Prøv avisen

De lyse nætter gør os mere positive

Arresø. Sommeraften til sommernat efter solnedgang i de lyse nætter (juli). Silhuet af Rødel (Alnus glutinosa, Klibbal, Svartor, Alder) Foto: Anders Tvevad/.

Vi bliver mere positive og mindre depressive, når forårslyset bryder igennem og kaster sine reflekser på de nyudsprungne bøgeblade. Lysforsker peger på, at to bestemte farver er gode for vores sind

I mandags kom de lyse nætter til Skagen, og på mandag er det den officielle ankomst for de lyse nætter i hovedstaden.

I ni lange måneder har vi ventet på dem, siden de ubarmhjertigt forlod os i august og blev erstattet af dunkle eftermiddage og visnelignende farver. Vi kom igennem vinterhalvåret hjulpet på vej af brændeovne, vintergryder, rødvin og de få, men opkvikkende middagsture i den frosne skov, inden solen igen gik ned, og mørket faldt på.

Alt dette er nu glemt, og selvom den kommende døgnrytme med lys fra tidlig morgen til sen aften er os velkendt, svækkes vores begejstring ikke, hvorfor vi omfavner lyset ved enhver lejlighed. Løber, sætter os på en bænk i solen og kaster os ud i det, fordi vi har levet i mørke så længe. Men nu er det slut.

I de kommende måneder vil de fleste af os opleve en større glæde, da dagslys har en positiv afsmitning på vores generelle trivsel. Vi er afhængige af solens stråler, både for at kunne leve og for at kunne stimulere vores hormoner og sanser. Her er især forårslyset den bedste kilde til et bedre velbefindende, fordi vi bedre registrerer dets mange og farverige nuancer end efterårets og vinterens fattige kulør.

LÆS OGSÅ: Martin overlevede trangen til at dø

Jens Hannibal er lysforsker ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, og han siger, at de fleste mennesker oplever lyset som noget positivt.

Det, at dagene bliver lysere og længere, og vi får mere lys til rådighed, gør noget godt ved os, og derfor søger vi automatisk mod lyset. Samtidig kan forårslyset være med til at stimulere vores aktivitet og forøge vores energi. Det er især os på de nordlige breddegrader, der oplever dette, modsat dem, som lever på ækvator, hvor der er mindre forskel på døgnrytmen, siger Jens Hannibal.

Mennesket har altid været afhængig af sollys for at kunne leve, skaffe føde og til at navigere. Inden det elektriske lys blev opfundet i 1800-tallet, var dagslyset essentielt for at kunne overleve. Siden har vi fundet ud af, at de lyse årstider har en positiv virkning mod depressioner. Mennesker, der ikke oplever lys, kan føle sig utrygge og bange, hvilket er en af årsagerne til, at vi sætter mere pris på lyset. I øvrigt ved man, at flere mennesker begår selvmord i vinterhalvåret, eller hvis de ikke oplever dagslys.

Lige nu kan forårslyset bedst opleves i skove og på gader og stræder, hvor dets stråler rammer brosten, tage, bygningsfacader og træer og giver dem et væld af lyse nuancer, vi ikke har oplevet siden august sidste år. Det samme gør sig gældende i hjemmet, hvor træspisebordet, blomsterne, de hvide vægge og servicet bliver pålagt et særligt skær, der giver tingene et nyt og inspirerende farvespil.

Men det er i skoven, vi for alvor kan registrere lysets ankomst. Skovbunden er ved at blive tør, de visne blade knaser, og frem springer nye bøgeskud, der inden længe vil skyde på ny. Sollys vælter ned gennem de millioner af blade, og græsset bliver sommergrønt. Pludselig skal vi forholde os til mange nye farver og nuancer, og selvom vi bevæger os gennem skovens stier, som vi også gjorde det i vintermånederne, sker der noget med os, i takt med at skoven har ændret sin farve. Ubevidst registrerer vi nu de nyankomne farvestrøg.

Vi kan stimulere vores glæde ved at se på skovens grønne farver. Grønt og blåt lys bevirker, at vi får en mere positiv tilgang til livets udfordringer, da disse to farver kan øge vores mængde af glæde og samtidig stimulere vores sindstilstand, så disse to nuancer spiller, modsat det røde lys, en rolle for, hvordan vi har det mentalt. Det kan for eksempel være lysrefleksioner fra de grønne blade eller det blå skær fra himlen. Samtidig kan den grønne farve give os en bevidsthed om, at vi går fra en mørk vinter til en lys sommer, hvilket kan virke som en intens glæde, siger lysforsker Jens Hannibal.

Den lyse årstid og foråret stimulerer ikke blot vores følelser, men har samtidig været en inspirationskilde for digtere, malere og sangskrivere. Forårsblomstrende løg i skovbunden, solens lys og forventingen til at komme ud i det blå. Vi kender Vivaldis Forår fra De fire årstider (1723), en opkvikkende rejse gennem skovens og blomsternes tilbagevenden efter vinteren. Så er der de gamle, danske sange som for eksempel Frydeligt med jubelkor af Morten Børup, Den kedsom vinter gik sin gang, Du blå viol, du bly viol, Grøn er vårens hæk, Den grønne, søde vår og Det er lærkernes tid. I 1973 kom Kim Larsen med en ny melodi til Det er i dag et vejr skrevet af digteren Ludvig Holstein. Af nyere danske forårssange kan nævnes Alberte Windings Lyse nætter fra 1991, hvor den folkekære sanger synger om lyset, så det nærmest rammer en fysisk:

Nu kommer fuglene igen, og lyset vælter pludselig ind, det kommer gennem alle sprækker, lyse nætter er tilbage. Du er tilbage, du er hos mig, du er tilbage med varme dage, du er hos mig.

Danske kunstmalere har på samme vis hentet inspiration fra forårets lys, hvor især skagensmalerne satte deres signatur. Malere fra nær og fjern slog sig ned i den skandinaviske kunstnerkoloni fra 1870 for at male stedets særlige lys. Her kan især nævnes P.S. Krøyers maleri Måneskinsaften på Skagen Strand fra 1899, hvor aftenlyset giver vandet og sandet varme nuancer.
Kilde: Den Store Danske og k.dk.