Prøv avisen

Ægteskab med opvask

Mange danske par har ondt i samlivet, fremgår det af den Gallup-undersøgelse, Kristeligt Dagblad har fået foretaget. Det skyldes først og fremmest, at der stilles alt for høje forventninger til samlivet, og at der er for lidt sammenhæng mellem drøm og virkelighed

Da Anne Knudsen var nygift, skændtes hun med sin mand om opvask, støvsugning og vasketøj.

- Men så gik det op for mig, at det skænderi var endeløst. Det er jo op ad bakke at opdrage på en mand, og det gav et underligt forskudt forhold. Jeg har da også pisket rundt med støvsugeren, martret og med martyriet malet i ansigtet. Det bliver man sur og får rynker af, konstaterer chefredaktør på Weekendavisen, antropolog Anne Knudsen og fortsætter:

- Jeg har fået mine tre i dag voksne børn for min fornøjelses skyld og ikke for at få billig arbejdskraft. Det samme gælder min mand. Husarbejde er jo et praktisk og ikke et følelsesmæssigt problem, selv om kvinder kan være tilbøjelige til at mene, at når manden ikke gør rent, er det, fordi han ikke elsker hende. Jeg synes hellere, at de skulle se at få købt en opvaskemaskine og få en til at fjerne møget. Det handler om organisering og om at betale sig fra det. Og tag så at gå lidt i seng sammen i stedet for at skændes om rengøring.

Pjat eller ej, så er det stadig skænderier om de huslige pligter, der får flest danskere til at overveje skilsmisse. Det fremgår af den Gallup-undersøgelse, som Kristeligt Dagblad har fået foretaget om »Familieliv og samliv«. Næsten 50 procent af de adspurgte par siger, at de har ondt i samlivet. Hver fjerde siger samtidig, at han eller hun har overvejet at blive skilt, og at grunden især er skænderier. Og på listen over, hvad det så er parrene skændes om, topper spørgsmålet om fordeling af det huslige.

Det skyldes ifølge Anne Knudsen, at kvinder og mænd har forskellige prioriteringer af, hvor rent et hjem skal være. Og fordi det er et område, hvor man kan fyre sine øvrige aggressioner af.

- Kvinder bliver mere irriterede over rod og snavs end mænd. Mænd ser kun det, de kigger på, det er neurologisk betinget. Vi ser helheder - de fokuserer. Så når manden siger: Jeg synes ikke, her ser slemt ud - har hun længe overvejet at gå hjemmefra. Vi ved fra undersøgelser, at når unge mænd får børn, skruer de arbejdstiden op, og at mænd tjener de fleste penge. Kvinderne forventer samtidig, at manden laver nøjagtig lige så meget og samme slags husarbejde som hun: Lægge vasketøj sammen, tørre paneler af og tage opvasken. Men manden har mange andre arbejdsopgaver derhjemme. Han vasker bil, snedkererer, slår græs og tager sig af økonomi, selvangivelse og bankforbindelse, men det bliver ikke krediteret lige som husarbejde. Manden leger også med børnene. Det kalder hun for pasning, mens han morer sig. Der er sådan en følelsesøkonomi, der har udviklet sig i Danmark de seneste årtier, hvor det er blevet finere at tage sig af følelser end at tjene penge. Det bliver også opfattet som et ligestillingsproblem, men kun at søge ligestilling på hjemmefronten er urimeligt, siger Anne Knudsen.

Behov for kulturændring

Det kommer ikke bag på Mette Frederiksen, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, gift og mor til en pige på knapt et år, at skænderier om fordelingen af husarbejdet er en skilsmissefaktor.

- Mange lever et travlt liv, hvor det hjemlige arbejde bliver sur pligt. Flere af Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at kvinderne stadig laver mere af husarbejdet end mænd, også selv om de går lige så meget på arbejde. Det er hårdt. Derfor vil det være en fordel, hvis parterne fordeler de huslige pligter mellem sig, også sundhedsmæssigt, fordi flere og flere kvinder i dag dør af stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme. Man kan spørge om, hvorfor der stadig ikke er ligestilling på hjemmefronten. Vi er omgivet af mange vaner. Jeg mener, at der er behov for en kulturændring. Og at vi er ekstremt opmærksomme på, hvad vi opdrager vores børn til. Traditionelt hjælper piger jo mere med det huslige end drenge, siger Mette Frederiksen.

Hun mener også, at det er på tide, at opgaverne i hjemmet bliver diskuteret som et mere alvorligt tema.

- Almindelige børnefamilier bruger hver dag fire timer på indkøb, madlavning, opvask, tøjvask, oprydning og på at bade og lægge børn i seng. Det er halvdelen af en arbejdsdag. Men vi bruger ikke nær så meget krudt på at tænke det huslige arbejde igennem som vores andet arbejde, hvor vi er blevet enormt bevidste om, hvordan det skal organiseres. Det er stadig lidt som i gamle dage, hvor husmoderens arbejde ikke blev anset som lige så væsentligt som mandens.

At få et ægteskab til at holde kræver mere end enighed om husarbejdet. Blandt de emner, som de adspurgte i Kristeligt Dagblads samlivs-undersøgelse angiver som årsag til skænderi, er økonomi. Michael Svarer, der er økonom og adjunkt ved Aarhus Universitet, har ud fra data fra Danmarks Statistik undersøgt, hvad der påvirker sandsynligheden for, at ægteskabet varer ved.

- Jo højere mandens uddannelse er, desto mere stabilt er ægteskabet. Også husstande med høje indkomster giver ægteskabelig stabilitet. Til gengæld kan kvindens indkomst have en negativ indflydelse. Når den overstiger mandens, trues forholdet, fordi mænd og kvinder opfører sig dybt traditionelt i ægteskabet. Det er således godt, hvis der er høj indkomst, og manden tjener mest, siger Michael Svarer.

At ægteskabet kan være et vanskeligt sted at opholde sig, viser det overordnede resultat af Kristeligt Dagblads samlivs-undersøgelse. For at afdække årsagen skal man ifølge psykolog Lars Nørgaard have fat i de gamle travere.

- Vi lever i en tidsalder med mulighed for at definere vores liv som et individuelt fint og forkromet projekt. Det kan man se på den måde, folk bliver gift på. Der skal ikke mangle noget. Men på et tidspunkt indtræder en hverdag, som ikke er så festlig. Det er min erfaring, at når folk søger hjælp på grund af samlivsproblemer, er deres børn mellem fem og otte år. Dér begynder krisen for alvor at kradse i ægteskabet. Det er blevet for tungt og opvaskeagtigt, siger Lars Nørgaard, der er tilknyttet NMC, Nordic Mental Corporation, der for medlemsvirksomheder yder psykologhjælp til ansatte med problemer lige fra mobning til skilsmisse. Derudover er han fast klummeskribent i ugebladet Femina.

Øverst i behovspyramiden

Når danskerne har så svært ved at håndtere hverdagen i ægteskabet, skyldes det, at vi i efterkrigstiden er blevet forkælet med, at alting kan gøres godt, siger han.

- Vi er øverst oppe i behovspyramiden med hensyn til uddannelse, arbejde og materielle goder, og derfor er vi ikke gearet til, at livet også er lige ud ad landevejen. Der indtræder en eksistentiel meningsløshed, og den prøver vi at løse ved at lave et nyt projekt. Så søger vi efter den glade forelskelse. Mine bedsteforældre ville nok sige, at vi skulle ta' og tage os sammen. Man kan ikke viljemæssigt kravle ud af behovspyramiden, for vi kan jo ikke gøre for, at vi har det godt. Men vi burde nok ikke have så høje forventninger. Livet er noget, der skal gennemføres.

- Jeg støtter dem, der siger, at der er for mange ægtepar, der giver op for let. Når først man har fået børn, har man pligt til at strække sig langt udover egen næsetip. Man kan ikke tillade sig udelukkende at fokusere på eget projekt, når man har børn, der først og fremmest skal tilgodeses. Når jeg sidder med folk, der gerne vil ud af ægteskabet, spørger de: Vil det sige, at jeg skal sætte mit liv på pause og ofre mig for børnene? Ja, i 80 procent af tilfældene mener jeg det.

Jeg kan godt høre, at det lyder som en gammel mand, der taler, siger Lars Nør- gaard og griner, inden han fortsætter:

- Men gjorde man det, ville ægteskabet blive mere langtidsholdbart. Tag arbejdshandskerne på. Og indse, at man ikke kan få et livslangt ægteskab baseret på livslang forelskelse. Den vil altid aftage efter en periode. Man skulle hellere basere ægteskabet på fornuft. Det er jo et lykkeligt udgangspunkt, at ægteskabet begynder med forelskelse. Når krisen melder sig, skal man øve sig i at holde fast og se udover sig selv. Der vil typisk komme en ny epoke, når børnene bliver store, med mulighed for at realisere sig selv. Man skal have tålmodighed og ikke være alt for bange for, at livet passerer forbi.

For få lytter

En anden årsag til, at ægteskaber går skævt, er ifølge mag.art. i psykologi Allan Holmgren, der har skrevet bogen »Par i terapi«, at mand og kone ikke bruger nok tid sammen som venner. »For lidt tid til hinanden« er også et af svarene i samlivs-undersøgelsen på, hvorfor man har overvejet at gå fra hinanden.

- Man skal være sammen uden børn og andre til stede. Man skal køre en lang tur, hvor man kan få lejlighed til at få snakket sammen, så det ikke bliver til diskussion, og hvor der virkelig bliver lyttet til en. Der er i dag alt for få, der lytter og for mange, der taler. Mennesker har et kæmpe behov for det, fordi identitet bliver skabt, når man bliver lyttet til. Når man kun taler om sit eget og kører derudaf, vokser folk fra hinanden.

Det er netop et andet af svarene i samlivs-undersøgelsen på spørgsmålet om, hvorfor skilsmisse er blevet overvejet. Men det kan være en dårlig undskyldning for, at man ikke interesserer sig for hinanden, mener Allan Holmgren.

- Folk sidder og glor på tv parallelt i stedet for at slukke for fjernsynet og stille ind på nærsynet. Den ensomhed, der optræder i parforhold, fordi man ikke bliver lyttet til, er forfærdelig. Det er værre at være ensom sammen med sin ægtefælle, end det rent faktisk er at være alene.

Skuffelsens årtier

Ægtepar har til alle tider haft ondt i samlivet, påpeger forfatter Marina Cecilie Roné, der har bidraget til antologien »Den nye familie«. I 2003 gør vi den smerte til noget ekstraordinært. Af et ægteskab, som i dag indgås i fuld emotionel og materiel frihed, forventes det nemlig, at det ægteskab er den store kærlighed.

- Så går vi ind i skuffelsens årtier, for den store kærlighed er ikke en, man gifter sig med. Den store kærlighed er noget, der viser sig i glimt. Det er en gave, der gives én en gang imellem. Den kærlighed, som gør os gode, generøse og liderlige, og som gør den anden god og generøs og liderlig på samme tid har ikke hjemme i virkeligheden. Måske er det i sig selv stort, hvis man med den, man har giftet sig og fået børn med, kan opleve den store kærlighed i glimt hvert andet år.

- Ens liv er jo også andet end at være den eneste ene. Der er vældig meget virkelighed i et ægteskab, og mange sider af det er kedeligt. Man udfører en række handlinger hele tiden, som slet ikke bringer én i emotionelt spil. Den store kærlighed er et helt andet sted end i den virkelighed og trives vældig godt i fantasien og i drømme, siger Marina Cecilie Roné og tilføjer:

- Når vi sjældent fortæller hinanden om den store kærlighed, er det fordi, de færreste har trang til at udstille den. Har man den store kærlighed, behandler man den som en nøgen fugleunge.

remar@kristeligt-dagblad.dk