Tv-vært Søren Vester: Middagssøvn har sparet mig mange psykologregninger

I går aftes kunne tv-vært og designer Søren Vester byde seerne velkommen til sit nye haveprogram ”Søren Vesters Have” på DR1. I weekenden elsker den 42-årige midtjyde at feste og tage en på øjet

Når 42-årige Søren Vester skal slappe af, laver han noget fysisk som at rette sine 800 meter græskant i haven i Thise på halvøen Salling i Midtjylland. Foto: Andreas Houman

Jeg mærker, det er weekend fredag klokken 17, for så er der drinks. Min kone, Dorthe, og jeg sætter os med en gin og tonic, og så har vi lige en halv time, hvor vi evaluerer, hvad der er sket i ugen, og hvad der skal ske i weekenden. Jeg mærker også, det er weekend, når jeg kan sove længe dagen efter. Lørdag starter jeg med at vande planter ude i drivhuset med en kop morgenkaffe, og så har drengene og Dorthe som regel lavet morgenmad. I hverdagen skal jeg ikke have for mange valg, så dér står den normalt på havregryn, men på de lange hyggemorgener i weekenden er der røræg og ristet rugbrød. Weekend er for mig, når man kan mærke, man ikke skal noget, og der ikke er nogen bagkant på det, jeg laver.

Da jeg var barn, levede mine bedsteforældre endnu, og jeg var meget sammen med dem i weekenden. For mine konfirmationspenge købte jeg en ko, halv limousine og halv rød dansk malkeko, som jeg passede sammen med min bedstefar, og hver lørdag cyklede jeg de ni kilometer, der var hen til dem. Klokken 12 skulle min bedstefar høre Radioavisen, og så var der ingen, der måtte sige noget. Der skulle være andægtig ro. Min bedstemor bagte altid pandekager, og så fik man sin middagssøvn. Den får jeg så vidt muligt stadig hver dag. Selv når jeg er af sted med ”I hus til halsen” (program på DR 1, red.), har jeg lige et kvarter i campingvognen, hvor de andre lader mig ligge. Min bedstefar sagde, ”du bliver klogere af at få en middagssøvn, og det har du brug for”. Jeg tror, det har sparet mig for mange psykologregninger, det med at kunne stemple ud i stedet for at holde sig kørende. Mange jagter rundt efter den evige lykke, men jeg prøver bare at holde min krop og mit hoved i ro. Så middagssøvnen har jeg fortsat, men pandekagerne er jeg altså blevet nødt til at skære lidt ned på.

Jeg er vokset op med, at der altid skete noget i weekenderne, og ofte var det sammen med mine forældres venner. Vi var fem familier, der altid hang sammen. Så kørte vi til æ hav og badede en hel dag, og så købte vi fisk og krabbekløer med hjem og spiste det sammen i haven. Jeg elskede de weekender, hvor man var en hel flok af sted. Man kartede ikke land og rige rundt, man var bare sammen. Jeg husker det, som om der altid var folk i vores hjem. Der har altid været åben dør for alle – man kunne bare gå ind.

Når jeg skal slappe af, går jeg ude i haven. Jeg elsker at lave noget fysisk med min krop, grave eller luge eller slå græs, så det, jeg laver, har en funktion. Det allervigtigste, når jeg skal slappe af, er, at mine skærme er slukket. Jeg elsker også at gå, særligt i selskab med gode venner. Der er noget godt over den der gentagende monotone bevægelse. Jeg har lige gået 100 kilometer på under 24 timer. Turen hed The Lonely Wolf Walk. Turen begyndte i Glyngøre-hallen og endte i Glyngøre-hallen og nåede Salling rundt i mellemtiden. Det passede lige: Det tog 23 timer og 50 minutter.

Søndag er hviledag. Søndag bliver meget brugt til at lade op til ugen. Hvor der tit kan være meget tryk på fredag og lørdag, så er søndag mere en hviledag. Det er også dagen for god mad. Vi holder tit søndagsmiddag, hvor vi samler min familie og svigerfamilien og spiser sammen.

Skal jeg ud af huset, er det for at se venner. Jeg elsker fester, og der er simpelthen for få af dem – især her under corona. Jeg glæder mig til, at de kommer tilbage. Jeg er kommet i den alder, hvor jeg er begyndt at nynne, når jeg planter tomater. Tiden går, så man skal huske at nyde turen, mens tid er, og der skal der altså bare noget mere fest til.

Inden jeg går i seng, skal jeg tisse af, så jeg kan sove længe. Min verden er ret simpel, og hvis jeg bare husker at tisse af, så er det godt nok.