Jens Oddershede: I weekenden forsøger jeg at sige fra og lade op

Weekenden er alt det, resten af ugen ikke er: fredelig og fuld af nærvær, siger tidligere rektor på Syddansk Universitet og nuværende formand for Reformationsjubilæet, Jens Oddershede

72-årige Jens Nørgaard Oddershede er dr.scient. i kemi og var fra 2001 til 2014 rektor for Syddansk Universitet. I dag er han blandt meget andet formand for Reformations­jubilæet og har derfor fortsat en meget travl hverdag. Det gør glæden over weekenden så meget desto større.
72-årige Jens Nørgaard Oddershede er dr.scient. i kemi og var fra 2001 til 2014 rektor for Syddansk Universitet. I dag er han blandt meget andet formand for Reformations­jubilæet og har derfor fortsat en meget travl hverdag. Det gør glæden over weekenden så meget desto større. . Foto: Peter Hove Olesen/ritzau.

Jeg mærker, det er weekend, når alle, jeg er i kontakt med, begynder at sige eller skrive ”god weekend”. Ofte allerede fra morgenstunden om fredagen. Det er en skøn tradition i Danmark, for det viser, hvor stor glæde der er forbundet med overgangen til weekenden.

Og jeg mærker den også selv lige så stærkt som altid, selvom jeg ret beset er gået på pension. Det er en fantastisk, næsten overstadig følelse af, at nu er jeg helt mig selv. At nu kan jeg gøre, hvad jeg vil.

Derhjemme forkæler vi os altid særlig meget med god mad og vin fredag aften. Der går vi meget sjældent ud, men tager os god tid og får rundet ugen godt af. Jeg har altid haft et travlt arbejdsliv, hvor aftenerne ofte også bliver taget i brug, men fredag aften er hellig. Der puster jeg ud og evaluerer. Indimellem tager vi til koncert med Odense Symfoniorkester, men oftest er vi hjemme og hører musik eller ser fjernsyn. Det er stort set det eneste tidspunkt, jeg ser fjernsyn.

Jeg vil gerne vågne stille og roligt og tage til bageren efter morgenbrød. Det er blevet min opgave, både lørdag og søndag. Særligt om lørdagen bliver morgenmaden suppleret med læsning af Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten. Det kan godt tage en time til halvanden. Jeg nyder de stille morgener med min hustru, hvor vi ikke siger så meget, vi læser bare, og så løser jeg altid den sværeste sudoku, jeg kan finde.

I en weekend vil jeg først og fremmest gerne gøre de ting, jeg ikke når i ugens løb. Binder en dør, eller virker en stikkontakt ikke, roder jeg med det, men jeg vil helst ud i haven. Jeg er opvokset på landet og ud af en lang bondeslægt, og måske derfor har jeg stor fornøjelse af at få ting til at gro. Vi har mange frugttræer og en stor køkkenhave, og jeg slapper fuldstændigt af med at hakke ukrudt. Nogle ser haven som et grønt monster, men jeg nyder at bruge min krop frem for hovedet i weekenden.

Lørdag har i mange år været en halv arbejdsdag for mig, og det er det ofte stadig. Her læser jeg de større ting igennem, som der ellers ikke er tid til. Som gammel håndboldspiller insisterer jeg dog ofte på også at finde tid til at se en håndboldkamp om eftermiddagen. Generelt er weekenden mest et frirum, hvor jeg forsøger at sige fra og bare lade op derhjemme. Det har været en prioritet gennem en lang og arbejdstung karriere og er formentlig en af årsagerne til, at jeg har kunnet blive ved så længe i så højt tempo.

På en søndag går jeg indimellem i kirke. Jeg er fast lytter af Morgenandagten på P2, så ofte får jeg min oplæsning fra Bibelen derfra. Det er en vigtig del af mit liv, men også en privat del – ligesom min politiske overbevisning. Når man som jeg har været en offentlig person så længe, tror jeg, det er vigtigt, at man ikke viser alle sider af sig selv frem. Desuden er min tro noget meget personligt.

Søndagen adskiller sig også fra resten af weekenden på den måde, at den er døren ind til næste uge, så jeg bruger typisk nogle timer på at forberede mig til mandag. Det er ikke noget, der ærgrer mig – jeg ærgrer mig i det hele taget næsten aldrig – det er bare sådan, mit liv har formet sig. Jeg voksede op med, at søndagen var den store hviledag, men jeg kan godt lide at være godt forberedt, og der er stadig fuld knald på mandag morgen, så søndagen føles som en halv arbejdsdag.

I den anden halvdel hører vi ofte klassisk musik, gerne en hel koncert eller opera. Vi er begge ret optaget af klassisk musik, så det er en dejlig tradition. Som noget ret nyt er vi også begyndt at se de gamle film, DR 2 sender om søndagen. Typisk en western eller en krigsfilm fra 1960’erne eller 1970’erne. Det er sådan en hyggelig måde at slutte weekenden af på.

Inden jeg går i seng, venter jeg på min hustru, eller hun venter på mig. Vi har været gift i 50 år nu, og det har været en fast tradition at gå i seng samtidig. Det er for os en meget intim del af livet, og derfor har vi ikke fjernsyn på soveværelset, og natbordet er ryddet for bøger. Vi vil gerne være nærværende i dagens sidste stund. Så ligger vi typisk og taler sammen og får afsluttet de ting, der måtte være uafsluttede. Det har formentlig gjort meget godt for vores ægteskab.