie-type, der stort set bor i telt i forvejen, til Hr. og Fru Danmark. På et tidspunkt havde vi en 65-årig mand med til Sverige på en barsk og primitiv weekendtur, hvor man kun måtte medbringe et begrænset antal ting. Andre gange kan folk tage børn med, og så skruer vi lidt op for komforten,” siger Jesper Hede.

Men at det primitive friluftsliv tiltrækker både ældre og familier, er ikke ensbetydende med, at det ikke er udfordrende. Det kan godt komme bag på nogle, hvor hårdt det kan være, og på vejen hjem i bil efter en weekendtur er det ikke unormalt, at personen bag rattet er den eneste vågne, fortæller Jesper Hede.

For hvis du ikke er i stand til at finde tørt brænde, får du ikke lavet bål, og så er man tvunget til at rende rundt i vådt tøj og spise kold mad. Regningen kommer hurtigt herude i naturen, er de tre venner enige om. For dem er målet med bushcraft derfor at tilegne sig flere færdigheder, så de bliver bedre og bedre til at klare sig i naturen.

”Men vi når alligevel ikke altid at øve os på alt det, som vi havde i tankerne, for der skal også hygges. Det er en vigtig del af det,” siger Jesper Hede.