Prøv avisen

Unikasmykker skabt fra bunden

Frederik Hollegaard er uddannet guldsmed og laver smykker i sin fritid. Sølvet smeltes inden det hældes i formen. /ritzau/Carsten Bundgaard Foto: Carsten Bundgaard

I kælderen i sit hus i Odense sidder Frederik Hollegaard og laver smykker af guld og sølv. Han ser det som et kunstnerisk håndværk, hvor den tekniske kunnen naturligvis er udgangspunktet for det smukke smykke

”Far, må jeg godt prøve at file?”.

Femårige Helene Pontoppidan Hollegaard har fået lov at komme med sin far ned i hans smykkeværksted, og det er ikke svært at forstå, at de små fingre har lyst til at prøve at røre ved alle de store og små redskaber, som kælderrummet gemmer på.

Det er her, under parcelhuset i udkanten af Odense, at Frederik Hollegaard lister ned, når han skal have afløb for sin kreative åre. Han er uddannet guldsmed, men arbejder ikke som sådan på fuld tid. Han insisterer på at lave sine egne ting og har en forkærlighed for at skabe unika-smykker, og så er det svært at have det som fuldtidsbeskæftigelse, idet det er særdeles omkostningsfuldt at drive en fysisk butik. Men den fynske guldsmed er ikke i tvivl om, hvorfor han valgt faget.

”Jeg elsker processen, hvor jeg sidder sammen med en kunde og udvikler på en idé. Jeg kan godt lide, hvis man kan få noget symbolik ind i smykket, og så elsker jeg selvfølgelig også, når smykket er færdigt, og kunden har fået det, vedkommende drømte om,” siger Frederik Hollegaard.

Det er en langsommelig proces at skabe et smykke helt fra bunden uden at bruge de fordele, der er ved masseproduktion, hvor man for eksempel kan støbe samme model i mange eksemplarer på en gang.

”Omvendt bliver det mere unika, når man har stået med kun det ene smykke, og den tanke kan jeg godt lide,” siger Frederik Hollegaard.

Han finder en pose rustrødt sand frem, som han putter i en todelt form, og han bruger lang tid på at sikre sig, at sandet er banket helt fladt og hænger sammen. Så presser han skabelonen af en ørering ned i sandet, så den ene halvdel er under sand, den anden halvdel over. Der kommer talkum på, som gør, at formen lettere kan skilles ad senere, uden at sandet river sig løs. Derefter ”graver” han en tragtformet sti ind – et såkaldt indløb – hvor det flydende sølv skal hældes ned igennem, når det er blevet smeltet.

Efter han har lagt de to forme sammen og har fjernet modellen af øreringen, der lå imellem de to halvdele, så der nu dannes en skabelon i sandet, er Frederik Hollegaard klar til at smelte små sølvstykker, som han drysser ud af en lille pose.

”Det, jeg her bruger, er støbesølv. Det er sølv af en højere holdighed end for eksempel sterlingsølv – det vil sige, at det indeholder mere sølv i legeringen,” fortæller han undervejs.

Da sølvet er blevet flydende, hælder Frederik Hollegaard det ned i skabelonen, men der er stadig ingen garanti for, at han til slut vil stå med et fint smykke i hånden.

”Det kan sagtens gå galt undervejs, og så må man lave om. For eksempel kan det ske, at noget af sandet har revet sig løs og er røget ind i hulrummet, hvor smykket skal dannes,” fortæller han.

Heldigvis lykkes det i dag at få skabt en fin, lille ørering i sølv i første omgang. Efter den er vasket af i syre og vand, begynder filingsarbejdet, hvor det blandt andet skal besluttes, hvordan smykkets overflade skal se ud.

”Selv kan jeg godt lide, at smykkerne har et lidt råt udseende og har noget kant. Men det er sådan, at når du får et matteret sølvsmykke eller et smykke med en grov overflade, må du regne med, at det efterhånden bliver mere og mere blankt og udglattet, mens et blankt smykke omvendt vil blive mere og mere mat med tiden. Hvis man vil beholde den originale stil, skal man en gang imellem få bearbejdet overfladen med den teknik, der måtte være blevet brugt,” siger han og kalder sin egen stil for rå, men feminin.

Frederik Hollegaard har tidligere været ansat hos en guldsmed. Men det føltes ikke rigtigt for ham at skulle lave og reparere andre guldsmedes smykker. Han lægger stor vægt på ansigt til ansigt-mødet med sine kunder og føler, at han ad den vej kan lave mere personlige smykker. Alternativt kan det gøres over mail eller telefon.

Det sker af og til, at folk kommer, fordi de gerne vil have smeltet et gammelt smykke om og have lavet et nyt, og det gør Frederik Hollegaard gerne, selvom det til tider kan være en udfordring.

Der vil nemlig i forbindelse med en omsmeltning være nogle forholdsregler og retningslinjer omkring stempling og omkring supplering af lidt nyt guld af højere karat, der er nødvendige for at sikre en korrekt holdbarhed i det nye smykke. Under omsmeltningen af gamle smykker vil de som udgangspunkt falde en smule i karat, så derfor tilsættes der lidt guld af højere karat. Vil man sikre sig en korrekt stempling, kan man mod betaling få testet guldet hos ædelmetalkontrollen.

Sin inspiration finder Frederik Hollegaard i naturen. Blade, grene og blomster er tit med til at sætte tankerne i gang. Lige nu er han ved at udvikle nogle armbånd, hvor han vil bruge skind fra pytonslanger til selve armkæden, mens vedhængene skal være af sølv eller guld, alt efter hvad kunderne ønsker. Undervejs bruger han mange teknikker og har adskillige værktøjer i gang. Men for ham er fremstillingen af smykker først og fremmest kunst.

”Jeg ved godt, at nogle vil sige, at det er rent håndværk og teknik, men der er jeg nok lidt mere af kunstnerisk natur. Jeg laver heller ikke helt klassiske smykker, men vælger at give mig selv lidt mere kunstnerisk frihed – dog med dyb respekt for teknikkerne,” siger Frederik Hollegaard, der udstiller sine smykker på både hjemmeside og sociale medier under navnet Jewellery by Hollegaard.

Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
Se Frederik Hollegaard lave smykker i sit værksted