Prøv avisen

Vi vinterbader som aldrig før – og måske bør flere hoppe i havet

Når så mange vinterbadere siger, at de får øget fysisk og psykisk velvære af at bade om vinteren, er det udtryk for, at krop og psyke hænger tæt sammen. Det er Susanna Søberg, der netop har udgivet en bog om vinterbadning, ”Hop i havet”, ikke i tvivl om. – Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix.

Vinterbadning har for alvor fået fat i danskerne i 10’erne. Det hænger sammen med vores trang til at ”komme tilbage til naturen”, siger ekspert, der forsker i, om vinterbadning kan være direkte sundhedsfremmende

Den kolde vind, der får badekåben til at blafre let i vinden. Det fugtige sand, der presser sig op mellem tæerne. Og udsigten til det mørke vinterhav, der bare venter på at blive indtaget.

For mange af landets vinterbadere er ovenstående scenarie præcis det, der får dem til netop nu at trodse årstidens lave temperaturer og drage mod havet for at give kroppen et planlagt kuldechok. Og der bliver tilsyneladende flere og flere, som får smag for det kolde gys. I 2009 var der således ifølge Vinterbaderforeninger i Danmark, der organiserer landets foreninger, i alt 17 vinterbadelaug i Danmark, mens den seneste opgørelse fra 2019 viser, at der i dag er 136 af slagsen.

Susanna Søberg er ph.d.-studerende på Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og har også netop udgivet bogen ”Hop i havet” om vinterbadning. Med gode råd, interviews og historier fra sin forskning giver hun et indblik i, hvad vinterbadning er, og på hvilken måde det påvirker vores helbred. I hendes optik er vinterbadning et tidstypisk fænomen.

”Det har boomet her de seneste 10 år. Det har dels noget at gøre med et øget fokus på sundhed, og dels er det en modpol til en teknificereret hverdag, hvor alt går så stærkt. Det betyder, at vi er udsat for et overload af teknologiske forstyrrelser, som vi har svært ved at sige fra over for. Hjernen og kroppen kalder på at mærke os selv og søge indad. Ved at komme tilbage til naturen, hvor alting går lidt i slowmotion, giver det rammerne til at finde en indre ro. Ro og overskud er, hvad mange af de vinterbadere, jeg har talt med, giver udtryk for, at vinterbadning giver dem,” siger hun.

Susanna Søberg er ikke i tvivl om, at det er et udtryk for, at krop og psyke hænger tæt sammen, når så mange vinterbadere siger, at de får øget fysisk og psykisk velvære af at bade om vinteren. Det har hun erfaret igennem interviews med vinterbadere i forbindelse med sin bog, men også i de forsøg, hun har foretaget i forhold til vinterbadning og sundhedseffekt på Center for Aktiv Sundhed.

”I et af mine forsøg skulle mine forsøgspersoner, der alle var nye vinterbadere, komme tilbage efter fire måneders vinterbadning og have foretaget forskellige målinger. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, hvor meget mere mentalt overskud, de udtrykker at have fået af at vinterbade – både til sig selv og andre,” siger hun.

Men forsøgene, som Susanna Søberg har foretaget, og hvis resultater hun netop nu sidder og analyserer, handler i første omgang ikke om mentalt velvære, men derimod om de fysiske gevinster, der eventuelt måtte være ved at vinterbade.

Helt konkret undersøger Susanna Søberg, om vinterbadere har mere brunt fedtvæv i kroppen end mennesker, der ikke vinterbader. Brunt fedt er et fedtdepot i kroppen, som særligt findes ved hals- og kravebenet og ned langs rygsøjlen. Det er fedt, som er godt for kroppen modsat hvidt fedtvæv, og som man gerne skal have så meget som muligt af i kroppen, fordi det øger vores forbrænding, når det aktiveres.

Det specielle ved brunt fedt er, at det forbrænder energi ved kulde. Når et menneske fryser, er der således receptorer i huden, der sender besked til hjernen om, at det fryser, og så vil fedtet sætte en opvarmning i gang.

”Så snart en vinterbader rammer vandet, vil det brune fedt bruge fedt og sukker fra blodbanen som brændsel til opvarmningen af kroppen. Det er blandt andet den varmemekanisme, der sætter i gang med det samme, du hopper i havet for at opretholde din kernetemperatur. Når den mekanisme ikke er tilstrækkelig, vil musklerne hjælpe med en opvarmning ved at starte rystelser. Så er det tid til at komme op af vandet.”

”Vi ved endnu ikke, om vinterbadere har højere forbrænding eller mere brunt fedt end andre. Men hvis det viser sig at være tilfældet, er det rigtig interessant, hvad kuldeterapi og brunt fedt kan gøre ved vores sundhed. Så kan det jo være, at flere skal til at vinterbade for at få mere brunt fedt,” siger Susanna Søberg og fortæller, at de første resultater af forsøgene vil kunne offentliggøres næste år.

Det er ofte blevet diskuteret, hvorvidt man kan sige, at vinterbadning er direkte godt for helbredet, også på den lange bane. Svaret er ikke entydigt, fortæller Susanna Søberg.

”Der er en del forskning, som jeg har med i min bog, der siger, at vinterbadning er sundt – men på den korte bane. Det, vi ikke ved noget om, er, hvorvidt det også er sundt på den lange bane – om det faktisk kan forlænge levetiden. Her mangler der studier hen over 20 til 30 år, hvor man følger en stor gruppe vinterbadere, før vi ved det,” siger hun.

For rigtig mange hører vinterbadning og en tur i en opvarmet sauna tæt sammen. Og det kan meget vel være præcis det abrupte skift i temperatur, der kan vise sig at være sundt for kroppen.

”Når du går i det kolde vand, strømmer blodet ind til kroppens midte for at holde de vitale organer varme. I det øjeblik du går ind i saunaen, sker det modsatte. Blodet løber tilbage og helt ud i huden. Den effekt, hvor blodet skiftevis løber fra og til, gør, at du hele tiden opbygger nye små blodkar. Og i nogle studier kan vi se, at immunforsvaret faktisk forbedres af vinterbadning. Et forbedret immunforsvar har en god effekt på at fjerne betændelse i kroppen som for eksempel leddegigt og åreforkalkning, som også er en slags betændelser,” forklarer Susanna Søberg.

Derimod er der ikke meget, der tyder på, at vinterbadning skulle være farligt, så længe det er noget, man gør frivilligt. For selvom nogle vil hævde, at de giver kroppen et chok, når de hopper i det kolde vand, er det et chok, kroppen er forberedt på – modsat hvis man uventet falder i vandet.

”Der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være farligt at vinterbade, hvis man i øvrigt er sund og rask. Men man skal lade være at stikke hovedet under vand, da det kolde vand giver lavere blodtilstrømning til hjernen, og man kan risikere at besvime. Netop derfor skal man heller aldrig bade alene. Og er man hjertepatient, er det altid en god idé at gå til lægen og få hendes ord for, at man kan vinterbade,” siger Susanna Søberg.