Prøv avisen

Åndsliv inden for murene

Illustration: Jonas Lautrop.

At flere indsatte vælger at meditere eller gå til gudstjenester, er et billede på den øgede interesse, der generelt er for åndelig fordybelse, mener præster

Når man sidder lukket inde på syv kvadratmeter i de fleste af døgnets timer, så kværner tanker og følelser rundt i hovedet. Og det er hårdt. Dertil kommer, at der generelt i samfundet er større åbenhed over for spiritualitet og meditation, mener præst i Danmarks største fængsel, Vestre Fængsel i København, Susanne Christiansen.

"Måske tænker de indsatte 'her er noget, der kan hjælpe mig', når de hører om stillegudstjenester og meditation. Der er kommet en accept af, at det er noget, man godt kan deltage i," siger Susanne Christiansen.

"Samtidig er man jo heller ikke længere i kirken forskrækket over meditation. Vi må gerne gøre noget, der giver os ro og måske skaber en forbindelse til dét rum i os, hvor Guds nærvær opleves."

I Vestre Fængsel er der både stillegudstjenester, kristen meditation, kristen studiekreds samt et kreativt tilbud til kvinder, der mødes og laver smykker på præstens kontor – og slutter af med sammen at lave en kropsafspænding guidet af meditativ musik.

"De indsatte udtrykker glæde over at deltage i tilbuddene og fortæller, at det betyder noget for dem. Det letter dem, at de kommer ud og får en pause fra alt det tunge, der foregår inde i cellen," siger Susanne Christiansen.

Når hun sidder og snakker med de indsatte, oplever hun en stor åbenhed over for bøn. Behovet for at henvende sig til en højere magt end én selv er påtrængende.

"Det er slet ikke usædvanligt, at den indsatte gerne vil have, at jeg beder en bøn eller lyser en velsignelse. Det sætter de pris på. Det er nok noget af det, der har overrasket mig mest herinde," siger hun.

Peter Walin, der er en anden af Vestre Fængsels fire præster, forklarer, at fængslet fra gammel tid har været tænkt som en slags refugium. Cellen og ideen omkring den har reminiscenser tilbage til klostervæsenet.

"Da man byggede fængslerne i slutningen af 1800-tallet, var grundideen, at man skulle ind i en celle, som i princippet var en munkecelle. Her skulle man nå til erkendelser og så gå ind i kirken og skrifte. Tanken med fængslet og cellen var, at man skulle gøre bod, føle anger og siden hen ud i et nyt liv. Præsten var en supervisor, der talte med fængselsinspektøren om, hvem der var klar til at komme ud.

Man kan godt se dét, at flere er interesserede i fordybelse og meditation, som lidt af en parallel til den tid," mener Peter Walin.

"Det ligger i tiden, at der er en religiøs og spirituel længsel. Og det er blevet mere legitimt for mange indsatte at følge den længsel. Oppe i fængselskirken har vi en lysglobe, hvor vi tænder lys for nyt håb og nyt mod. Folk tænder et lys for dem, der sidder i isolation, eller for dem, der er uden for murene – eller for hvem eller hvad, de nu finder behov for," siger Peter Walin.

Det havde vi ikke kunnet gøre for 10-15 år siden. Nu vælter det ind med indsatte, der vil derop at tænde lys. Der er også fuldt hus, når vi har nadver. Det er noget, folk går meget op i."

De indsatte, der søger fordybelsen, er dem, der på en eller anden måde er nået derud, hvor de ikke orker mere, forklarer Peter Wallin.

"Der er en lyst til og et ønske om at opleve noget andet. En erkendelse af, at tingene er kommet så langt ud, at det her går ikke mere – nu må jeg et andet sted hen. En del af dem er lidt ældre indsatte," vurderer Peter Walin.

Typisk fanger fra slutningen af 20'erne og opefter. De fleste har været igennem voldsomt turbulente ting.

Det er ikke folk, der nødvendigvis har stiftet bekendtskab med det kristne budskab før. Men i mødet med fængselspræsten kan der ske en åbning.

"Når vi har samtaler med de indsatte, sidder vi præster som de eneste i fængslet og har tavshedspligt. Det forhold er vigtigt, og vi får nogle intense samtaler om livet. Ofte åbner folk op, og der kommer nogle religiøse overvejelser ind over."

"Hvis det er naturligt, kan vi benytte lejligheden til at sige: Det lyder, som om du har brug for noget ro i din sjæl. Måske kunne du gå med til en stillegudstjeneste eller noget meditation?".

Det er dog svært for Peter Walin at afgøre, om de indsatte, der benytter fængselsopholdet til fordybelse, også får ændret deres liv på sigt.

"Nogle går nok videre med det uden for murene. Andre gemmer det bare i hjertet."

Blandt de indsatte er der også en øget interesse for kurser i meditation – kaldet Breathe SMART. Manden bag kurserne, Jakob Lund, mener blandt andet, at det skyldes en større accept af og kendskab til meditation i samfundet i almindelighed.

"De mennesker, der tager mine kurser, oplever en forandring, som det ikke er muligt bare at tænke sig til eller snakke sig til. De får en indre oplevelse af ro og af, at det er muligt at have fred med sig selv. På den måde bliver det attraktivt at være med sig selv. Det betyder, at de usunde vaner og kriminaliteten bliver mindre dragende, og så bliver man tiltrukket af det, der er rigtigt for én."

Efter 10 år med kurser i fængselssystemet har Jakob Lund haft cirka 3000 igennem sine kurser – og det gør naturligvis, at budskabet spreder sig. Både blandt folk, der sidder i fængsel, tidligere indsatte samt ex-misbrugere.

"De ser, at andre har fået det bedre. De møder deres venner, som de troede aldrig ville ændre sig, og ser en forandring. Og så er der også kommet en åbenhed fra fængselssystemets side. Da jeg begyndte for 10 år siden, ville fængslerne ikke engang mødes med mig for at høre, hvad jeg kunne tilbyde. Så gik jeg selv i gang og lavede kurser for tidligere indsatte. Resultaterne begyndte at rygtes, og så blev jeg inviteret ind."

Jakob Lund forklarer, at man slet ikke kan sætte mærkat på, hvilke fanger der vælger hans kurser.

"Det er alle. Lige fra folk, der har slået andre ihjel, til fanger, der sidder inde for økonomisk kriminalitet. Det er så individuelt. Det er mennesker, der ønsker en forandring. Eller de er blevet inspireret af at se, at andre profiterer af meditation," siger Jakob Lund, der nu har otte velbesøgte kurser årligt alene i Horserød Statsfængsel.

livogsjael@k.dk