Jeg mærker, det er weekend, når der skal ske noget, der ikke er hverdag. Jeg har to slags weekender; dem, hvor jeg har fri, og dem, hvor jeg skal arbejde. Begge kan noget særligt, men i mine friweekender er der en forventningens glæde i maven, når jeg tænker på, at jeg snart kan gå på weekend og kan se frem til noget sjovt. Jeg sørger for, at der skal ske noget skægt i alle weekender.
Jeg er ikke som sådan dårlig til at holde helt fri, men jeg er altid parat til at arbejde ved at have min telefon på mig, tage den, hvis den ringer, og svare på emails. Det driver min mand Tomas til vanvid, for han har selv behov for at lægge alt det væk, når han har fri, men jeg elsker mit arbejde og at være i kontakt med omverdenen via sociale medier for eksempel. P
å den måde er mine arbejdsweekender også noget særligt, fordi jeg laver noget, jeg elsker. Det at sidde i et kontrolrum og sende tv til mange tusinde mennesker giver en utrolig glæde, som jeg også forbinder med weekender, fordi det ofte er i weekenden, DR sender store shows.
Jeg vil gerne vågne udhvilet. Jeg kæmper lidt med et tankemylder, når jeg skal falde i søvn. For tiden er det i forhold til Melodi Grand Prix; har vi nu gjort det rigtigt, hvad hvis den eller den sang vinder, kan danskerne lide det? Nogle gange ville det være rart med en knap, hvor man kunne lukke hjernen ned og sove. Jeg sover bedst, når vi er i vores sommerhus i Rågeleje. Der er helt stille. Vi bor på Vesterbro i København, hvor der altid er en summen, og selvom jeg holder meget af at høre skraldemændene rasle rundt om morgenen og børnene, der skal i skole, er det virkelig dejligt at vågne til fuldstændig stilhed.
I en weekend vil jeg have tid til avisen. Jeg ved ikke noget bedre end at vågne søndag morgen og gå ud og lave æg og kaffe og have tid til at kigge alle boligannoncer igennem. Vi har været ved at flytte de seneste 15 år, så vi flytter så at sige hver søndag morgen. Så kigger vi på huse og snakker om, hvordan det ville være at bo der, og nogle gange tager vi til åbent hus. Men vi går altid derfra med tanken om, at vores egen lejlighed er bedst.
Jeg vil gerne have klaret alt det praktiske inden weekenden. Jeg kan først slappe helt af, når jeg ved, at alle pligter er væk. Det er en luksus ikke at skulle vaske tøj, gøre rent eller købe ind, når jeg har fri.
Skal jeg holde et middagsselskab, kigger jeg typisk i take away-håndbogen. Vi holder alt for få middagsselskaber, men når vi gør det, gider jeg ikke stå hele dagen og lave mad. Jeg vil ikke stresse over, om kartoflerne nu er kogt nok, jeg vil hellere bruge tiden sammen med mine gæster. Vi har en vennegruppe på 10-12 venner, som vi altid ses med, og jeg har det bedst med, at vi bare kan komme, som vi er, og snakke. Jeg orker ikke udklædningsfester, der er ikke noget værre end at stå og skulle være en giraf eller til Grease-fest. Det er 100 gange sjovere at komme som sig selv og byde ind med det, man nu har lyst til.
På en søndag tager vi tit på museum. Min mand er kunstner, så vi tager ofte til Louisiana eller Statens Museum for Kunst. Det gode ved Tomas er, at han er hurtig. Det er hurtigt ind og ud og så ned i caféen og have kaffe. Jeg kan godt lide at se på kunst, men jeg kan ikke bruge 100 år på at dvæle ved et værk. Vi flyver igennem et kunstmuseum!
Skal jeg ud af huset, skal jeg altid bruge mindst en halv time på at lede efter tre ting: Nøgler, mobiltelefon og pung. Det er altid væk. Og det er vitterligt hver gang.
Inden jeg går i seng, tjekker jeg kalenderen for den kommende uge. Det er et bevidst trick at kigge på, hvad jeg glæder mig til, for jo flere positive tanker, jeg kan have i hovedet, jo gladere et menneske bliver jeg. Jeg planlægger ikke vildt mange ting, men jeg elsker at falde i søvn, mens jeg tænker på de gode ting, jeg skal dagen efter.