Ved efterårsjævndøgn må vi ud i lyset for at imødegå træthed

På mandag indledes vinterhalvåret, hvilket for mange betyder mindre energi og dårligere humør. Vores forhold til mørket har både en neurobiologisk og en historisk forklaring, men det dårlige humør kan imødegås med lys

 Vi nærmer os efterårsjævndøgn, og det næste halve år gælder det om at begive sig ud, mens det er lyst for at holde humør og energi oppe. –
Vi nærmer os efterårsjævndøgn, og det næste halve år gælder det om at begive sig ud, mens det er lyst for at holde humør og energi oppe. – . Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Mandag den 23. september klokken 09.50 vil solen stå præcis lodret over ækvator. Jordens akse vil være vinkelret på solens stråler, som vil bade halvdelen af kloden i lys og efterlade den anden halvdel i mørke. Fænomenet, som vi i Danmark kalder efterårsjævndøgn, er en årstidsmarkør og en vinterbebuder. Fra på mandag vil der nemlig være flere mørke end lyse timer i døgnet, og det kan påvirke os på flere måder, forklarer Gitte Moos Knudsen, professor ved Københavns Universitet og leder af Rigshospitalets neurobiologiske forskningsenhed.

”Dagslyset påvirker nethindens særlige fotoreceptorer, og derfra sendes der besked rundt i hjernen, herunder til hjernens ur, om at det er nu, det er dag, og man skal være vågen. Hele kroppens biologi indretter sig efter døgnrytmen. En del mennesker påvirkes af manglen på dagslys og udvikler enten ’winter blues’ eller depression,” siger Gitte Moos Knudsen, der blandt andet forsker i mørkets påvirkning af psykyen.

Når dagslyset går gennem øjet til nethinden, stimuleres produktionen af signalstoffet serotonin, som har betydning for vores humør. Groft sagt er serotonin beskeden om, at vi skal være vågne. Modsat forårsager mørke, at hjernen udskiller melatonin, som gør os trætte.

Begge stoffer er nødvendige for vores døgnrytme, men i vinterhalvårets mange mørke timer får hjernen så at sige ikke besked om, at vi skal være vågne. Den ”winter blues”, det kan fremkalde, kommer blandt andet til udtryk ved nedtrykthed, manglende energi, stort søvnbehov og øget behov for kulhydrater i form af søde sager.

I mere udtrykt grad kan det dog udmønte sig som en regulær vinterdepression, forklarer Gitte Moos Knudsen. For at få diagnosen skal man dels opfylde kriterierne for at have en depression, dels have haft det gentagne gange i relation til årstiden. Mange oplever ud over træthed og nedtrykthed også rastløshed, søvn- eller koncentrationsbesvær, ændret appetit eller lav selvtillid.

Vores hjerne er, forenklet sagt, indrettet til, at vi skal være vågne i dagslyset og sove i mørket, og sådan levede vi da også oprindeligt, forklarer Henrik Høgh-Olesen, der er psykologiprofessor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i biologisk psykologi og evolutionspsykologi.

”Oprindeligt var vores liv begrænset til de lyse timer. Vi kan ikke se i mørket, og i udgangspunktet kunne vi ikke gøre andet end at putte os og vente på lyset. Samtidig var mørket for os som byttedyr forbundet med fare,” siger Henrik Høgh-Olesen.

Men vores forhold til mørket ændrede sig radikalt, da de tidlige mennesker begyndte at kontrollere ilden for at stege og koge mad, forklarer Henrik Høgh-Olesen. Med ilden fik vi nemlig meget mere tid til rådighed i døgnet, fordi vi i bålets skær kunne fortælle historier, lave redskaber og kunst. Ilden udvidede vores tid i lyset, som instinktivt opfattes som sikkert, mens mørket fortsat forbindes med usikkerhed og farer. Og dette urgamle forhold til mørket sidder stadig i os, forklarer Henrik Høgh-Olesen.

I vinterhalvåret har vi derfor en tendens til at søge mere indenfor, hvor vi kan føle os sikre i det kunstige lys, ligesom vi engang gjorde det omkring bålet. Men den slags lys er ikke tilstrækkelig til at modvirke den psykiske mørkepåvirkning, forklarer Gitte Moos Knudsen.

”Almindeligt elektrisk lys indeholder ikke nok af de blå bølgelængder, som man finder i dagslys, og derfor gælder det om at opholde sig mest muligt udendørs, hvis man har tendens til at udvikle ’winter blues’ eller vinterdepressioner,” forklarer Gitte Moos Knudsen.

Når vi på mandag går mod de mørke tider, er der altså god grund til at søge udenfor – og særligt når man bor på vores breddegrader. Den geografiske placering har nemlig også betydning for, hvor stor mørkepåvirkningen kan være.

”Jo nærmere man bor nord- eller sydpolen, desto mindre dagslys får man om vinteren,” siger Gitte Moos Knudsen.