Prøv avisen

Lykken er -- at være dansk

Atter og atter bliver danskerne i internationale undersøgelser placeret som verdens lykkeligste folk. Det prædikat er vi efterhånden vant til -- 77 procent af danskerne erklærer sig tilfredse med deres liv. I bunden ligger Indien og Pakistan med hver ni procent tilfredse borgere, og så kommer Zimbabwe som det tredje ulykkeligste land tæt fulgt af de tidligere Sovjetlande.

Men hvad vil det sige at være tilfreds, og hvad er lykke egentlig for en størrelse? Det har nationaløkonom og lykkeforsker Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen i Århus et bud på.

-- Lykke er tæt forbundet med tillid. At have tillid til andre mennesker er helt centralt for ens opfattelse af lykke. Vi ser jo, at folk ikke er særlig lykkelige i lande, hvor korruption og bedrag er dagligdag. Tillid fjerner simpelthen rigtigt mange bekymringer, siger Christian Bjørnskov og tilføjer, at et vist mål af genetik også spiller en rolle for, hvor lykkelig man føler sig. Nogle er født med bedre evner til at ryste skuffelser af sig end andre.

Vores syn på livet og vores opfattelse af lykke grundlægges i barndommen, hvor forældrenes eksempel og livsstil smitter af på børnene. Summen af lykke eller skuffelser er konstant. Det vil sige, at generationerne i dag er lige så lykkelige eller ulykkelige, som deres bedsteforældre eller oldeforældre var. Men målene ændrer sig, og mulighederne og forventningerne er i dag større end tidligere. De basale behov som mad, bolig og job er opfyldt, og de materielle behov er i hus, så lykken ligger i dag mere i de immaterielle behov såsom ideel partner, meningsfuldt arbejde og socialt netværk.

-- Som tommelfingerregel kan man sige, at når et land opnår et middelmådigt indkomstniveau som for eksempel et østeuropæisk indkomstniveau, så betyder landets rigdom ikke noget for indbyggernes opfattelse af lykke. Når de basale behov er opfyldt, ligger lykken og tilfredsheden med tilværelsen på det immaterielle plan. Men når det er sagt, så ved vi også godt, at det er lettere at nå sine mål, når man er rig, end når man er fattig, siger Christian Bjørnskov. Så et eller andet sted spiller penge stadig en rolle for lykke, og det er trods alt rarere at græde i en Cadillac end i en 2CV.

Den australske lykkeforsker Robert Cummins har givet dette bud på lykken: få en god uddannelse, få et godt job, find den rigtige kæreste og få ingen børn. Børn er nemlig en belastning for lykken. I hvert fald så længe de bor hjemme. De er en konstant kilde til bekymring i hverdagen og årsag til mange søvnløse nætter.

-- Men selvfølgelig vil vi gerne have børn, og vi husker især alle de gode stunder med dem og glemmer de fleste bekymringer, siger Christian Bjørnskov.

Cummins har muligvis ramt noget, for i en debat om, hvornår livet begynder, hævdede en katolsk præst, at det begyndte ved undfangelsen, en protestantisk at det begyndte ved 26. uge, og en rabbiner at det begyndte den dag, det sidste barn flyttede hjemmefra -- og tog hunden med.

Siden den første internationale måling af lykke i 1973 er danskerne blevet en smule mere lykkelige og tilfredse med deres liv. Tilliden til systemet, til samfundet og til de andre har været svagt stigende siden midten af 1980'erne, og det er, som om danskerne er inde i en god spiral, hvor tilfredsheden på én front, for eksempel familiefronten, smitter af på jobbet og på andre områder. Men kan man være lykkelig hele tiden? Kan man bare rende rundt og være lalleglad? Eller er det, som Kingo skriver i salmen Sorrig og glæde altid sådan, at "lykke, ulykke de gange på rad"?

-- Vi kender jo det gamle ord om, at modstand gør stærk. Og lidt er der om det. Det er sundt med lidt modstand. Er vi overlykkelige, risikerer vi at blive passive og mangle empati og fremdrift. Den engelske 1700-tals moralfilosof og økonom Adam Smith har sagt, at det faktum, at vi aldrig når vores mål, er et menneskeligt vilkår og årsag til, at vi udvikler os og er nysgerrige. Den lille utilfredshed giver os kræfter og overskud. Og Butthead fra "Bea-vis and Butthead", den amerikanske kult-tegnefilm om to teenagedrenge, har udtrykt det sådan: You can't have stuff that's cool without stuff that sucks. Så lykkebegrebet er dialektisk -- det rummer sin egen modsætning. Ikke nødvendigvis ulykke, men en udfordring, en modstand, siger Christian Bjørnskov.

En anden ting, som er medvirkende til at gøre danskerne til verdens lykkeligste folk, ud over tillid, er evnen til at være tilfreds med det, man har. Vi bruger ikke alle vores ressourcer på at jage lykken, men siger Det bli'r ikke bedre, som titlen på en Jack Nicholson-film lyder. Ikke sådan at forstå, at vi lader os nøje. Men vi formår tilsyneladende at gribe det mål af lykke, der kommer forbi.

En af de voldsomste lykkedræbere i nyere tid ser Christian Bjørnskov i det kommunistiske system i de tidligere Sovjetlande, hvor det bedste, man kunne gøre for sig selv og sin familie, var at være fuldkommen initiativløs. Her havde folk -- og med god grund -- nul tillid til systemet, til autoriteter og til andre mennesker generelt.

-- Vi mærker det stadig i vores undersøgelser. De tidligere Sovjetlandes befolkninger er væsentlig mindre lykkelige end de vesteuropæiske befolkninger. Man fjerner ikke 50 års frygt og voldsomme familietragedier på 18 år. Et særligt ondt element i den verden var, at folk kunne se vestligt tv, og dermed få en meget præcis fornemmelse af alt det, de gik glip af. Sammenligning er årsag til megen ulykke, påpeger Christian Bjørnskov.

Forbrug kan også være lykken. Det lægger Bjørnskov ikke skjul på. Her spiller især valget en rolle. Et par italienske lædersko eller et par franske sandaler? En tysk eller en japansk bil? Nok er lykken ikke gods eller guld, men forbrug giver en kortvarig glæde og lykkefølelse. Det kender de fleste. De basale behov kan altid raffineres. Den amerikanske psykolog Daniel Kahnemann har spurgt kvinder i Texas og i Nordfrankrig, på hvilke tidspunkter de er lykkeligst. Svarene har ret entydigt lydt: efter powershopping, efter sex og i samvær med venner omkring god mad. Forbrug giver et lykkefix. Christian Bjørnskov hæfter sig især ved forbruget af andre mennesker som lykkeskabende -- også i forbindelse med frivilligt arbejde.

-- Andre mennesker er en stor del af ens lykke, det gælder såvel partner, som familie, venner, kolleger og folk, man gør noget for. Men for at få noget ud af andre, skal man give noget af sig selv. Tage initiativ, invitere, risikere, investere. Både i privatlivet og i arbejdslivet, siger Christian Bjørnskov.

livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Lykkeforskning

**Christian Bjørnskov, nationaløkonom, lykkeforsker, ph.d., ansat på Handelshøjskolen i Århus. Er optaget af, hvad tillid og tilfredshed betyder for et lands økonomi, og hvilken nyttefunktion der ligger i lykke. Han sammenligner med andre lande, hvor man for manges vedkommende prøver at lure danskerne kunsten af. Fakta

Definitioner på lykke

Fyldig eller rig tilstand, en tilværelse, der lykkes og er præget af tilfredshed og glæde.

Den Store Danske Encyklopædi

En tilstand, vi leder efter uden at vide, hvad den indebærer, fordi den gode Gud ikke har skabt noget sprog til den. (...) En luftform, der ikke kan isoleres.

Brøndums Encyklopædi

Lykke er så vigtig, at det transcenderer alle andre verdslige hensyn.

Aristoteles

Lykke er for de fleste, til alle tider, det hemmelige motiv til alt, hvad de gør.

William James, amerikansk psykolog