Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Kan man tro på mirakler?

Illustration Morten Voigt.

Generelt har danskerne det svært med mirakler. Men tror man på en skabende og opretholdende Gud, så er miraklet ikke forbeholdt fiktionen eller overtroen

På Rigshospitalet i København beder syge og pårørende om mirakler. Det sker blandt andet i hospitalets kirke, hvor man kan skrive bønner i kirkens såkaldte gæstebog.

Vi har brug for et mirakel, skriver en mor med en syg søn. Andre beder Gud om, at ægtefællen må få synet og hørelsen igen eller om helbredelse for en kræftsygdom.

Christian Busch har været præst på Rigshospitalet i 25 år og var med til at indføre gæstebøgerne for ni år siden. Skønt der bliver bedt om mirakler, så mener han ikke, at han har været vidne til egentlige mirakler i sine år på hospitalet. Der er naturligvis mange positive sygdoms-historier, men ikke historier om mirakuløse helbredelser. Undere er her til gengæld mange af ifølge den erfarne hospitalspræst.

Folk beder om mirakler, og jeg skal ikke sige, at Gud ikke gør mirakler, men jeg vil ikke sige, at jeg oplever mirakler her, hvor Gud så at sige bryder naturloven, siger han.

Han taler hellere om undere, og dem oplever han mange af i sit arbejde på hospitalet.

Underet betyder, at man ser Gud i det, som sker. Underet er, at liv kan opstå midt i døden. Underet kan vise sig som en taknemmelighed, som bryder igennem midt i det livsødelæggende. Det kan godt være, at den syge ikke bliver gjort rask, men der kan bryde en kærlighed igennem, som er mere intens end den, man har mærket i mange år. Du kan kalde det en opstandelse i dagliglivet, siger han.

I morgen, søndag, bliver paverne Johannes XXIII og Johannes Paul II kåret til helgener af pave Frans i Rom. Helgenkåringen er afslutning på en længere proces, hvor der er blevet indsamlet og efterprøvet mirakler. Johannes Paul II, som døde i 2004, har fået tilskrevet to mirakler. En fransk nonne, som blev helbredt for Parkinsons sygdom ved at bede om den afdøde paves forbøn, og en kvinde fra Costa Rica, som er blevet helbredt for en pulsåreudvidelse, såkaldt aneurisme. I forbindelse med helgenkårigen af Johannes XXIII er der undtagelsesvis kun godkendt et mirakel, hvor en nonne blev helbredt i 1966 for et blødende mavesår.

Op til helgenkåringen i Rom har man kunnet læse om, hvordan Vatikanet modtager talrige henvendelser fra folk, som beskriver mirakler. Langt de fleste bliver dog frasorteret i den katolske kirkes Kongregation for Salig- og Helgenkåringsprocesser.

I Danmark tror det store flertal af befolkningen ikke på mirakler. I en international undersøgelse fra 1998 blev et repræsentativt udsnit af danskerne spurgt: Tror De på mirakler?. 25 procent svarede ja, mens 79 procent af amerikanerne svarede ja. Samme undersøgelse viste, at 18 procent af danskerne beder mere end en gang om ugen.

Religionspsykolog, ph.d. Peter la Cour er en af de forskere, som har været med til at undersøge danskernes forhold til mirakler. Og han mener, der er en sammenhæng mellem bøn og troen på mirakler.

Så længe der har været bønner, har der været en tro på, at de har en virkning. Man beder om, at en lov på må blive bøjet. Troen på, at Gud kan gribe ind og bryde en lovmæssighed, hører ur-religionen til, siger han.

Peter la Cour har beskæftiget sig med danskernes gudstro i krise, og her spiller troen på mirakler en rolle, sådan som man også ser det i de nedskrevne bønner på Rigshospitalet.

Når der er noget, vi er magtesløse over for, så er den eneste model, vi har, at gå tilbage til barnestadiet og mod al logik at trygle om, at Gud eller en anden autoritet må gribe ind, siger han.

Men når hverdagen går sin gang, er mirakler et svært begreb også for troende katolikker.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kendt for sine analyser af internationale kirkeforhold i Kristeligt Dagblad.

Han er engageret katolik og en af de moderne vesterlandske katolikker, som føler sig udfordret, når talen falder på mirakler.

Der er en vis grad af forlegenhed ved mirakler og helgener. Det er svært at passe ind i den meget rationalistiske tilgang, vi alle har til, hvordan vi ønsker at forholde os til verden. Men mirakler er fortsat en del af katolsk tro og vigtige. Hvis vi tror på en skabende og opretholdende Gud, så må vi selvfølgelig også tro, at Gud kan helbrede Parkinsons sygdom og fjerne en hjernesvulst, siger han og uddyber:

Mirakler passer ikke ind i en moderne mentalitet, fordi vi er trænede til en form for skepsis over for alt det, som ikke er umiddelbart forklarligt . Vi tænker, at der må være en årssagssammenhæng eller svindel forbundet med miraklerne. Men det fine ved mirakler er, at der ligger en provokation i dem, som får os til at udvide vores accept af, hvad troen skal omfatte, og miraklerne gør det sværere for os at putte Vor Herre ned i en kasse, som vi skaber, siger han.

Op gennem kirkens historie har mirakler spillet en stor rolle, men ikke i den lutherske teologi. Martin Luther var i sine yngre år åben for mirakler, men senere udviklede han en skepsis, som stadig præger megen luthersk teologi. Sognepræst og forfatter, ph.d. Kathrine Lilleør finder det imidlertid ikke svært at tale om mirakler.

Hun gør det gerne og bruger det ofte i samtaler med mennesker.

Der er ikke et eneste menneske på denne jord, som går gennem livet uden at opleve mirakler. At kunne tilgive er et mirakel. Kærligheden er et mirakel. Her taler jeg ikke bare om en psykologisk effekt. Hvis man har blik for det, så er der mange mirakuløse hændelser, som har en karakter, der ikke kan forklares, men som sker til gavn og glæde for os alle. Gud er alle miraklers udgangspunkt, så sandt som at opstandelsen er miraklet over alle mirakler, siger hun.

Men hvis tilgivelsen og kærligheden gøres til mirakler, er der så ikke tale om mirakler i en mere overført betydning?

Det mener Kathrine Lilleør ikke.

Hun mener derimod, at den katolske kirkes grundige processer, som efterprøver mirakler, er med til at indskrænke Gud og miraklerne.

Miraklerne er et udtryk for Guds kærlighed i verden. På bunden af enhver bøn ligger en bøn om et mirakel. At man mirakuløst bliver glad igen, når sorg viger for glæde, er større end at kunne gå på vandet, siger hun.

Mirakel

Kilde: Religion.dk og Gyldendals åbne encyklopædi.