Prøv avisen

Økonomens guide: Sådan bliver du lykkelig

I gennemsnit handler omkring 20 procent af folks lykkefølelse om økonomi. Foto: unknown

Sørg for at have luft i din økonomi og husk at brug nogle af dine penge på oplevelser i stedet for ting, lyder nogle af lykkerådene fra økonom

Penge kan være med til at få dig til at føle dig lykkelig. Og jo flere penge du har, jo større er chancen for, at du opfatter dig som lykkelig.

Sådan lyder svaret, når man spørger en økonom om, hvilken betydning penge har for ens lykkefølelse. Christian Bjørnskov forsker i international økonomi ved Aarhus Universitet og forklarer, at der er en række faktorer, der er fælles ved de folk, der sige, at de er lykkelige. Og omkring 20 procent af ens overordnede lykkefølelse handler om den faktor, der hedder en god økonomi.

LÆS OGSÅ: Hjerneforskeren om lykke: Det er ren kemi

Generelt set kan man sige, at jo flere penge, du har, jo bedre er det for din lykkefølelse. Der er ikke noget loft over, hvor meget penge kan bidrage til ens følelse af lykke, siger han og understreger, at mange penge dog ikke er en garanti for lykke.

Når man ser på, hvilken rolle økonomi spiller for ens lykke, handler det i høj grad om, hvordan ens pengesituation ser ud i forhold til sine egne forventninger. Det er altså vigtigere, at man har nået de økonomiske mål, man har sat sig, end om man er rigere end ens venner og familie. Det har også en betydning, om ens økonomiske situation stemmer overens med det sted, man er i livet.

LYKKEMÅLER: Test hvor lykkelig du er

Hvis man for eksempel har stillet sig som mål, at man forventer at kunne købe et væsentligt større hus om tre år, vil ens lykkefølelse formentlig dykke, hvis det ikke lykkes, siger Christian Bjørnskov.

Ud over penge, peger han på, at gode sociale relationer, et godt job, tillid til folk man ikke kender og at have fundet en god partner er faktorer, der er fælles for de personer, der betegner sig som lykkelige.

Hvad kan man gøre for at blive lykkelig?

For det første skal du have luft i din økonomi. Det går ikke at sætte sig for hårdt. Ellers har du ikke mulighed for at gøre noget spontant, siger Christian Bjørnskov og forklarer, at det også er et vigtigt råd, at man husker at bruge nogle af sine penge på oplevelser i stedet for ting.

LÆS OGSÅ: Lykke som opium for folket

Det tredje råd jeg som økonom kan give, handler om, at uanset hvilket job, man finder, er det bedre at investere noget af sig selv i jobbet, i stedet for at påstå, at man har et meningsløst job. Et meningsfuldt arbejde har en meget stor betydning. Men det er en selv, der bestemmer, om det er meningsfuldt eller ej, understreger han.